7 svar om healing som inspirerer dig til selv at prøve

0
567

Hvad er healing? Og hvordan føles det? Er du nysgerrig på healing, men har aldrig prøvet det, så kan du spørge alternativ behandler Gitte Ebert.

Gitte er spirituel vejleder og arbejder bl.a med healing, clairvoyance, meditations- og mentorforløb. Vi har bedt Gitte svare på de 7 spørgsmål, hun oftest får om healing.

1. Healing – hvad er det egentlig?

Healing betyder ”at hele” eller helbrede – og er en ældgammel behandlingsform. Det handler om at skabe balance i klientens energi. Den har været kendt i århundreder – men tilbage i middelalderen blev healing set som en trussel mod kirken/imod Guds vilje – og healere blev forfulgt/slået ihjel. Sådan er det heldigvis ikke mere.

Flere og flere får øjnene op for, at healing er en naturlig og blid behandlingsform – med stor effekt. Og en behandling helt uden medicin og bivirkninger. Det kan jeg mærke, at mange i dag er optaget af.

Igennem healingen hjælper vi således kroppen tilbage til balance.

I healingen arbejder jeg altid ud fra en holistisk tilgang. Jeg arbejder ud fra, at kroppen har sit eget energisystem – og gennemstrømmes af livsenergi. Hvis der opstår blokeringer eller ubalancer i energisystemet – så kan det føre til sygdom. Energisystemet kan påvirkes af mange faktorer som fx medicin, forkert kost, operationer, ulykker, chok/traumatiske oplevelser m.m.

Jeg ser krop, sind og sjæl i en sammenhæng. Det betyder, at påvirkning på et af de tre områder også påvirker de andre.

Healing arbejder med at genskabe balance, hvis du har ubalancer og blokeringer i energisystemet. Foto: Yoann Boyer, Unsplash

2. Hvorfor er du selv optaget af healing?

Jeg er selv oprindelig uddannet inden for økonomi – et fag, hvor alting kan forklares og dokumenteres – altså en hel anden verden og tilgang end den alternative.

Så jeg har stor forståelse, når jeg møder reaktioner som – ”hvis det ikke kan måles, virker det så ikke kun, hvis man tror på det”?

Her er svaret NEJ – du behøver ikke tro på det for at få effekt af healing. Overgiv dig til, at der er ”mere mellem himmel og jord”, end vi kan forklare.

Jeg har altid selv haft interessen for det alternative og har selv igennem flere år haft glæde en hjælp fra en healer.

For ca 15 år siden valgte jeg at blive selvstændig og arbejde med økonomi, ledelse og personlig udvikling. I 2012 tog jeg en spirituel lederuddannelse – og det blev et stort skift for mig. Der arbejdede vi bl.a. med healing. Og en oplevelse af pludselig at mærke den kraft, der var i mine hænder – og få de andres tilbagemeldinger på, hvordan de oplevede det, når jeg lagde hænderne på dem – det satte gang i en ny udvikling for mig.

Og i dag er jeg så privilegeret, at jeg arbejder med at hjælpe andre. Jeg arbejder med healingen intuitivt – altså hvor jeg lader min intuition guide mig under healingen.

3. Hvad sker der under en healing?

Ved en healing overføres energi udefra – universel energi – via healeren til dig. Som healer er jeg således kanal for energien udefra.

Når du modtager healingen, får du hjælp til at få healet ubalancer og blokeringer, der måtte være i din krop og i din sjæls energisystem. Altså hjælp til at kroppen igen kan fungere og helbrede sig selv.

Blokeringer kan opstå alle steder i kroppen. Ofte opstår de i forbindelse med belastninger – fx skader, operationer, dårlige arbejdsstillinger m.m. – eller fra det vi indtager (kost, medicin).

Det kan betyde, at det normale energiflow i kroppen blokeres, hvorved fx tarm eller organers funktion bliver dårligere. Således kan fx en dårlig tarmfunktion give symptomer andre steder – det kan være hovedpine eller andre smerter. Så det er ikke nok at ”lede” der, hvor klienten primært oplever symptomerne.

Jeg arbejder intuitivt med hver enkelt klient – og mit fokus er at balancere krop, sind og sjæl.

En behandling starter altid med, at vi taler om klientens udfordringer – og forventninger til healingen. Dette er klart lidt mere omfattende 1. gang – men afhænger også meget af, hvilke udfordringer klienten kommer med.

Nogle kommer med en helt specifik udfordring, men andre søger generelt velvære.

For klienter, der skal prøve healing for første gang, er der ofte lidt usikkerhed – ”hvad er det egentlig, jeg er gået ind til?”
Her starter vi måske med en kort meditation for lige at bringe klientens energi i ro – og ofte taler vi også om, at det kan være godt at praktisere meditation hjemme.

Herefter starter selve healingen – på briksen med et lunt tæppe på. Det er ikke et krav, at man ligger ned – men det er min oplevelse, at langt de fleste slapper godt af og nyder at ligge ned under healingen. Oftest også med lidt blid musik til.
Under healingen vil jeg lægge hænderne blidt forskellige steder på kroppen og hovedet – alt efter hvad jeg mærker og fornemmer.

Efter healingen taler vi kort om klientens oplevelser – og om hvad jeg har fornemmet.

En behandling varer ca 1 time – inkl. samtale.

4. Hvordan føles det at modtage healing?

Det er for langt de fleste en meget behagelig og afslappende behandling – for nogle så afslappende, at de falder i søvn på briksen.

Under healingen lægger jeg oftest hænderne forskellige steder på kroppen og hovedet – men healingen kan også foregå uden berøring. Jeg oplever dog, at de fleste bedst kan lide, at kunne mærke berøringen.

Under healingen er det meget forskelligt, hvad man mærker. Nogle mærker meget varme, andre ”en boblende fornemmelse” og atter andre mærker mest en følelse af ro.
Umiddelbart efter healingen opleves ofte: Indre ro og øget velvære – en følelse af at være meget afslappet.

Andre kan føle kulde/fryse efter behandlingen eller blive trætte. Det er alt sammen helt normalt, når vi arbejder med kroppens energisystem.

En førstegangskunde skrev således dagen efter:

”Havde ingen idé om, hvad jeg skulle forvente, men kom med åbent sind. Fantastisk at mærke den ro og varme, der fyldte kroppen – og til tider en nærmest brændende fornemmelse – og det uden fysisk kontakt. Ro, velbehag, lindret ryg og en boblende fornemmelse – kan kun anbefales!”

På lidt længere sigt opleves forbedringer af helbredet – såvel fysisk som psykisk – samt ofte en blivende følelse af mere ro i krop og hoved.

Healing har ingen bivirkninger – og man kan ikke få ”for meget” healing i en behandling.

Der kan være symptomer på at kroppens energisystem bliver aktiveret – men det er en virkning og ikke en bivirkning.

5. Hvem har størst glæde af healing?

Healing kan hjælpe på mange helbredsmæssige udfordringer fx:

  • Stress
  • Tankemylder
  • ADHD
  • Træthed
  • Dårlig søvn
  • Smerter
  • Hovedpine
  • Healing kan også bruges til at afhjælpe bivirkninger ved fx kræftbehandling.

Jeg oplever efterhånden også flere, som vælger det som velvære og forebyggende – en times selvforkælelse. Således skrev en af dem:

”Gittes healende kraft føltes stor. Som om hun intuitivt ved, hvor du har brug for healing. SÅ rart, trygt og omsorgsfuldt. Jeg fik en dyb ro i kroppen. Jeg havde på intet tidspunkt lyst til at rejse mig igen :-). Det føltes som om Gitte har mere end to hænder til sin rådighed, når hun healer.”

Uanset hvilket fokus der er fra klienten – så deler jeg altid, hvis jeg oplever, at der er ting, de selv kan gøre imellem behandlingerne.

Det kan fx være vejrtrækningsøvelser – da vores vejrtrækning er vigtig for energisystemets flow og vores udrensning.

Jeg bruger i høj grad min intuition til at stille ind på den enkelte klient i den enkelte behandling. Det kan således være forskelligt fra gang til gang, hvor fokus rettes. Fx kan vi godt i et forløb arbejde med smerter, men hvis jeg så kan mærke, at i dag er der uro/tankemylder – ja så spørger jeg lidt ind til det – og rykker måske fokus lidt.

Healing handler om at skabe balance og indre ro i kroppen. Foto: Bekir Donmez, Unsplash

6. Hvor mange behandlinger skal jeg forvente?

Vi er alle forskellige. Der er ikke nogen en standardbehandling.

Healingen sættes i gang – og fortsætter i kroppen efter behandlingen. Så efter 3-5 behandlinger, så er der for langt de fleste en tydelig forbedring – og et øget eget fokus på, hvordan kroppen og sindet fungerer – så man ikke fortsætter mønstre, der opbygger nye blokeringer.

Jeg møder mange, som har opbygget ubalancer og haft smerter igennem flere år. Det tager tid at behandle noget, som har ophobet sig igennem lang tid. Så i det tilfælde er det ikke realistisk at forvente, at det forsvinder på en times healing.

For nogle afsluttes forløbet efter fx 3-5 behandlinger – og så ringer de pludselig et år efter – med en ny udfordring.

Andre vælger at ”forkæle sig selv” med fx en månedlig healing – fx i forbindelse med stress, ADHD og andre udfordringer, hvor hjernen er på overarbejde. Her kombineres healingen ofte med andre tiltag.

7. Hvad koster det?

En behandling koster kr. 750,- Ved køb af 5 behandlinger får du 10% rabat.

Har du spørgsmål – eller vil gerne vide mere – så kontakt mig på: ge@lifementoring.dk

Du kan se mere på www.lifementoring.dk/healing 

Du er også velkommen til at skrive et spørgsmål neden for i kommentarfeltet.

DEL
Tidligere artikelLev dit liv med et åbent hjerte
Næste artikelSådan kickstarter du din personlige udvikling med Goalmapping (Del 2)
Gitte Ebert interesserer sig for personlig udvikling og sund livsstil. Gitte arbejder med personlig udvikling dels ud fra en spirituel tilgang og dels ved brug af Enneagrammet. I det spirituelle arbejder Gitte med clairvoyance, healing og laver workshops m.m. Derudover er Gitte uddannet Bars-behandler - samt bruger og forhandler af Lifewave. Se mere på www.lifementoring.dk - og på FB Lifementoring.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here