Her kan du få forståelsen til at finde hjem i dig selv

0
475

”Hvis den eneste ting vi, som mennesker lærte her i livet, var IKKE at være bange for vores egne oplevelser, ville dét alene ændre verden.” – Sydney Banks

Vores følelser er altid og uden undtagelser skabt af vores tanker, siger Sydney Banks. Sydney Banks var en skotsk mystiker, bosiddende på Salt Spring Island i Canada. Han var ud af fattige kår, gået ud af skolen i 9. klasse og arbejdede som smed.

I 1973 ændrede hans liv sig med ét, da han deltog i en workshop, som ændrede hele hans verdensbillede. I en pause nævnte Sydney Banks, at han følte sig meget usikker på workshoppen. Psykologen, som stod for workshoppen, svarede: ”Syd, du er ikke usikker. Du tror bare, at du er det.”

Sydney Banks 3 principper

Sydney Banks var overrasket over svaret, vendte det flere gange i hovedet, og så fik det op for ham, at alle vores følelser er skabt af tanker. Han kiggede rundt på andre deltagere og så, hvordan de alle også tænkte sig til at have det dårligt, og helt uskyldigt ikke kunne se, at det var skabt af deres egne tanker.

Han indså her, at følelser ikke er skabt af fortidens oplevelser, omstændigheder i nuet eller af andre personer. Følelser er altid og uden undtagelser skabt af vores tanker.

Erkendelsen fik Sydney Banks til at formulere nogle af sine tanker, som i dag går under betegnelsen De 3 Principper. Indtil hans død i 2009 spredte han sin forståelse og satte fokus på emnet til psykologer, psykiatrikere og mange andre.

Med en forståelse af hvordan den menneskelige psyke reelt fungerer, er der lavet mange store projekter i udsatte boligområder i USA, i fængsler og andre steder. Et af dem er Modello-projektet.

Psykologerne Roger Mills og Lloyd Fields fortæller i denne video om Modello-projektet. Da de startede var området så belastet, at politiet ikke ville komme, med mindre de havde hele styrken med. 85% af familierne var på understøttelse, 60% havde misbrug af narko eller alkohol. Mange børn gik ikke i skole. Efter de tre år, projektet varede, var 70% af de voksne enten i arbejde eller på skolebænken, og der var næsten ikke salg af narko længere i området. Alle børn gik i skole.

Stress er tegn på vi overtænker

Stress er tegn på vi overtænker

Følelser som stress, angst, uro m.v. er et tegn på, at vi er på en forkert mental vej i vores liv. Ligesom en smerte i en fod gør, at vi ikke belaster foden, er stress-følelsen et tegn på, at vi overtænker, og at vi i stedet skal lade tankerne passere, uden at gøre noget ved dem.

Er du træt af at være ked af det, føler dig stresset og har for mange dage, hvor du er i kulkælderen, så er det vigtigt at være bevist om, hvordan dine tanker og følelser skaber dine oplevelser af livet.

Igennem livet laver vi mange overbevisninger om os selv. Det vil sige, vi skaber tanker om os selv fra tidligere i livet, som vi tror er rigtige og har lagt på ”lager”, og derfor er med til at bestemme hvordan vi handler/reager i dag.

Det kan f.eks. være:

  • Jeg kan ikke finde mig en kæreste
  • Jeg kan ikke finde ud af matematik
  • Jeg er for tynd / tyk

Det er tid til at træde et skridt tilbage og prøve at se på, hvilke overbevisninger du har om dig selv. En overbevisning er en tanke – eller et sæt af tanker. Når du nu ved det, kan du give slip på de gamle tanker og leve et liv i nuet uden at skulle bekymre dig om fortiden.

Vil du stille skarpt på dig selv?

Jeg holder intensive kursusforløb, hvor jeg hjælper deltagerne til at finde ind i deres indre ro – ind i kernen af den medfødte mentale sundhed, som ikke kan gå i stykker.

Vi overdækker kernen med alle vores bekymrende og stressende tanker – men den er der.

Læs om kurserne her.

Aktuelt starter der et kursus i Odense midt i september og et i omegnen af Randers først i oktober.

Du kan også dykke mere ned i de 3 Principper her 

Den danske forenings hjemmeside er www.3pdk.org. Foreningen har en åben Facebook gruppe, kaldet 3PDK – offentlig, hvor alle der har lyst til at blive inspireret, kan tilmelde sig.

DEL
Tidligere artikel4 gode vaner der lindrer stress
Næste artikelMagien i ioniseret vand – Del 4
Kim Brems har siden 2015 arbejdet med at finde ind bag stress og ind i den indre ro. Det er lykkedes ganske godt, så han nu udelukkende arbejder med mennesker/organisationer og guider dem i samme retning. Forud har Kim uddannelser som kinesiolog, stresskonsulent og NLP. Siden 2015 har Kim uddannet sig hos en række coaches, som er funderet i de såkaldte 3 principper. Læs mere på www.3pdk.org / www.3pgc.org. Kim Brems deler her på bloggen sine erfaringer – human to human. Kun på den måde kan vi alle opnå højere livskvalitet og større sundhed. Få mere at vide om Kim Brems på www.kimbrems.dk.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here