Er man pollenallergiker, så befinder man sig snart midt i sæsonen. Som nævnt i mit tidligere indlæg “Forstå din pollenallergi og slip af med den – en guide til alternativ behandling” har vi – trods en til tider kølig sommer – et pænt pollenkast fra græsserne. I takt med at flere af disse modnes, har vi endnu mere i vente. Siden kommer sensommer og efterårets større udfordring for nogle: Bynke.
Har du ikke læst mit forrige indlæg, så tag et kig; måske bliver du inspireret til at overveje, hvordan du aktivt kan arbejde med at kortlægge, hvad du selv kan gøre for at minimere dine allergiske gener. Det gælder ikke bare allergi over for pollen, men også andre allergener f.eks. histamin, der kunne tænkes at drille dig og dit velbefindende og i sidste instans din sundhed og livskvalitet.
Inspireret af en af mine gode venner, som kæmper med pollenallergi – særligt over for birk og græs – faldt jeg over denne artikel ”Ida slap af med sin pollenallergi” , som jeg finder tankevækkende og ret interessant. Måske er den også noget for dig, som kæmper med en pollenallergi eller en anden type allergi. Artiklen sætter fokus på, hvordan man kan mildne eller slippe helt for sin allergi ved at udelukke citronsyre fra sin kost.
Citronsyre er udvundet af sortskimmel, der tilhører samme skimmelfamilie som den, man kan finde i sit hjem. Det bruger man i særdeles store mængder i madindustrien – i meget mere, end man kan forestille sig som konservering og surhedsregulerende middel, som smagsgiver i læskedrikke, i mejeriet, men også i kosmetik, rengøring og i medicin m.m. Citronsyre bruges hovedsagelig som ”antioxidant”, der forsinker eller hindrer iltning af produkter/fødevarer – f.eks. brunfarvning af frugt i marmeladeindustrien. Syntetisk fremstillet citronsyre har nummeret E 330 – E 333 i fødevarestyrelsens oversigt over tilsætningsstoffer til fødevarer.
Naturligt citronsyre
Citronsyre er en naturligt forekommende syre i citronfrugten. Alle de såkaldte citrusfrugter indeholder citronsyre i kødet; i skallen de æteriske olier, som hver især har deres egen forskellige kemiske sammensætning af de såkaldte terpener, som er særdeles virksomme stoffer også i en terapeutisk sammenhæng. Citrusfamilien tæller ud over citron, appelsin, grapefrugt, lime, bergamot m.fl. Fælles for disse sure frugter, er deres i indhold af citronsyre, vægtmæssigt ca. 8 procent.
Vil man helt undgå kunstig fremstillet citronsyre i sine madvarer, så kig efter numrene: E330 citronsyre/citrat – E331 natriumcitrat – E332 kaliumcitrat – E333 kalciumcitrat – E345 magnesiumcitrat E380 amoniumcitrat – E472c som indbefatter mono- og diglyceriders citronsyreæstre fra div. fedtsyrer. E1505 triethylcitrat.
Flere forbindelser kan komme til i fremtiden, fælles er dog, at de skal deklareres som “citrater” – altså forbindelser kommende fra kemisk fremstillet cironsyre/citric acid!
Historien om citronsyre
Vil du vide mere om opfindelsen af citronsyre og den senere kommercielle udvikling, skal du helt tilbage til 1893. Her fandt man ud af, at en særlig svamp, en penicilium-svamp kunne producere citronsyre. Få år senere finder en amerikansk kemiker ud af at svampen en skimmelsvamp -”Aspergillus Niger” kan blive en effektiv fremstiller af citronsyre. Igen få år senere – ca. 1920 fremstiller det amerikanske medicinalfirma Pfizer citronsyre i større industriel skala ud fra denne svamp, som er i familien med nogle af de skimmelsvampe, der kan findes i vore boliger.
Videnskab.dk
Her hvor vi snart har midsommer, og hvor hylden blomstrer, er der mange af os, der plukker de hvide skærme til årets sommerdrik: Hyldeblomstsaften. Hertil skal man jo ud over sukker, bruge citronsyre. De fleste af os tænker ikke nærmere over, hvor citronsyre – i form af fint hvid pulver – kommer fra. Noget med ”citroner”, lyder jo umiddelbart sundt. Men nej, citronsyre kommer desværre IKKE fra citroner. Så skulle der anvendes enorme mængder frugter, der skulle presses for siden at blive dehydreret til pulver.
Meget små mængder kan udløse allergi
Fremstillingsmetoden for syntetisk citronsyre, er stort set den samme i dag, som i 1893 og består ved, at man fodrer ”Aspergillus Niger” svampekulturer med sukkerstoffer, sucrose/melasse – restprodukter fra sukkerindustrien. Heraf får man citronsyre, svampen filtreres fra og i den videre proces og behandling bundfælder man ved tilsætning af kalciumoxid og senere udfældning ved tilsætning af svovlsyre. Til sidst har man citronsyre, som det hvide pulver vi køber til vores hyldeblomstdrik, et produkt, som er fremstillet på basis af en svamp fra familien af skimmelsvampe, og som mange allergikere har et problematisk forhold til.
En særlig art natsværmer-han, kan, hvis vindretninger er gunstig – over 7 km afstand finde frem til sin mage via feromoner udsendt fra den parringsmodne hun! På samme måde med en allergiker. Er man allergisk over for et stof, så skal der nogen gange uhyre små mængder til for at udløse en allergisk reaktion. Tænk på eksemplet med nøddeallergikeren i flyet – mit forrige indlæg. En åbnet pose nødder tyve meter væk. På samme måde, må man betragte allergier. Der skal uhyre små mængder – ganske få molekyler til, og så har man balladen. Vi mennesker er ikke natsværmere, men tænk, om vi på visse områder er lige så følsomme som disse?
For mig giver det derfor god mening at kaste et blik på historien om Ida – og eventuelt efterprøve om hendes historie kan være en hjælp, hvis man f.eks. kæmper med en pollenallergi. Kan et syntetisk fremstillet stof – her citronsyre, fremstillet ved hjælp af ”Aspergillus Niger” – en svamp i familie med en hyppigt forekommende skimmelsvamp eller andre hyppigt forekommende/problematiske svampe, føre til en pollenallergi eller anden allergi, som er enten luftbåren eller ved indtag? Det med tanke på, at der skal få molekyler til! Et spørgsmål til eftertanke. Et muligt forsøg ligger ligefor ved en udelukkelse og fravalg. Prøv det!
Få inspiration og hjælp fra andre
I 2014 opstod Facebook gruppen: ”Fri från allergi genom att undvika E 330 – Citronsyra” – som i dag har over 23.000 medlemmer. Interessant, hvad en mors indsat har ført til – at rigtig mange har fået indsigt i deres allergi og, at de har fået et langt bedre helbred ved at undgå den syntetisk fremstillede citronsyre. Bemærk, at citronsyre kommende fra selve citronfrugten, IKKE kan fremkalde allergiske gener – det kan kun det syntetiske fremstillede. Citroner og saften heraf, er den rene sundhed! Selv starter jeg dagen med et stort glas koldt vand, gjort lunkent med lidt kogt vand – tilsat friskpresset saft fra en halv citron. Virker udrensende og stimulerende og frisker til en god start på en ny dag.
Jeg håber, at artiklen om Ida kan give inspiration for dig eller nogle du kender til fornyet arbejde med din/deres pollenallergi og andre allergier. Lever du af konsum, og har du derfor ikke fuldstændigt styr på, hvilke stoffer du får ind i din krop, er du på herrens mark så at sige. Til dette er der kun at sige: Kend din mad, lav den selv fra grunden hver dag og undgå konsum. Kend alle øvrige tilsætningsstoffer, du omgiver dig med: Kosmetik, rengøring og medicin. Over tid opnår du færdigheder og indsigt i, på hvilken måde du kan navigere og hvordan du kan få et godt og sundt liv med muligt fravær af allergier og andre udfordringer på sin sundhed.
God sommer!
Hejsa Kim….
Tusind tak for et super godt skriv… Elsker når du sådan nørder lidt….
Meget spændende tema. Jeg har straks sendt linket videre til en værdig trængende.
Knus fra Steen.
Kære Steen,
Tak..Ja, der ligner vi lidt hinanden Syns det er spændende at kigge lidt ind i krogene og nørde lidt som du udtrykker det. Glæder mig også til, at vi kommer til at se lidt nærmere på kokos – og blive klogere på dette emne..Ser frem til dit næste indlæg. Der er så mange aspekter omkring “sundhed” – vi bliver aldrig færdige …
Knus tilbage
Kim