Sådan opnår du en kemifri livsstil (DEL 1)
Sådan passer du på din hud i solen (DEL 2)
Her i min sommerserie om sunde hud- og kropspleje produkter vil jeg kigge på nogle af de mest almindelige produkter på badeværelset – specielt dem vi bruger flere gange om dagen nemlig sæbe og tandpasta.
Fik du læst min sidste artikel om kokosolien – en olie og et fedtstof, vi kommer til at bruge en del, når vi skal lave vores egne hud- og kropspleje produkter. Hvis ikke, så læs den med fordel.
Tjek ALLE produkter grundigt
Når du køber hud- og kropsplejeprodukter og forsøger at undgå skadelig kemi, de mulige allergifremkaldende og hormonforstyrrende stoffer, så bør du købe produkter, der er så enkelt fremstillet som muligt. Det kan sagtens lade sig gøre. Når du har valgt et produkt, så tjek indholdet, notér stofferne – tag evt. et foto af emballagen og tjek efter inden køb.
Har du installeret app’en “Kemiluppen” fra Tænk på din smartphone, så har du allerede et godt værktøj til, at finde et sundt alternativ til de mærker du bruger til dagligt. Er der mistænkelig eller skadelig kemi i din sæbe eller din tandpasta, så giv din sundhed et løft og skift ud til et sundt alternativ. Vil man have det hurtige overblik, så opsøg gerne de mere velassorterede helsekostbutikker eller søg på nettet. Der begynder at komme virkelig rene, smarte og vel gennemtænkte produkter.
De naturlige sæber
Sæbe er en ældgammel opfindelse. Den første, der omtaler sæbe er den romerske forfatter Plinius den ældre (død år 79 e.Kr.) – ja, opfindelsen har mindst 2000 år på bagen. Fedt blev kogt med aske for at lave et sæbelignende produkt, der siden har udviklet sig. Eller man blandede olivenolie med sand eller aske og smurte sig ind, hvorefter man skrabede sig ren med et særligt redskab, en ”strigilis”.
I dag laves en sæbe ved f.eks. at koge olivenolie eller kokosolie med enten natron- eller kalilud. Al naturlig sæbe er fremstillet med brug af lud til en forsæbning med efterfølgende fældning med alm. salt (NaCl) – der bliver ingen lud tilbage i det færdige produkt. Sæben kan herefter tilsætters et urteudtræk eller æteriske olier og bliver siden tørret i forme eller i blokke til udskæring. Der findes nu mange rigtig gode og helt naturlige sæber. Vælger du dem med ægte æteriske olier – og ikke syntetiske – så får du et sikkert produkt.
Andre olier kan også bruges til sæbefremstilling, men de sundeste er de ovenfor nævnte.
Så mange danske udvikler sæbeallergi hver år
Søger du på ”problematiske stoffer i sæbe”, så kan du læse, at 1.000 danskere hvert år udvikler allergi over for håndsæbe.
En undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk Kemi viser, at der er fundet stofferne MI og MCI i 19 ud af 76 håndsæber, som kan købes i i danske supermarkeder og butikker.
Tænk skriver, at MI og MCL – der i forskermunde kaldes for hhv. ”methylisothiazolinone” og dens storebror ”methylchloroisothiazolinone” – er konserveringsmidler, som i flere år har været kædet sammen med kraftige allergiske reaktioner, også for mennesker, der ikke tidligere har haft allergiske reaktioner. Der er sket en eksplosiv udvikling. I Danmark med 1.000 nye tilfælde årligt – i Tyskland med 20.000 årligt.
Særligt MI har vist sig at være særdeles problematisk – efter grænseværdien er hævet til 25 gange det oprindelige. Stoffet er udbredt i takt med, at forbrugerne ønsker produkter uden parabener. Parabener er ikke allergifremkaldende, men anses for at være hormonforstyrrende – derfor bruges MI i stadig flere produkter, hvor de til gengæld er allergifremkaldende selv i meget små mængder. Der skal kun være 0,0005 pct. MI i produktet, før en MI-allergiker reagerer. Siden 2005 har det været tilladt at bruge 100 PPM dvs. 0,1 pct. MI finder man i plejeprodukter og kosmetik og i vægmaling.
Der er altså tale om, at ca. 25 procent af de håndsæber – både faste og flydende, du kan købe i forretninger eller supermarkeder, i følge Tænk, er særligt problematiske. Disse finder du specielt i discountbutikker, og du kan se dem reklameret i ugeblade og i tilbuds aviser, da de ofte er ret billige. De flydende med dispenser er, for mig at se, nogle af de værste (discount). De alle tilsat syntetiske og særdeles problematiske duftstoffer, som kan give allergikere svære problemer, uden at de ved det – for sæbe er vel o.k.? Eller er det!
Tjek disse sæber! Gode økologiske alternativer
Sæbe er en billig artikel, og der er ingen grund til ikke at se sig for og finde de gode og sunde alternativer. Disse er ofte at finde i velassorterede og seriøse helsekostforretninger. Mit råd er, at man helt undgår håndsæbe på dispenser, disse er stort set alle, proppet med kemi og ikke mindst syntetisk parfume.
Fra England kommer ”Friendly” soap – lækre håndlavede sæber fri for alt som palmeolie, skummemidler (SLS) og parabener og med ægte æteriske olier og med tilsats af sheasmør og hampespåner. En rigtig lækker sæbe som jeg har fornøjelse af dagligt. Samme brand tilbyder også en shampoo-bar, en sæbe til håret men som også kan bruges på kroppen. Læg gerne disse sæber tørt efter brugen da de opløser let. Shampoo baren er delvis gjort på ricinus olie også kaldet “castor oil”, eller mere kendt som amerikansk olie. En skatet olie til al udvortes brug og med særligt gode egeskaber for håret.
Også danske firmaer er med på det sunde: Spørg efter ISANGS håndlavede og økologiske Fairtrade-sæber, fremstillet på olivenolie/solsikkeolie og uden dikkedarer af nogen art med æteriske olier og sheasmør. Sæber på hampeolie er ved at vinde frem, og de har hampens fine egenskaber.
Desværre snyder mange producenter ved ikke at deklarere 100 pct. på deres produkter på indpakningen. Dette gælder b.la. hæderkronede Sweitziske Weleda, som har nogle rigtige fine produkter i deres sortiment. Går man dybt ind i deres hjemmeside, på deres produktblad og ser på håndsæberne, indeholder disse sodium laureth sulfat (SLS) som nævnt, et skumme middel. På dansk natrium laureth sulfat – er et billigt rengørings/afspændingsmiddel, som man ikke bør udsætte sig for. Bliver tilsat til alt, man ønsker der skal skumme – sæbe shampoo, tandpasta, barbercreme mm. SLS eller SLES er hudirriterende, har vist sig at indholde små mængder af det problematiske og kræftfremkaldende stof, 1,4-dioxan. Har man hudproblemer, så vær smart og undgå helt dette stof.
I Tyskland finder du f.eks. i Berlin et biodynamisk supermarked eller helsekostbutik på næsten ethvert gadehjørne. Her spærrer man øjnene op, når man ser, hvilket kæmpe udvalg der er at finde på stort set alt inden for naturlig kropspleje. Søg gerne på tyske hjemmesider og få det sendt til din dør.
Tandpasta – her bør du se dig godt for
Intet er vigtigere end at holde en optimal mundhygiejne. Vi er alle nødt til at svinge tandbørsten grundigt nogle gange om dagen. Du kan finde mange artikler, der omhandler dét at børste sine tænder mest hensigtsmæssigt – herunder om sundhedsproblemer over tid, hvis du sjusker. Al sundhed starter i munden.
Efterhånden er der blevet luget godt ud i de kemiske stoffer til munden. Dog kan du stadig finde produkter tilsat problematiske stoffer. Som hovedregel bør din tandpasta hverken indeholde parabener (konserveringsmiddel), phtalater (blødgørere fra tuben) eller triclosan – et problematisk såkaldt antibakterielt/antifungielt middel som har vist sig at være hormonforstyrrende og ressistens skabende for bakterier. Triclosan skulle være udfaset i 2017, men kan findes i visse produkter, bl.a. i visse deodorants sticks. Skummemidlerne sodium- og natrium lauryl sulfat (SLS og NLS), er irriterende for mundslimhinden og kan være ophav til blister i munden.
Du bør undgå alle produkter, der indeholder syntetiske smagsstoffer. Disse kan være linalol, limonene, mfl. hvis disse er på syntetisk basis. Er der duft- og/eller smagsstoffer, bør de være naturlig og af essentiel oprindelse. Disse giver ikke gener for en allergiker, da der er tale om naturens egne duftsoffer, udviklet over millioner af år. Er man hyper allergiker og/eller er man i tvivl, så start med blot at dufte til produktet. Du må også spørge dig selv, om brintoverilte (whitening) er godt for slimhinden i munden eller om det er en god idé med klorhexidin (eller andre stoffer med chlor) – eller om du vil acceptere, at der findes mikroplast i den daglige tandbørstning. Det sidste findes i flere tandpastaer og scrubbs og skal fungere som slibemiddel. Partiklerne er så små, at forskere nu undersøger om disse optages via tarmen, og dermed finder vej til blodbanen og videre til organerne.
Hvad plastiken indeholder af blødgørere og hormonforstyrrende stoffer bliver ikke oplyst og plastikindholdet bliver ikke deklareret. Du kan prøve, at søge på “plastik i tandpasta”og se om din tandpasta står på listen.
På apoteket kan du købe en tandpasta ”for voksne” med ekstra af det hele og uden en egentlig deklaration! Hvordan denne så har sneget sig ind, forstår jeg ikke. En anden tandpasta for voksne indeholder minsandten kaliumnitrat – også kaldet salpeter eller kalisalpeter, som bruges i kunstgødning samt til fremstilling af krudt og fyrværkeri. Et stærkt oxidativt middel. I den almindelige danske røde spegepølse, går det under E-252.
Har du børn, er det muligt at finde en brugbar tandpasta uden skidt, da børn er særligt udsat. De kommer ofte til at synke tandpastaen under børstning. Her er der netop kommet en dansk fremstillet tandpasta uden nogen af de nævnte problematiske stoffer – og den er med fluor og et ekstrakt af bukkehornsfrø. Den kan bruges af hele familien og er helt uden problematisk kemi. Søg på ”Fennucure”.
“Georganics.co.uk er et andet godt mærke indenfor tandpasta som jeg selv bruger. Her kan man vælge mellem flere: En charcoal tooth powder, baseret på akivt kul og natrium bicarbonat (natron) og med orangeskal. Den er fin som plak fjerner, hvis tænderne skal have den helt store tur. Ellers er der fra samme, en fin blanding på kokosolie, kridt, kaolin, ler og med smags giver fra pebermynte, citrus og basikikum – alt i en økologisk kvalitet.
Fluortilsætning vil ikke blive behandlet her, det er en individuel sag, om man vil have dette i sin tandpasta.
Lav din egen tandpasta
Du kan nemt og hurtigt lave din din egen tandpasta, der både smager godt, holder tænderne hvide, og som er god for gummer og slimhinder.
Du skal bruge en økologisk jomfrukokosolie, den almindelige faste, en bøtte natron også kaldet natriumbicarbonat – (bicarbonate of soda) og ægte æterisk olie. Efter temperament og smag kan anvendes pebermynteolie, citrusolie, basilicum eller wild Orange. Nellikeolien bruges af tandlæger til problematiske plomberinger, da det er en af de aller stærkeste antibakterielle stoffer. Men vær forsigtig med denne – den er fantastisk men stærk, brug kun en halv dråbe på din børste, evt. fortyndet med en fraktioneret kokosolie eller doser forsigtigt i din hjemmelavede tandpasta!
Du fremstiller en passende mængde i varierende modeller og laver din egen konsistens – opbevar gerne i køleskab nu hvor det er er varmt Prøv f.eks.:
1. Tandpasta med kokosolie og pebermynte olie
- 3 spiseskeer kokosolie
- Tilsæt dråber af ægte æterisk pebermynte olie til ønsket smags styrke
- Ønsker du slibemiddel, så tilsæt lidt tandkridt, kiselpulver, kaolin, ler m.fl. (kan undværes). Opbevares i en glasbeholder med låg.
2. Tandpasta – hvide og glatte tænder
Ønsker du hvide og glatte tænder så prøv denne:
- En god spiseske kokosolie
- Tilsæt pebermynteolie eller anden valgt æterisk olie efter smag sammen med en god teske natron også kaldet ”baking soda” (natrium bicarbonat). Bemærk, at natron – eller ”baking soda, som man bruger til bagning, er helt uskadeligt. Det reagerer med syren i munden og bliver til vand og CO2.
- Start med en lille forsøgsportion, og udvid ekspertisen. Du kan bruge den som afløser for dine andre tandpastaer, hvis tænderne trænger efter for megen kaffe, te eller rødvin.
3. Ved blister, betændelse, pardentose
Har du ”problemer” med tænderne, blister, betændelser i tandkødslommer, paradentose eller andet, så brug en halv dråbe ægte æterisk nellikeolie på din tandpasta, og du er snart i bedring. Eller prøv at tilsætte den hjemmelavede pasta en teske fint malet bukkehorns frø pulver; godt for gummer, tandkød.
De naturlige stoffer kan du smage på
Allergikere kan næsten altid tåle de naturlige olier og duftstoffer, fremstillet ved, at man dampdestillerer de friske blomster, urter, rødder eller frugter m.fl. De essentielle (naturens egne) dufte og smagsstoffer giver ikke gener, allergi eller andre problemer.
Problemerne opstår, når du bliver udsat for kemiske og syntetisk fremstillede smagsstoffer. Opstår der ”allergiske” reaktioner ved brug af kosmetik, hud-og plejeprodukter, er der næsten altid tale om, at der er anvendt syntetiske/kemisk fremstillede eller på anden måde manipulerede og billige duftstoffer med tilsætning af teknisk alkohol.
Er du allergiker, så prøv dig frem med først at dufte til en given olie, f.eks. nellike. Prøv at tage en enkelt tørret nellikeknop, læg den bag i munden, og sut på den nogen tid. Kan man klare dette, kan man også klare den rene og naturligt fremstillede olie fra nelliken – som lavet ordentligt og uden hokus pokus, er et dampdestillat af ny høstede nellike knopper. Intet andet. Ligeså med alle andre æteriske olier vi arbejder med.
Følg med i de kommende indlæg, hvor jeg kigger på hårshampo og deodoranter, og hvordan vi nemt laver dem selv.
God sommer!
Bemærk, jeg har ingen aftaler med de nævnte firmaer eller produkter. Det er kun en objektiv bedømmelse fra min side – mine personlige synspunkter og vejledning til læseren, om at kunne kigge et andet sted hen i det daglige valg af produkter til personlig pleje, for optimal sundhed og livskvalitet.