Sådan sørger du for, at din hund og kat også nyder sommervarmen!

0
400
Foto: Nikolay Tchaouchev, Unsplash

Sommeren er for alvor kommet frem i vores lille Danmark. For os danskere, kan det ikke gå hurtigt nok med at komme ud og nyde solen.

Desværre, er vores katte og hunde ikke ligeså begejstrede for sommervarmen.

Især hunde er udfordret, når temperaturen stiger. Hunde har svært ved at komme af med varmen.

Én ting er hundens pels, som naturligvis ikke gør det nemmere at være hund i varmen. Men det, der gør varmen ekstra slem for hunde, er, at de ikke er udstyret med svedkirtler på hele overkroppen ligesom os mennesker. Hunde har kun svedkirtler i deres trædepuder og mellem deres tæer. Det betyder, at hunde har begrænset mulighed for at sænke deres kropstemperatur igennem sved.

10 typiske tegn på en dehydreret hund

På grund af hundenes manglende mulighed for at nedkøle sig selv, har hunde dermed en øget risiko for at blive dehydreret.

Som hundeejer, er det derfor utroligt vigtigt at være opmærksom på, om din hund får masser af væske, og at den samtidig har mulighed for skygge.

1. Tørre og blege slimhinder
2. Nedsat hudelasticitet
3. Indsunkne øjne
4. Hunden gisper
5. Hunden ryster
6. Den har en kraftig lugtende og mørkegul urin
7. Den er sløvere end normalt
8. Har fråde om munden
9. Nedsat blodtryk
10. Den har fået diarré

Kølevest til en hund holder hunden kold i op til 2 timer.

Sådan nedkøler du din hund og kat i sommervarmen

Der findes en række metoder til at afhjælpe sit kæledyr med sommervarmen.

Der er kommet et par gode produkter på markedet, som er utrolig effektive og praktiske at benytte.

Det første produkt er en Kølevest. Denne er bedst tilegnet hunde, da det er de færreste katte, der er vant til at have sele på.

Kølevesten gøres våd og vrides derefter op, før hunden får den på. Man kan sagtens gøre den våd, når hunden er i ført vesten.

Det er meget vigtigt, at vesten gøres våd mindst hver 2. time, da den ellers bare fungerer som en jakke, hvilket giver den modsatte effekt.

Kølevesten sørger for konstant køling. Den er derfor perfekt egnet til gå-ture, leg og træning i varmen. Kølevesten findes til hunde i alle størrelser.

Kølemåtte til hund

Det andet produkt er en kølemåtte. Kølemåtten giver køling ved, at dyret lægger sig på måtten.

Kølemåtten er velegnet både til hunde og katte. Måtten placeres altid i skygge og på grund af dens indhold af thermogel, skal den hverken tilsluttes strøm eller bruge batterier. Kølemåtten giver køling i op til 2 timer, hvorefter den skal have en lille pause, og så er den klar til at køle igen.

Det smarte ved kølemåtten er, at dyret helt selv bestemmer, hvornår den vil nedkøles, og hvornår den har det tilpas igen.
Kølemåtten fås i 4 forskellige størrelser, så der med garanti er en størrelse til din hund.

Drikkeflaske til en hund

Sørg for at dit kæledyr får nok væske

Selvom kølevesten og måtten hjælper dyrene mod varmen, så er det stadig utroligt vigtigt at dyrene får rigeligt med væske på varme dage. Især katte er dårlige til at få indtaget nok væske. Derfor kan man hjælpe sit dyr med at indtage væske ved blandt andet at have mange vandskåle stående rundt omkring både indendørs og udendørs.

En drikkeflaske i form af en drikkefontæne, er et oplagt valg, da katte foretrækker rindende vand, hvilket dette produkt sørger for. Synet og lyden af rindende vand øger som regel kattens lyst til at drikke vand, så med dette produkt kan man undgå en dehydrering.

Oplever man at ens hund ikke vil drikke nok væske, så kan de som regel snydes ved at putte en smule smag i dens drikkevand. Aptus Nutrisal er et pulver produkt, som man blander i hundens vandskål. Dermed tilfører man vandet en god smag og deusden er pulveret rig på elektrolytter.

Få en glad hund i sommervarmen med kølemåtte, kølevest og hjemmelavet is. Foto: Ipet Photo, Unsplash

Sådan laver du en hjemmelavet is til din hund

Frosent vådfoder er en super god måde at forkæle sin hund og kat på.

1. Tag dyrets yndlingsfoder frem, og fordel det i plastikkrus
2. Sæt én ispind i plastikkruset
3. Put krusene i fryseren, og lad dem stå et par timer
4. Når vådfoderet er blevet frossent, så fjerner du kruset fra pinden
5. Dermed har du en lækker is til din blødeste ven

Vi vil aldrig anbefale at give sit kæledyr en købe-is. For det første er mange dyr laktose intolerante og de kan derfor ikke tåle flødenis, softice eller flødeskum. For det andet, er mange dyr direkte allergiske overfor mælkeprodukter, så det er aldrig en god idé at give sin hund eller kat købe-is. Hold jer derfor til at lave jeres egen is på vådfoder. Det vil de blive mindst ligeså glade for, og det får de heller ikke diarré, opkast eller mavesmerter af.

Efterlad aldrig din hund eller kat i en varm bil

Hvert år lider adskillige dyr den tragiske skæbne, fordi deres ejere efterlader dem i varme biler, eller glemmer at fylde vandskålene, når de forlader huset. Og dette er på trods af et hav af kampagner fra dyreorganisationer og medier. Så derfor kan det alligevel ikke nævnes nok gange, at man aldrig må efterlade sit dyr i bilen om sommeren.

Mange tror det er nok at parkere deres bil i skyggen, men det er langt fra korrekt. Selvom bilen står i skygge med vinduerne på klem, så vil bilens temperatur stadigvæk stige ekstremt hurtigt.

Se nedenstående skema over temperaturstigninger, som er udarbejdet af AniCura.

Som det kan ses, er 14 grader nok til en ret varm bil, selvom man ikke skulle tro det. Om sommeren er det hurtigt 18 grader udenfor, og det svarer til 38 grader i bilen, hvilket er helt ekstremt varmt.

Derfor vil det til enhver tid være bedst at lade sin hund eller kat være hjemme (så længe du husker vandskålene), selvom den måske vil være lidt trist. Men det vil den altid foretrække frem for en varm bil, hvilket kan ende fatalt for den.

 

DEL
Tidligere artikelHvad er økonomisk frihed?
Næste artikelVand er ikke bare vand! – Del 1
Rosenhagen er veterinærsygeplejerske hos AniCura. AniCura er en landsdækkende familie af dyreklinikker og dyrehospitaler. AniCura tilbyder dyrlægebehandling af højeste kvalitet til kæledyr på tværs af deres 250 lokationer rundt omkring i Europa. Udover moderne dyrlægebehandling, tilbyder AniCura også fysioterapi, genoptræning og foderrådgivning til dyrene. På webshoppen Dyrenesbutik.dk, finder du dyrefoder og plejeprodukter af højeste kvalitet, som er nøje udvalgt af dyrlæger. I dag er AniCura et forbillede inden for specialiseret dyrlægebehandling.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here