Lækker badeolie + 14 tips og tricks til en kemi-fri hverdag (DEL 8)

0
460
Foto: Holger Link, Unsplash

Sådan opnår du en kemifri livsstil (Del 1)
Sådan passer du på din hud i solen (Del 2)
Sådan undgår du kemi i sæbe og tandpasta (Del 3)
Din guide til glansfuldt hår uden kemi (Del 4)
Drop deodoranten – det bør du bruge i stedet (Del 5)
Undgå røde knopper og hudskaber ved barbering (Del 6)
Hjemmelavet bodyscrub, bodylotion og læbepomade – helt uden kemi (Del 7)

Jeg er stor fan og en dedikeret bruger af kokosolie. Det har været sjovt og overraskende igennem studier og søgninger, at erfare, i hvor stor udstrækning mennesker i alle lande og i mange folkeslag bruger denne helt særlige nød, med et fedtstof, som tilsyneladende har rigtig mange gode og sundhedsskabende egenskaber. Du kan i dag få opskrifter, og det er nemt at eksperimentere, afprøve og udvikle til egne personlige, giftfrie og brugbare, hjemmegjorte hud- og kropsplejemidler.

Denne gang vil jeg fortælle dig lidt om, hvor let det er, at videreføre brugen af kokosolie også til babybadet, det lille barn. Men jeg vil også fortælle lidt om, hvordan du med stor fordel kan bruge kokosolien til personlig pleje.

Sådan laver du en badeolie

Du skal bruge en fraktioneret kokosolie – dvs. på flydende form. Du kan også bruge jojobaolie eller sød mandelolie, hybenkerneolie, arganolie eller lign. Andre muligheder er olier fra kæmpenatlys (evening primerose) og havtornolie (sea bucktorn). Olien udvundet af granatæblekerner (pommegranate) er særlig fin og har østrogenlignende og foryngende effekt på huden – check evt. disse.

Du laver en enkel badeoliebase således:

  • 30 ml (1 oz.) fraktioneret kokosolie – eller anden olie som foreslået
  • 15 dråber essentiel æterisk olie

Bland den vegetabilske olie med de valgte æteriske olier – for eksempler se herunder. Opbevar i en lukket glasbeholder. Til et babybad, tilsæt 1 spk. (5 ml.) til det varme og tempererede badevand.

Foto: Frank Mckenna, Unsplash

2 forslag til essentielle æteriske olier

God søvn
5 dr. Lavendel
5 dr. Petitgrain (en citrusolie)
3 dr. Fennikel
2 dr. Orangeblomst.
Den afslappende
4 dr. Lavendel
4 dr. Kamille
4 dr. Cedertræ
3 dr. Lemongrass.

Plej dine fødder
Vores fødder er oversete og ofte trætte. De trænger altid til lidt kærlig pleje. Vil du give dine fødder en kærlig opmærksomhed, så prøv denne Bade Salt Base – og følg siden op med en god teskefuld økologisk jomfru kokosolie – smeltet i hænderne, tilsat dine æteriske yndlingsolier og masser godt ind i fødderne:

  • 2,5 dl. (1 cup) Epson salt (materialist/helsekost) – eller alm. havsalt
  • 15 dr. Essentiel æterisk olie – kombinationerne ovenfor er særdeles brugbare også her

Bland de to ingredienser. Opbevar på glas med låg. Ved brug, tilsæt ¼ til – ½ dl. eller mere til dit varme fodbad.

Efter badet, tørres fødderne, og du påfører umiddelbart kokosolien som nævnt ovenfor. Hav sokker og to plastikposer eller andet parat, og hav disse på en halv times tid; eller sov med dem på.

Gøres dette nogle dage/uger, opnår du en hurtig opheling af småskavanker, negle, evt. svamp samt forbedring af en ru, tør, hård og kedelig hud.

Dit kokosolie apotek – 14 tips og tricks til din hverdag

Ud over kokosolie og essentielle olier til baby og barn – og måske dig selv – bør du også overveje, hvordan du kan rydde ud på badeværelseshylden og i medicinskabet, hvis du søger en mere sund og naturlig livsførelse uden kemi.

En lille smule kokosolie kan hurtigt bringe sundheden i balance igen – i en økologisk jomfrukvalitet, naturligvis. Her får du en lille vifte af små tips til, hvordan dette unikke fedtstof kan afhjælpe nogle af de mange små daglige problemer af sundhedsmæssig art.

Jeg har i de tidligere artikler nævnt kokosoliens helt særlige unikke og helsebringende egenskaber. Kokosolie indeholder nogle fedtsyrer, som er særligt gavnlige for huden, særligt laurinsyre og caprylsyre. Kokosolien – kokosfedtet er anvendt på utrolig mange måder. Herunder får du nogle af de mest interessante og brugbare for en familie og en dagligdag. Prøv det. Det virker, og det er økologisk, uden kemi og koster ingenting! Bemærk, at der bruges en fast økologisk jomfruolie, den vi bruger i køkkenet og til madlavning – ikke den fraktionerede udgave.

1. Sårsalve – hurtig opheling

Den antibakterielle og anti-svamp egenskab ved kokosolie hjælper til at holde et sårområde fri for infektion – laurinsyren i kokosolien hjælper til hurtig opheling. Ved hudafskrabninger og mindre sår, påfør kokosolien direkte på det aktuelle område.

2. Massageolie med helende egenskaber

Lav din egen billige massageolie. Udnyt dens gode blødgørende og helende egenskaber. Tilsæt nogle dråber lavendel eller anden yndlingsolie til din personlige massageolie.

Foto: Christin Hume, Unsplash

3. Anti-insekt, mygge/mosquito olie UDEN kemi

Bland en spk. kokosolie med nogle dråber æterisk olie af hver: Pebermynte, rosmarin og tea tree olie. Dette er et sikkert og giftfrit alternativ til dem man køber og som indeholder særdeles problematiske stoffer. Kan bruges sikkert overalt på kroppen.

4. Mundvand: Få dejlig frisk mund – sundt for dit tandkød

En teske kokosolie og en kryddernellike tages i munden og tygges – squises i munden og mellem tænderne. En kardemomme kapsel kan også bruges. Giver en fantastisk dejlig frisk mund og ånde. Nellike er særdeles sundt for gummer og tandkød/mundhule. Nelliken har nogle af de stærkeste antibakterielle egenskaber man kan få – bruges i tandklinikker.

OBS: Den rene olie er superstærk, så pas på! Det må ikke komme i øjne eller nær slimhinder. Ved brug, fortynd altid med fraktioneret kokosolie!

5. Mundskyld fjerner plak, bakterier og modvirker dårlig ånde

Ayurvedisk medicin har været praktiseret i tusindvis af år. Tag en spk. kokosolie i munden og lad smelte. Herefter squises olien rundt i munden og mellem tænderne i 10-20 min. Bruges i Indien og andre lande til en nem form for ”tandbørstning”. Efter sigende, med lige så rent et resultat som efter alm. tandbørstning.

Godt for tænder, gummer – modvirker dårlig ånde, fjerner plak og bakterier, reducerer inflammation. Har også en blegende virkning, godt for en tør og irriteret hals, booster immunsystemet og er godt for hjertet. Sådan!

Skyl evt. efter med saltvand. Spyt i skraldespand, ikke i afløbet.

Foto: Lesly Juarez, Unsplash

6. Svampecreme med antibakterielle egenskaber

Kokosolien har som nævnt, anti-svampeegenskaber og antibakterielle egenskaber. Brug rigeligt på de områder der er angrebet og lad sidde indtil absorberet. Fjern overskydende med køkkenrulle.

7. Forkølelsessår: Bekæmp virus – hurtig opheling

Jeg har ingen erfaring med denne – men har set den foreslået: Dub de angrebne steder med kokosolie flere gange om dagen. Laurinsyren i kokos skulle effektivt bekæmpe virus og speeder en hurtig opheling, og giver en reduceret ar-dannelse og misfarvning/rødme af huden.

8. Sprukne og tørre hæle afhjælpes med kokosolie

Sprukne og tørre hæle er et stort problem for mange – kan nemt forbedres og afhjælpes med kokosolie. Påføres rigeligt, lad trænge ind – brug evt. plastik-poser og/eller sokker, som nævnt ovenfor.

9. Få pæne negle – bekæmp neglesvamp

Sprukne og flossede negle og problemer med neglebånd – evt. også svamp: Smør kokosolie på negle, på neglebånd og under neglen dagligt og/eller efter rengøring og opvask m.m.

10. Kokosolie som makeup-fjerner

Prøv om kokosolie er en værdig erstatning for den du har brugt indtil nu. Påfør lidt kokosolie på øjenlåg i en cirkulær bevægelse. Fjern med en fugtig varm klud. Efterlader huden renset og velhydreret.

Foto Artem Bali, Unsplash

11. Kokosolie mod betændte hårsække efter barbering

Efter barbering m.v. skal du påføre kokosolie på de problematiske steder; denne blødgør og nedsætter betændelser og fjerner pus så hårstrået lettere kan vokse frit, rent og ikke indad.

12. Sund og naturlig glidecreme

Personlig ”lubricant”. Fundet på nettet: En overvejelse at gøre for allergikeren og den, som har behov for en sund og naturlig glidecreme. Brug en passende mængde (en økologisk jomfru kvalitet) – kombineres evt. med lidt kogt og lunkent vand til en individuel, passende blanding. Modsat hvad man kan købe sig til, indeholder denne hjemmegjorte og helt naturlige lubricant, gode antifungiale, antibakterielle og antimicrobielle egenskaber, helt uden skadelig kemi.

NB! Går ikke sammen med latex, da olien kan svække latexen!

13. Kokosolie klarer røde babynumser

Røde babynumser efter ble osv. Smør lidt kokosolie på det ramte område – brug en spiseskefuld, og lad det blive optaget i huden. Køler og lindrer og smertestiller. Kan med fordel også bruges af voksne, såfremt du får irritation og/eller rødme efter sport – cykelryttere m.fl.

Foto: Haley Phelps, Unsplash

14. Naturlig hår-conditioner med kokosolie

Tag lidt kokosolie på fingerspidserne og træk/sæt håret. Her har jeg tidligere nævnt de fine shampoobars – se artiklen. Bruger man disse, kan du helt holde op med at bruge penge på ”hairsettings” med silikone og lignende belastende stoffer – håret sidder perfekt. I denne forbindelse, kan man overveje at minimere sin hårvask til 2-3 gange uge; ikke hver dag, da man affedter håret og de naturlige processer ikke kan følge med. Se tidligere artiklen om hårvask, hvor der er gode tips om dette.

Min serie om kokosolien fortsætter lidt endnu. Det fine fedtstof har som jeg har nævnt, utallige muligheder. Ikke mindst, når man kombinerer kokosolien med de ægte essentielle olier. Altså ikke syntetiske og/eller opblandede. Om disse ægte og damp destillerede olier, fortæller jeg i et senere indlæg.

Næste gang ser vi på, hvordan vi selv kan lave den giftfrie/kemifrie og helt naturlige ”økologiske parfume” eller kropsduft. Den helt personlige duft til din krop og din dag.

God fornøjelse!

DEL
Tidligere artikelEr en ny tilværelse kun én ny tanke væk?
Næste artikelLav din egen parfume! Personlige dufte UDEN kemi (DEL 9)
Det moderne menneske kæmper med mange fysiske og mentale udfordringer. Her er det vigtigere end nogensinde at tænke sundhed helt ud i hjørnerne. Det gælder om at være i balance - mentalt og fysisk. Det er Kim Hodys fokus. Kim er uddannet fysioterapeut og idrætslærer og har en mangeårig erfaring med behandling samt rådgivning inden for sport på motionsplan, kost og ernæring. Kim Hody er qua sin store interesse for sundhed og erfaren forhandler af LifeWaves produkter (Lifewave.com), Zinzino Omega-3 balanceolie og en Vegansk algebaserede omega-3 olie (Zinzino.com) Han er hertil forhandler af de essentielle æteriske olie fra dōTERRA (dōTerra.com). Kontaktinfo: +45 51901271 eller kontakt@kimhody.dk

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here