Ulla kom for nyligt til mig for at spørge, om jeg kunne hjælpe hende med hendes smerter i ankelleddene. Jeg har før behandlet Ulla for migræne med LifeWave-plastre, så vi kender hinanden i forvejen.
Jeg har gennem mange år arbejdet med Kranio-Sakral Terapi. En behandling varer cirka en time, hvor man ligger afslappet på en briks, mens jeg med nænsomme berøringer løsner op for spændinger og blokeringer, (især omkring hoved, rygsøjle og bækken). Folk opleve typisk en dyb afspænding en nærmest meditativ tilstand.
Ulla fortæller med egne ord
Jeg lagde mig ned på briksen med en begyndende hovedpine, lidt anspændt og træt.
Da Lindas hænder ligger under mit hoved, kan jeg mærke at jeg begynder at slappe af. Jeg begynder at falde i søvn – uden at sove. Jeg kan sagtens høre hvad der foregår, men jeg ville ikke orke at svare.
Min hovedpine forsvinder ganske hurtig, efter Linda begynder at lægge dine hænder på mig.
Mine ankler, som er gigtramte, har jeg enormt ondt i, da jeg lægger mig på briksen, Det dunker af smerte. Da Lindas hænder holder om mine ankler kan jeg mærke en varme brede sig. Den dunkende smerte forsvinder, og jeg kan mærke en snurren i ankler og fødder, som langsomt letter. Resten af tiden ligger jeg ”smertefri” på briksen.
Da Linda lægger hænderne på lænden, oplever jeg først en ro. Min øjne bliver trætte, langsomt begynder det at blive ubehageligt. Jeg føler mit hoved bliver helt oppustet og øjnene ”klistrer” sig fast. Trykken fra hovedpinen kommer tilbage, og jeg beder Linda om at stoppe.
Smertefri i flere dage efter
Det er helt normalt, at man kan få ubehag såsom svimmelhed, kvalme, hovedpine og træthed, når processerne går i gang i kroppen. Ulla sidder bagefter og sunde sig i ca. 15 minutter og siger så: ”Jeg har det fint nu. Jeg er ikke træt, men totalt afslappet. Det dunker ikke i mine fødder, mens jeg sidder ned. Det plejer det at gøre.
Dagen efter skriver Ulla en besked til mig: ”Jeg gik ned til Holbækvej og cyklede derfra hele vejen hjem. Jeg har stadig IKKE ondt i mine ankler.”
Efter nogle dage kommer smerten tilbage. Men det er også helt normalt. Som regel kræver det nogle flere behandlinger for at komme symptomer til livs. Man anbefaler ca 8 gange samt gentagelse efter behov efterfølgende.
Hvad er Kranio-Sakral Terapi?
Kranio-Sakral Terapi udspringer fra en osteopatisk (manuel-medicinsk) metode og blev først beskrevet af den amerikanske osteopat og læge William Sutherland omkring 1920. Kranio-Sakral Terapi kom til Danmark midt i 80’erne.
Behandlingsformen bygger på, at kroppen bliver “hørt og imødekommet” ved, at terapeuten med sine hænder “lytter” til mærkbare rytmer og bevægelser i kroppen. Disse rytmer eksisterer livet igennem. Terapeutens måde at møde kroppen på, gør, at kroppen aktivt slipper sine bevidste og ubevidste spændinger. Alt i kroppen består af celler, og hver celle er en del af vores energisystem. Derfor kan al manuel terapi, herunder Kranio-Sakral Terapi, betegnes som arbejde med det enkelte menneskes energi og kroppens egne ressourcer.
Kranio-Sakral Terapi arbejder med knogler, membraner (hjernehinder), cerebrospinal væske (hjernevæske), muskler, bindevæv og organer og har hermed indflydelse på nerve-, hormon- og immunsystemet og har dermed en effekt på hele kroppen.
Super sej feedback…. Smadder glad på dine vegne. 🙂