Lidt nørderi om vand og hvad du selv kan gøre – Del 2

0
30
Foto: Randy Fath, Unsplash

Vand er ikke bare vand! – Del 1

I første af ”Vand er ikke bare vand, lovede jeg at se nærmere på nogle af de teknologier, som bruges i forbindelse med forbedring af vandkvalitet. I mellemtiden har jeg fundet så mange andre ting omkring vand, som jeg gerne vil dele med jer først. Så det bliver først i del 3, at jeg når frem til at se lidt på vandteknologi brugt i industrien og i privaten.

Noget vand slukker tørsten bedre end andet

Vi drikker vand, når vi er tørstige. Vi slukker tørsten, plejer vi at sige. Det spændende er, at noget vand slukker tørsten bedre end andet. Det er her at ordet hydreringsevne kommer i spil.

Det er nemlig så spændende med vand, at det klynger sig sammen i klumper. Derfor taler man om klyngestørrelser. Almindeligt vandværksvand fra hanen ligger typisk mellem 11 til 16 vandmolekyler, mens ioniseret vands klyngestørrelse typisk kun er mellem 5 til 8. Det er det, som gør at ioniseret vand har en bedre hydreringsevne sammenlignet med vandhanevand. Helt praktisk betyder det, at vandet bedre trænger ind i cellerne. Mere om ioniseret vand i del 3.

”Energien i vandet”

Det andet område handler om energien i vandet. Det er straks mere grænseoverskridende for os. For at det skal give menig, er vi nødt til at åbne vores bevidsthed og inkludere den mere vibrationelle del af verden.

Når vi skal finde noget om energi i vandet, så er det svært at komme uden om Masaru Emoto og hans banebrydende ”opdagelser” omkring vand.

I 2001 udkom hans bog oversat til dansk fra forlaget Sphinx. Den hedder ”De skjulte budskaber i vand”.

I bogen viser han, hvordan tanker og intentioner rettet mod vand, har en afgørende virkning på det. Hans bevisførelse er hans billeddokumentationer. Han udviklede nemlig en teknik, hvor han frøs ”påvirket” vand ned og efterfølgende skar han en tynd skive af den frosne vandkrystal. Hvad han opdagede var, at der dannedes forskellige mønstre af krystaller afhængig af, hvilken tanker og intentioner, der var blevet rettet mod vandet. I hans bogen vises et væld af disse fascinerende vandkrystalbilleder.

Du kan finde en masse af hans billeder på nettet i øvrigt. Se her.

Inden du tænker, at den bog må du bare selv have, så skriver forlaget, at der er udsolgt og nyt oplag overvejes. Altså for den danske oversættelse.

Den korte video, som jeg har fundet frem til jer her viser, hvordan ris som er blødet op i vand, reagerer ud fra tre forskellige ”tankepåvirkninger”. Der findes et væld af andre visuelle lækkerbiskner. F.eks. denne her. Titlen hedder: ” Water, Consciousness & Intent: Dr. Masaru Emoto”.

Vi bevæges os nu videre til et eksperiment med vand, som skete i Danmark for flere år siden.

Et interessant eksperiment med vand

Jeg vil nu fortælle jer en historie fra det virkelige liv, som jeg desværre ikke må angive kilde til. Hvad jeg dog vil våge at fortælle, er, at stedet, som jeg ikke må henvise til, arbejder med planter på et højt internationalt anerkendt niveau.

Det jeg vil omtale er et forsøg, som er gjort med vand og karse. Der blev udvalgt en gruppe genetisk ens karsefrø, som blev opdelt i 4 grupper.

Disse blev fordelt på fire stykker vat. Dernæst blev karsefrøene vandet med vand, som var behandlet på 4 forskellige måder. Og det er her, at det bliver meget spændende.

1. Gruppe: Her blev vandet opvarmet til kogepunktet over et bål.
2. Gruppe: Her blev vandet opvarmet til kogepunktet på en almindelig el-plade.
3. Gruppe: Her blev vandet opvarmet til kogepunktet via en el-koger
4. Gruppe: Her blev vandet opvarmet til kogepunktet via en mikrobølgeovn.

Fælles for alle fire grupper var at vandet fik lov til at nedkøle under ens omstændigheder. Rumtemperatur og lys var også ens.

Eneste ændring var altså metoden brugt til opvarmning af vandet.

Det, som blev undersøgt var spiringshastigheden, samt efterfølgende vækst.

Karsefrøene fra gruppe et var de første, som brød skallen. De var også dem, som voksede hurtigst.

Karsefrøene, som blev vandet med mikrobølge opvarmet vand kom næsten ikke i gang.

Tænk derfor over, hvad der måtte ske med den mad, som vi eventuelt vælger at opvarme via en mikrobølgeovn.

Krystalvand

Det næste naturlige emne omkring vand, når nu vi er i gang med den energimæssige side af vand, er krystalvand.

I alt sin enkelthed går det ud på at vælge nogle krystaller og lægge dem ned i vandet. Dette kunne f.eks. være bjergkrystaller, ametyster eller rosenkvarts. Disse krystaller tillægges forskellige egenskaber af brugeren. Dels har de egenskaber eller kvaliteter i sig selv. Dels grundet deres eventuelle farve, men også den eventuelle ”programmeret” energi, som måtte være tilført. Der er en større ”videnskab” angående brugen af krystaller, som ligger uden for dette indlæg. Jeg nævner det blot som et lille sidespring.

P.S. Inden du kaster dig ud i lave dit eget krystalvand, så skal du sætte dig ind i, hvilke krystaller, som kan bruges. F.eks. er malakit giftig!

Religion og vand

Vievand – helligt vand. Sammenhængen, som jeg finder her, lægger sig mere til en slags åndelig eller spirituel sundhed. F.eks. er en af de ting, som jeg tænker tilbage på, den gammel katolsk tradition med at bruge vievand. Man dypper sine fingerspidser i indviet vand. Det kombinerer man med at gøre korsets tegn, når man bevæger sig videre ind i kirken. Det er en tradition, som kan føres tilbage til jødernes renselsesritualer foran deres templer. Vievandet bruges til at ihukomme vores dåb.

Herunder har jeg fundet et skriv af Ole Skjerbæk Madsen, der er kendt fra Areopagos. Han kommer med fint bud på, hvad helligt vand er for en størrelse.

Samme Ole Skjerbæk Madsen er også kendt fra ”I Mesterens Lys”. Det bliver så relevant, da jeg på denne hjemmeside fandt et eksempel på, hvordan ”vand” kan indvies. Tag en tår vand og et par dybe vejrtrækninger, for nu går det løs.

Citat:
”Almægtige Gud, evige Fader! Du, som satte skel mellem havet og det faste land, og som lod kilder springe frem af jorden, og som væder jorden med regn! Hør vores bønner, og velsign og + helliggør denne din skabning vandet, at den for os må blive et helbredelsens, renselsens og helligelsens vand, der uddriver de onde ånder og al sygdom. Giv, at alt, hvad der bestænkes dermed, må renses fra alt ondt og skadeligt. Bortdriv ved dette vand alt, som står fred og helbredelse imod for dit folk, så vi må finde beskyttelse og værn ved dit hellige navns påkaldelse mod enhver modstander. Ved din Søn, Jesus Kristus, vor Herre”.
Svar: Amen!

Jeg lagde også lige vejen forbi Kilden i Lourdes.
Der er et væld af historier, som fortæller om mirakler på dette sted, som netop er forbundet med vandet i denne kilde.

Vand holdes frisk, når der er bevægelse, mens stillestående vand bliver dårligt. Foto: Alex Perez, Unsplash

Bevægelse i vand

Mange ting viser at bevægelse er altafgørende for kvaliteten af vand.

Vi ser det i naturen, hvor vandet netop holdes frisk grundet bevægelse. Der, hvor der ikke er bevægelse, og vandet derfor er stagneret eller stillestående. Ja, der bliver vandet dårligt. Du kender det sikkert selv fra gåture, hvor du har oplevet stillestående søer eller laguner langs fjorden, hvor lugten har været en udfordring. Luften har måske endda været krydret med lidt rådden tang.

Nå, men tilbage til det med bevægelserne. Disse ses hyppigt som spiraler eller vortexformede mønstre i vandet. Når snakken falder på vortex, så husker jeg, at jeg en gang var til foredrag med James Oschman. Han fortalte, at blodet bliver presset ud i aorta i en vortex bevægelse. Når vi nu har taget fat i bevægelse og vand, så er overgangen til næste afsnit, Rørt vand, helt naturligt.

Rørt vand

Forståelsen angående bevægelse i vandet er ført til konceptet ”Rørt Vand”.

Vandrøring er også et begreb, som vi kan støde på i vores søgen. Et af de første hit, som jeg fandt via Google, var en side, som helt enkelt hed vandrøring.dk.

Rent praktisk bruger man en beholder. Det kan være en tønde eller en stor glasbowle afhængig af, hvor stor vandmængde, man har brug for hen over ugen. Dernæst noget magnetmateriale, lidt kiselpulver, samt en pind til at røre med.

Overvejer du at bruge en filterkande? Foto: Unsplash

Hvad kan du gøre i dit eget hjem?

Det handler her primært om at bruge manuelle filtrekander eller elektriske vandbehandlingssystemer. I første omgang kigger vi lidt på de manuelle.

De mest enkle typer er baseret på et indhold af aktivt kul. Dette kul lægges i den kande, som vi nu tapper vandet ned i. Det kul, som jeg bruger, hedder ægte japansk Binchotan. Vi lader det billede stå et øjeblik. Andre lidt mere avancerede indeholder også en filtreringsdel, et kulfiltre, hvor vandet ledes gennem det for efterfølgende at dryppe ned i selv kanden. Det kunne være de kandemodeller, som hedder Brita- eller Anna kander. Da jeg i starten begyndte at blive ”vand-bevidst”, brugte jeg typisk den slags.

Senere investerede jeg i en mere avanceret modeltype, som kom fra firmaet Mitsubishi Cleansui. Den løftede standarden gevaldig, da der ud over et kulfiltre også var inkluderet et membranfiltre.

Når der så var kommet vand i kanden, så blev den altid stillet på en Granderplade. Det gjorde jeg fordi, at jeg gerne ville have mere energi i vandet. Altså ikke kun ”bare” stille mig tilfreds med at vandet nu var renset via kulfiltre.

Gennem mange år er det Grander-teknologien, som jeg har brugt mest. Jeg vælger derfor at have særligt fokus på netop denne vandbehandlingsteknologi, når jeg når frem til del 3 i denne serie om vand.

Skål og fortsat god sommer.

DEL
Tidligere artikelVand er ikke bare vand! – Del 1
Næste artikel5 kosttilskud som er essentielle for dit helbred
Steen Leithoff er foredragsholder, inspirator, coach og hjælper andre med at realisere deres målsætninger som certificeret Goal Mapping Practitioner. Steen Leithoff har desuden en fortid, som vidensformidler i helsekostbranchen med speciale i essentielle fedtsyrer og antioxidanter. Steen er i LifeWave regi kendt for sine peptalks om Theta Nutrition. Kontaktinfo: www.steensforedrag.dk.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here