Så fik jeg lige et alvorligt wake-up call

Det er ikke første gang det er sket, men denne gang var det så tydeligt, at selv en blind person ville have set det.

Jeg er selvstændig med mange bolde og projekter i luften på én gang. Foråret og måneder op mod sommerferien var meget hektiske. Jeg hørte noget tid inden dette citat, som pludselig ramte mig med 120 km/t.

En selvstændig er en skør person, som arbejder 80 timer om ugen for at undgå at arbejde på et job 40 timer oM ugen …!

Sådan har mit liv været rigtig længe. I den sidste måned op mod sommerferien fik jeg et hint om, at det måske var på tide at se lidt på den rytme, jeg har skabt mig.

Jeg var ved at få nok. Jeg havde mærket – hen over nogle måneder – at glæden var sværere at fremkalde, mens bekymringer og stress var en daglig ting.

Jeg er et meget positivt, livsglad og proaktivt menneske. Så når min livsglæde og gnist er svær at finde frem i hverdagen, ved jeg, at der er noget galt. Jeg havde bare ikke lige tid til lige at stoppe op og se på det. Der er jo regninger, som skal betales, og kunder, som skal serviceres …

Et vink med en vognstang

Jeg sidder den her søndag i skyggen en meget varm dag lige i starten af juni og arbejder på min computer. Det er skam ganske almindeligt for mig på en søndag. Jeg tager fri, når jeg vil, så søndagen kan godt være arbejdsdag for mig.

Jeg pakker min computer hurtigt sammen og skynder mig videre til næste projekt. Da jeg kommer tilbage og skal åbne min computer er den død. Jeg er webdesigner og er afhængig af min computer virker, så jeg bliver hurtigt stresset over situationen … Nu er det så bare dråber, der får bægeret til at flyde over. Jeg har dyrlægeregninger, tandlægeregninger og andre regninger m.v. Hvordan i alverden skal jeg få råd til en ny computer? Nu er det nok, og jeg bryder sammen.

Jeg er så udmattet, at jeg faktisk ikke kan andet end stoppe med at tænke. Jeg kan ikke se min vej ud af det her. Jeg sover dybt den nat. Jeg tror simpelthen ikke, der er mere at gøre med.

Næste morgen må jeg skrive til mine kunder (på telefonen), at jeg er lukket ned for et par dage, indtil min computer er oppe at køre igen. Det skal lige tilføjes, at jeg har en anden computer, som jeg kunne bruge, men den er faktisk også stået af – dagen før. To computere, som bryder sammen på én gang – et vink med en vognstang, hvis du spørger mig.

Hvem brænder ud først?

Jeg reflekterer altid over, hvad livet bringer, og om der er en dybere mening. Denne gang var symbolikken soleklar – mine computere brændte sammen, før jeg gjorde. Det er jeg lykkelig for i dag, hvor overblikket og overskuddet er kommet tilbage.

Jeg har nu lavet en overenskomst med mig selv. Det går ud på, at jeg prioriterer mig selv om morgenen i stedet for at starte dagen på kontoret. Jeg tager den med ro og bruger den første time af dagen på en god lærerig bog, meditation eller bare at stirre ud i luften og lytte til fuglene og mærke morgenen.

Emails bliver ikke læst efter kl. 19, og kunderne betjenes inden for normal arbejdstid. Det vigtigste prioriteres først, og mindre væsentligt bliver enten ikke gjort eller må vente til der bliver tid – mange gange er de så uvæsentlige, at de aldrig bliver gjort.

Nogle gange bør man faktisk takke en vejafspærring

En af mine venner har lige fortalt mig en historie (faktisk mens jeg er ved at skrive dette indlæg), som viser på en rigtig fin måde, at vi får et vink med en vognstang til at skifte retning i vores liv – hvis vi gider lytte.

Min ven arbejder i udlandet flere gange om måneden. I sidste måned skulle han til Frankrig for at hjælpe sine kunder. Han var i den uheldige situation, at hans 6-årige datter skulle optræde med sit klaverspil for første gang. Det ville han nu gå glip af.

Men uanset hvordan han prøvede at ændre sin tur til Frankrig, så var det bare umuligt at kunne begge dele. Han måtte tage afsted, vidende at hans datter var skuffet over hans fravær til hendes store dag.

For første gang i den tid han havde taget til Frankrig, bestilte han en billet til færgen til et bestemt tidspunkt. Normalt tog han bare afsted og tog den næste færge. Denne gang var det vigtigt at nå den rigtige færge for, at hele tidsrammen skulle komme til at falde på plads.

Efter at have kørt ca. en time til færgen, var der en vejafspærring, hvor han måtte køre ca. 30 minutter tilbage i den samme retning, hvorfra han var kommet. En ny vej måtte findes for at komme til færgen i tide. Efter en times kørsel – og nu ved at være meget presset på tid – kom han til den samme vejspærring. Der var ingen skiltning eller forslag til et anden rute. Nu rigtig meget for sent på den, kunne han i sin hidsighed vælge at køre som død og djævel og risikere sit liv, bilen eller en bøde, og sandsynligheden for at nå færgen svandt minut for minut. Han kunne også vælge at stoppe op og tænke. Han vælge at stoppe op og tænke, for valget var ikke så svært.

Han skulle tydeligvis ikke til Frankrig denne gang. Han vendte om og nåede lige hjem i tide til at opleve sin datters debut på klaveret. Kunderne i Frankrig fik en ny tid, og datteren blev lykkelig for at have sin far ved sin side på hendes store dag.

Nogen gange skal der bare afspærringer på vores vej for at vise os den rigtige retning.

3 råd til et liv med work-life balance

Sommerferien er for mange slut. Nogle kommer tilbage med ny energi, mens andre måske har fået en tænkepause og er klar til at prøve noget nyt. Min egen oplevelse og min gode vens historie har i den grad givet stof til eftertanke: Det er vigtigt at mærke efter, hvad der føles rigtig – for så er det det nok også. Her får du mine bedste råd:

1. Lyt til de små tegn i hverdagen, inden de store dukker op
2. Tag de udfordringer, der sker i dit liv som en gave til at reflektere frem for at tænke på dem som vildt irriterende og bare ignorere dem for blot at storme videre ud af samme vej
3. Symbolerne i de hændelser, der sker i dit liv, kan mange gange hjælpe dig tilbage på rette spor.