Slået ud af høfeber? Sådan kan LifeWave lindre

3
929

Så er foråret kommet, og jeg vågner med et ordenligt nys. Næsen er helt stoppet, øjnene kløer og min tunge er helt øm af at gnide en kløende gane natten igennem. Selvom jeg elsker foråret, så er der desværre også en side, som jeg ikke er så vild med – ligesom en million andre danskere med høfeber.

Allerede før pollenvarslet offentliggøres i medierne, bliver jeg ramt og ligner en, der er ramt af en ordentlig forkølelse. Begge mine børn har også høfeber og allergi over for forskellige pelsdyr. Min 14-årige søn er værst ramt af os alle. De seneste mange år er det desværre sådan, at når græssæsonen er værst, så bliver han sendt hjem fra skole. Øjnene hæver, så han slet ikke kan se ud. Han bliver virkelig dårlig og ligger bag nedrullede gardiner med en våd klud over øjnene og længes efter efterår. Også min datter, som er passioneret hestepige, har det svært med wrap-hø, hvilket ikke er så nemt at undgå.

Gennem flere år har jeg lindret mine symptomer med øjen- og næsedråber samt piller. Men selv de piller, der skulle være døgndækkende er ikke nok – så ja, engang imellem er der spist en ekstra i desperation. I efteråret 2014 lærte jeg fototerapiplastrene fra Lifewave at kende og bruger dem i dag flittigt til at lindre diverse symptomer. Sidste forår, da høfeberen begyndte, tog jeg hele mit nye ”husapotek” frem. Når jeg mærkede høfeberen, så fandt jeg straks mine optegnelser frem over forslag til placering af de forskellige plastre, og så fulgte jeg dem. Det gjorde en kæmpe forskel!

To Human app – min allergiguide på farten

Det var imidlertid kun, hvis jeg var hjemme at jeg kunne følge protokollerne, da jeg ikke render rundt med et ringbind altid. Men plastrene har jeg altid på mig i et lille etui, og så måtte jeg jo prøve at huske placeringerne ude i byen.

Heldigvis har jeg nu To Human app. Det gør det så meget nemmere. Min telefon har jeg nemlig altid på mig, og så er det jo dejlig nemt at slå op under ”Allergi” og vælge et af de relevante forslag, der er til placering af Y-age Aeon, Energy Enhancer, Carnosine og Gluthatione. Hvilke der skal bruges afhænger af, om det er høfeber, fødevareallergi eller andet. Ofte får jeg lindret mine symptomer ved blot at placere et sæt Energy Enhancer i nakken – skjult i hårgrænsen. Så kan jeg springe pillen over og slippe for den sløvende effekt.

Banebrydende protokol med katteallergi

Den vildeste oplevelse jeg har haft med hensyn til lindring af allergiske reaktioner var sidste år, da jeg så et forslag mod katteallergi i To Human app. Ifølge forslaget skal man placere et Aeon-plaster katteallergi-tohumanappdirekte på navlen og et Aeon-plaster i panden mellem øjnene. Herefter skal man sidde eller ligge med katten på brystet i 10 minutter, hvorefter gener enten vil være mindsket eller elimineret. Det må da også kunne bruges til min græsallergi, tænkte jeg. Plejer altid at ligne en, der har gået en runde i en boksering efter græsslåning eller, når jeg renser kaninburet (roder med hø/halm). Så da det igen var tid til græsslåning, så satte jeg Aeon på navle og i panden – og så ellers bare i gang med arbejdet.

Ingen allergisk reaktion! Som i ”absolut intet”… Hmm, jamen så renser jeg da buret, når nu jeg er i gang. Og der skete heller intet. Fantastisk. Begge ting klaret og ingen nys eller kløe i øjnene.

Og så er der jo selve kaninen, som bor udendørs, men som hver eneste dag er inde og hygge med os. Det er også udfordrende for mig – både når den er der og så med de hår, den efterlader. Men denne eftermiddag tager jeg mig et velfortjent kvarter på langs med kaninen på brystet. Kat eller kanin – igen virker det, og nu er det ikke slemt, når den er indendørs.

Resten af sæsonen sidste år havde jeg ingen plastre på i forbindelse med græsslåning – nu var det bare ikke en udfordring længere. Det var meget begrænset, hvad jeg havde behov for af piller og dråber sidste sæson. Det er et stort løft i livskvaliteten. Jeg er så klar på at gentage det hele ved årets første græsslåning.

Slut med hesteallergi

Ligesom min datter er jeg også glad for heste. Jeg har gået til ridning hver uge, men hos mig er det ikke kun hø og halm, der er udfordrende. Selve hestens pels giver problemer og specielt om foråret, når vinterpelsen smides. For lige at teste ovennævnte succes, så har jeg forsøgt at teste Aeon på navlen hjemmefra og taget ekstra Aeon med, som jeg har sat i panden, da jeg skulle strigle hesten. Tror hesten synes, at den lørdag var ekstra hyggelig for jeg krammede alt, hvad jeg kunne og stak snuden helt ned i pelsen. Og siden den lørdag er allergien så begrænset, at jeg har valgt ikke at tage en pille på ridedagene.

Og hvad så med min søn?
Sidste år fik vi ved hjælp af plastrene holdt de fleste symptomer i skak og plastrene kombineret med traditionel høfeberbehandling som piller, spray og dråber (i langt mindre omfang end normalt) har gjorde, at han for første gang i flere år ikke havde en eneste fraværsdag i skolen på grund af pollenallergi. Han var mere end glad og er fuldstændig klar igen i år til at bruge plastrene fra LifeWave og supplere med høfebermedicin, hvis nødvendigt.

Vidunderlige forår med plastre fra LifeWave

Nu er det så forår igen. Jeg nyser allerede. Frem for et sæt Energy Enhancer fra LifeWave, som jeg sætter fast under hårgrænsen i nakken. Det hjælper ligeså langsomt, og det føles ikke længere som at gå inde i en boble. Om aftenen er den helt gal igen og lettere desperat snupper jeg en pille for at få lindring. Jeg er træt og orker ikke lige at finde plastrene frem.

I går var jeg i haven hele dagen – plænen skulle have en omgang med vertikalskæreren og det hele fløj om ørerne på mig, men jeg undgår alligevel at spise flere piller – har blot sat friske LifeWave-plastre på. Her til morgen kunne jeg mærke, at dagen igen ville blive udfordrende, og derfor har jeg fundet jeg To Human app på telefonen og fulgt dette forslag:

  1. Anti-stressplastret Y-age Aeon sættes i nakken
  2. Y-age Gluthatione bliver sat på ryggen lige til højre for rygsøjlen, hvor ribben stopper
  3. Energiplastret Energy Enhancer sætter jeg foran på bryst til henholdsvis til højre og venstre for halshullet

Alle placeringerne er på forskellige meridianbaner, men da jeg ikke er uddannet ud i denne verden, så er det befriende nemt at få vist placeringerne ved opslag i To Human app.

Jeg er bare helt og aldeles vild med den forskel, som disse små plastre fra LifeWave kan gøre. Høfeber er voldsomt invaliderende. Men ikke i år. Ih, det bliver et skønt forår.

DEL
Tidligere artikelLifeWave afhjælper hælspore på KUN to dage
Næste artikelRygestop – en personlig rejse (Del 4)
Mai-Britt Bækgaard interesserer sig for kroppen, sundhed og at leve godt med kronisk sygdom. Mai-Britt har været 28 år i den finansielle verden med fokus på tal og fakta. Men det alternative har stor interesse, da Mai-Britt selv prøver at leve medicinfrit. Mai-Britt er forhandler af LifeWave. Hun er desuden BARS-behandler og passioneret omkring anti-inflammatorisk kost. Ligesom de fleste af os elsker at anbefale noget godt, vi har oplevet (en by, en café osv.), så elsker Mai-Britt at dele erfaringer og hjælpe andre til et sundere liv. Kontaktinfo: maibodydk@gmail.com og Facebook-siden MaiBody.

3 KOMMENTARER

  1. Hej Mai-Britt
    Hvor er det dejligt at din og børnenes høfeber og allergier kan blive hjulpet med LifeWave-plaster.
    Sidste år brugte jeg også katteallergi-protokollen, hvor jeg lagde mig ude på det nyslåede græs med Aeon på 3. øje og på navlen, derved fik jeg taget min begyndende græs pollen allergi 🙂

  2. Hej

    har prøvet alt ovenfor nævnte, plus Allergikompagniet med 2 forskellige behandlere mange gange, hele denne sommer har jeg har allergi på fuldtryk, haft de i over 25 år, nogen forslag?

    • Hej Bent
      Undskyld min lange svartid

      I år har min søn også været ramt. Foråret startede ellers fint men så gik det amok i start sommer. Og jeg kunne ikke få plastrene til at lindre nok.
      Vi prøvede også Allergikompagniet, men uden held.

      En dag da han sad hjemme efter skole og var elendig satte jeg Energy Enhancer på kindben og på det hvid satte jeg Glutathion ovenpå. Det tog ikke lang tid så var der lindring. Så i år blev løsningen at når han kom hjem og ikke skulle ud mere, så kom de plastre på og natten blev god.

      Næste år starter vi den protokol fra indlægget allerede før sæsonstart – der skal ikke tages chancer igen.

      Skriv endelig hvis jeg kan hjælpe
      Hilsen Mai-Britt

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here