Solen skinner! Humøret er højt! Himlen er blå og sindet er opstemt. Kroppen er adræt og man er fuld af virkelyst. Menneskeheden er elskelig og dagen er fuld af muligheder. Åh, det er så godt.
Overskyet igen, igen. Man tager sig lissom sammen. Himlen er lav og dagen er træls. Lemmerne er tunge og sukkene dybe. Ansigterne lukker sig og menneskene går i ét med tapetet. Øj, hvor er det besværligt det hele.
– fra bogen ”LYS” – af Tor Nørretranders & Olafur Eliasson
Disse to citater betyder meget for mig. De dækker nemlig rigtig fint min sindsstemning fra de år, hvor jeg hvert år omkring midsommer og lå og kiggede op i loftet og bare havde det rigtig skidt. Helt til rotterne – helt uforståeligt. Rigtig skidtmads – uden dog at kunne sætte fingeren på hvad. Hen over sommeren svandt stemningen langsomt, og alt var godt igen. Situationen gentog sig år efter år, når den mørke tid kom, og hvert år føltes det værre end året før.
Mange kan måske genkende situation, som kan vise sig på to forskellige tidspunkter i året:
I EFTERÅRET og den mørke tid mister mange lysten og engagementet. Dynen er tung og humøret lavt – man ligesom skvulper i vandoverfladen – nogle dage lige over, andre dage lige under eller længere nede i et mørke, nedstemt og med en tristhed, med manglende lyst og overskud og uden energi. Med besvær trækker man sig gennem dagen, som blot skal overstås. Livet føles tungt, og der er ingen farver på skærmen.
NÅR FORÅRET og sommeren står for døren og solen skinner og alle er glade, ligger man dér, kan ikke komme ud af sengen. Man har det skidt, går måske til lægen, der imidlertid heller ikke kan finde noget. Alle undersøgelser viser, at man er sund og rask.
Alt det gentager sig, indtil man en dag selv er i stand til erkende, hvad det egentlig handler om. Eller man har været der så mange gange, at det til sidst åbenbares, at man som mange andre på disse breddegrader, har en tendens til en nedstemthed og manglende lyst i den mørke tid. Lad os bare kalde det for, hvad det er for nogle af os: en vinterdepression. Det hele er surt, mens man venter og venter på, at det skal blive lyst igen – og man får lyst igen. (NB! Det må endelig ikke forveksles med den egentlige behandlingskrævende depression, som man må søge læge for at få hjælp til.)
Vinterdepression henover efterår-vinter eller forår-forsommer er den samme tilstand. For nogle af os indtræffer tilstanden i det sene efterår. Vi oplever nedsat stemning og tristhed eller manglende energi og overskud. Tilstanden tiltager hen over de mørke måneder for senere at blive forstærket hen over årsskiftet, før det klinger af igen. For andre kan tilstanden være forsinket, blot for at slå igennem i de første måneder af året. En slags ”efterregning” fra den mørke tid. Det kan vare hen over forsommeren og fortaber sig måske først, når sommeren er helt fremskredet.
Men hvad beror dette på?
Vi er alle forskellige og reagerer biologisk forskelligt på den mørke tid. Men for os, der er følsomme, er forklaringen enkel: Det handler om LYS! Manglen på Lys.
Lysets rolle for kroppen
Det er velkendt, at når solen skinner på os, danner huden D-vitamin. Lige så velkendt er det, at hvis vi fortsat udsætter os for solens stråler, bliver vi brune i huden. Der dannes melanin, som er naturens beskyttelse mod solens nedbrydende stråler.
Vores organisme; vores celler og vores hjerne kender solen og reagerer naturligt på den. Solen er forudsætningen for alt liv; vi er som mennesker helt afhængige af at få lys nok til vore biologiske, biokemiske og neurobiologiske processer i kroppen. Vores sundhed er afhængig af, at vor hjernes signalstoffer kan forløbe, som de skal. Til dette behøver vi det livgivende lys og helst med tilstrækkelig stor intensitet. Der er kun én vej, vi kan få lyset ind i vores nervesystem, og det er ind gennem øjet via synsnerven og ind i hjernen. Det er vores natur. Vi lever af lys – og dertil vand! Man kunne næsten sige, nøjagtig som en plante er afhængig af lys og vand.
På en rigtig klar sommerdag med høj blå himmel, er vi udsat for en LYSINTENSITET på mere end 100.000 lux – lux er en måleenhed. På en rigtig slem gråvejrsdag, har vi omkring 1.000 lux, altså 100 gange mindre lys end på en skyfri sommerdag. Og værre endnu for os der bor på breddegrader højt mod nord. På grund af jordens bane omkring solen, betyder det ca. 6 måneder med nedsat lys og endnu mere, hvis skylaget ligger tungt og i lang tid uden pauser med klart vejr. Et stort problem, for dem, der er afhængig af meget lys ind gennem øjet. For vi mennesker er skabt til lys, og vi behøver lyset for at vore livgivende processer i krop og hjerne skal forløbe optimalt.
Grundlæggende er vinterdepressionen endnu ikke fuldt klarlagt, men der er blandt forskere enighed om, at lyset spiller en stor rolle, og at det handler om hjernens signalstoffer: Serotonin, adrenalin, noradrenalin, melatonin, dopamin – og mange flere, der fungerer i et nøje samspil.
Opstår der forstyrrelser i samspillet, kan man der opstå en tilstand af nedstemthed, tristhed, nedsat energi m.v. Er man samtidig udsat for et øget stressniveau eller smerter og er inde i en periode, hvor man sover dårligt, har man en sundhedsmæssig dårlig cocktail.
Særligt signalstoffet melatonin er vigtigt. Dette hormon, som dannes i pinealkirtlen (også kaldet koglekirtlen), der ligger foran på hjernestammens overside tæt på hypofysen, er særlig vigtig for døgnrytmen. Melatonin styres af lyset via særlige celler i øjets nethinde. Det er afgørende for den fine balance mellem dag/nat hormoner. Denne kirtel bliver særlig interessant i forbindelse med brugen af LifeWaves plastre, der via en fototeknisk lysproces (fototerapi), som stimulerer udvalgte punkter på kroppen med netop, lys. Det vender jeg tilbage til.
Lysets farver påvirker hjernen
Hvidt lys består af alle farver. Det kender vi fra lyslæren i skolen, hvor vi har lært om lysets gang gennem et prisme. Ellers tænk på regnbuen på himlen, hvor vanddråber i atmosfæren bryder det hvide lys i alle spektrets farver. Når solen står op, er lyset blåt/hvidt givet af lyset brydning i atmosfæren. Omkring middag mere hvidt og om eftermiddagen tiltagende gulligt, for henimod mod aften, når solen går ned, får vi det røde lys.
Moderne forskning har vist, at alle farver har betydning for, hvordan vores organisme har det; at vore biologiske og neurobiologiske processer med dets signalstoffer i hjernen forløber optimalt. Farverne relaterer til de forskellige organers virke og sundhed. For mig giver det god mening at tage dette aspekt med, når vi taler om en ”vinterdepression”. Vi behøver alle farver ind gennem øjet, men først og fremmest behøver vi en passende høj lysintensitet om dagen. Dette er veldokumenteret gennem videnskabelig forskning bl.a. på Psykiatrisk Center Ballerup, hvor man i nogle år, har forsket i, hvordan lys og farver har betydning for vores sundhed.
Vil man kigge nærmere på dette udsagn, kan man udbytte høre den amerikanske psykiater Andreas Moritz fortælle om, hvorfor det er vigtigt, at få u-filtreret lys ind gennem øjet, og hvorfor man IKKE, i visse situationer skal bære solbriller; bl.a. har det betydning for dannelsen af D-vitamin. Se mere her
Det blå lys giver mest energi til os og vore livsprocesser. Derfor giver det god mening at eksponere sig mest muligt for det blå lys tidligt på morgenen, det hvide lys om dagen, og helst så tidligt som muligt, indtil midt på eftermiddagen, hvor det gullige overtager, til senere, hvor vi får det rødlige lys hen mod aftenen og den kommende nat. En naturlig cyklus som pågår dag efter dag og som ikke må forstyrres.
Brydes eller forstyrres denne cyklus, kan det for nogle føre til en forringet signalstof aktivitet i hjernen. Kombineres det forringede signalforløb med et relativt forøget stressniveau og/eller et forringet søvnmønster, kan det føre til et endnu ringere søvnmønster og som, når tilstanden har stået på længe nok, kan det føre til vinterdepression. Mærk selv efter og bedøm, om det kunne være aktuelt for dig.
Kan man forbinde sig med dette budskab, giver det god mening, at stoppe med skærmarbejde allerede ved 20-tiden om aftenen. Det vil sige, at man undgår lyskilder fra pc, mobilskærme, tablets, og tv – ja, alle lyskilder, der sender stærkt hvidt blåt/hvidt lys direkte ind i hjernen. Er det alligevel nødvendigt at udsætte sig for skærmlys, så er det hensigtsmæssigt – hvis muligt – at indstille til rødt skærm lys, som mange nye enheder er begyndt at have som mulighed.
Dilemmaet med kunstigt lys
Det moderne menneske lever indendørs i 90 procent af deres vågne tid. Ja, det vil sige, du og jeg formentlig er blandt de mange, som tilbringer op mod 90 procent af vores vågne tid indendørs i varieret belysning. Mange virksomheder og arbejdspladser har indset, hvad et tilstrækkeligt godt og intenst lys betyder, både for velvære og for produktionen. Og det kunstige lys ER blevet forbedret. Men på mange arbejdspladser og i mange hjem, er der fortsat en alt for ringe belysning – dels for få lyskilder, dels med for ringe intensitet og lysstyrke og dels med for gulligt lys. Energispare pærer var længe en katastrofe med dets svage og gule lys. Nu indtager LED-lyskilder og til dels halogenlys pærer markedet, med hver deres fordele og ulemper.
LED-lys, som bliver brugt mere og mere, fordi de har et meget lavt forbrug, har desværre den ulempe, at det udsender alt for meget blåt lys; godt til brug om dagen, hvor vi skal være vågne, men skidt om aftenen og lige før sengetid. Det blå lys i tv, tablets, smartphones og en indendørs belysning, der fortæller hjernen, at man ikke må sove, men fortsat skal være vågen, gør at vores hjerne netop kvitterer med fortsat at holde sig vågen. Konsekvensen kan for nogle blive søvnbesvær og for ringe betingelser for god og naturlig søvn. Man har beredt sig på at sove, men hovedet er ikke klar.
Er man i tvivl om, hvordan lyset påvirker én gennem dagen, så prøv i en periode – gerne et par måneder, at følge naturens skiftende lysmængde og intensitet over dine vågne timer. Vel at mærke, at man når aftenen indfinder sig, har ladet det hvide lys afløse af mere rødligt og blidt lys med en afdæmpet lysintensitet. Selv om det er svært at indføre, så er vi faktisk skabt til, at gå i seng og stå op med hønsene.
Sammenfattende kan man sige, at det gælder om at bombardere hjernen med lys – gennem øjet, og ”tanke” så meget lys som muligt i løbet af dagen. Aspektet med at få så mange lyspauser som muligt gennem dagen, er et praktisk problem, som man må søge at løse.
Fototerapi med LifeWave
Jeg mødte LifeWave ved en tilfældighed, men erfarede snart plastrenes fantastiske virkning. At det handler om lys, er jo lige mig. En slags akupunktur uden nåle, hvor plastrene, via kroppens egen infrarøde varmeudstråling ved hjælp af lys, stimulerer udvalgte punkter på kroppen.
Jeg læste op på dem og de øvrige produkter og besluttede, at give det en chance og det blev givetvis min redning. Ganske langsomt fik jeg det bedre.
Min søvn var elendig. Jeg var vågen om aftenen, kom generelt for sent i seng og havde svært ved at falde i søvn. Hertil flere opvågninger i løbet af natten og/eller en tidlig opvågnen ved fire-fem tiden. Så en ordentlig god, dyb og lang søvn var dét, jeg så at sige drømte om.
Soveplastret Silent Nights betragter jeg som et af de allervigtigste plastre, og da min søvn var elendig, blev Silent Nights for mig første prioritet. Soveplastret blev min gode ven. Jeg prøvede samtlige af de fem forskellige punkter, der er i spil for dette plaster, indtil jeg fandt de to til tre punkter, som var de bedste. Det tog sin tid, men langsomt blev søvnen længere, og jeg fik flere nætter uden afbrudt søvn. En fantastisk oplevelse at få en bedre søvnkvalitet og kæmpe løft energi- og humørmæssigt.
Da jeg havde læst, at Aeon-plastret forstærker virkningen af alle de øvrige plastre – foruden at det generelt har en afstressende og smertestillende virkning – blev dette plaster min faste følgesvend, som jeg bar hver dag – og også valgte at sove med.
Da jeg betragtede mit melatoninniveau som værende lavt, så valgte jeg på nogle dage at beholde ”soveplasteret” på til midt på dagen, hvor jeg udskiftede det med et af de andre plastre i Y-Age serien. Glutathioneplastret for at højne niveauet af kroppens stærkeste antioxidant og Carnosineplastret for dets celle-regenererende- og bioelektriske egenskaber.
Når man som jeg, var fanget i en – lad os kalde det ”et lille vintermørke” – så er det svært at bryde ud og tage initiativ til ændringer. Det kræver indsigt i éns situation og kræfter til at kunne skabe nye vaner. Jeg anbefaler derfor, at man begynde med det letteste: Få en bedre søvn – også selv om søvnen er nogenlunde.
At få en bedre søvn handler stadigvæk om signalstoffer og om at få skabt et tilstrækkeligt højt melatoninniveau. Det er afgørende, at kvaliteten af din søvn er optimal med tilstrækkelig mange antal søvncykluser, så man opnår den dybe søvn, hvor hjernen så at sige vasker affaldsstoffer ud. Dette er erkendt ved søvnforskning og er afgørende for, at hjernen regenerer tilstrækkeligt og er klar til en ny dag. Efter 6 uger havde jeg et stærkt forbedret sovemønster og fik flere gange ugentlig 6 timers uafbrudt søvn. Supplér gerne med masser af lys i dagtimer hvis muligt – f.eks. kan frokostpausen tilbringes udendørs med ansigtet vendt mod solen.
Aeonplastret mod stress er genialt, og for alle med disse udfordringer er det et absolut must. Plastret nedsætter stressniveauet, giver ro og booster alle øvrige plastre man bærer samtidig, lindrer smerter og giver ofte sammen med Silent Nighst en stærkt forbedret søvn. Bæres 5-7 dage ugentligt som standard.
Min søvn betragtede jeg som et centralt problem, og jeg valgte derfor at styrke denne maksimalt. Til dette, har LifeWave et andet genialt produkt: Theta Heart (produktet er desværre udgået – red. nov. 2017)- et wellness system, som består af tre komponenter med specifikke næringsstoffer som arbejder sammen for, at give hjertet maksimale mulighed for at fungere optimalt. Theta Heart støtter hjertet sammentrækninger, hæver det for hjertet vigtige magnesium niveau, indvirker positivt på nervesystemet, beskytter mod oxidativ stress og virker gavnligt på blodtryk og søvn. Theta Heart – som pulversticks, tages nemt i løbet af aftenen i en halv liter vand.
Maveric (udgået, men produktet skulle efter sigende komme tilbage på markedet – red. nov. 2017) til mænd havde jeg læst om. Jeg valgte at prøve om dette kunne være noget for mig. Maveric, som er et naturligt urte- og mineral tilskud, bruges for manden med prostatabesvær. Det var ikke mit problem, men da det naturlige middel til mænd har en masse gavnlige virkninger, bl.a. større energi og en forbedret søvn, valgte jeg at give det et forsøg over tre måneder. Og at være på forkant med forbedringer til prostata er ikke at foragte.
NYT EFTERÅR 2017! LifeWave lancerede for nylig plastret Nirvana. Plastrer modvirker nedtrykthed og har allerede hjulpet rigtig mange til et bedre humør, overskud og større livsglæde. Plasteret støtter dannelsen af serotonin, det vigtige signalstof som sammen med vores sovehormon melatonin regulerer vitale funktioner, humør, energi, vitalitet og ikke mindst vores søvn. Der er allerede flere indlæg på bloggen her om Nirvana.
Jeg må sige, at LifeWave holder hvad de lover. Hold da op et energiløft, og søvnen blev faktisk yderligere forbedret ved at tage de fire tabletter naturligt tilskud om dagen.
Interesserede kan her på Blog.tohuman.dk, kan jo læse mit indlæg om Maveric til den modne mand. Læs det her
Slut med vinterdepression
Jeg begyndte dette indlæg med minde om, at indlægget er tænkt til mennesker med den milde vinterdepression og ikke den egentlige behandlingskrævende depression. Husk, at vi alle er forskellige, og med hver vores unikke biologi/biokemi. Hvor ligger dine blokeringer, dine udfordringer?
Jeg er selv dybt taknemmelig over mødet med LifeWave for tre år siden. Jeg har ikke haft vinterdepression siden! Jeg bruger plastrene hver dag. Plastrene er med mig på min vej, over alt hvor jeg går. Det kan jo være, at man møder et andet menneske som man kan hjælpe. Det er enkelt!
Alle LifeWaves plastre kan bruges og virker på hver deres måde. Alle produkter er naturlige og virker helt uden kemi. Der er andre produkter på hylden, som ikke er taget med i dette indlæg og som også kunne bruges for at komme din eventuelle vinterdepression til livs.
Vil du høre om disse andre muligheder, så kontakt mig gerne. Kontaktoplysninger her nedenfor.