Gigtsmerter i hænderne – sådan kan du måske blive smertefri

2
1402

Som behandler og med mange patienter mellem hænderne har jeg ikke skånet mig selv. Hånden er det ultimative værktøj for os manuelle behandlere. Håndens muskler og led har for mig og for de fleste mennesker ofte været på overarbejde gennem årene. Det medfører, at jeg med alderen fra tid til anden mærker årenes slid. Det oplever jeg ved, at jeg i perioder får diffuse smerter i hænderne og af og til med nedsat kraft – forårsaget af en aktuel smerterefleks.

Denne hæmmende refleks gør, at når den forekommer og står på over tid, medfører det, at selv mindre belastninger fører til smerter. Smerterne er af og til så store, at jeg har svært ved at bruge hænderne ordentligt selv til mindre opgaver. Nogle kender måske fænomenet f.eks. fra følgerne af et hårdt slag, et såkaldt trælår eller et slag på skuldermuskulaturen.  Det medfører nedsat kraft i den pågældende legemsdel i et stykke tid efter. Det betyder, at man kan have normal eller rimelig kraft i sin håndfunktion, men at man på grund af den reflektoriske/periodiske smerte – genereret af vævet her muskulatur, muskel- og knoglehinder, bindevæv eller udløst fra fæster, knogle-, sene, og muskelovergang – IKKE kan bruge sine hænder eller anden legemsdel på normal vis og med normal kraft uden at få mere ondt.

Når man ikke bruger hænderne, kan man opleve konstante og pågående større eller mindre grundsmerter, som springer fra led til led eller fra det ene muskulære område i hånden til det andet.

Med håndens alsidige gribefunktion er tommel- og pegefingers rodled ofte inddraget, da det er nogle af de hårdest belastede led, vi har. Det skyldes, at vi bruger disse led til stort set alt livet igennem. Ikke noget at sige til, at disse led hos mange, ofte giver lyd fra sig.

Smertestillende medicin – ak ja

Har man ondt på grund af gigtsmerter, smerter fra muskulatur, hovedpine eller andet, så er den nemme løsning at tage en pille. Smertestillende præparater er tilgængelige i håndkøb stort set overalt døgnet rundt.

Panodil kender næsten alle. Det er et af de mere udbredte af de såkaldte lettere smertestillende stoffer. Panodil gives ofte til børn som febernedsættende præparat. Panodil Junior er et flydende produkt indtaget med en ske eller i form af en stikpille i bagdelen på barnet.

Brufen, Ibubrufen, Ibumetin, Ipren osv. er de såkaldte non-steroidt og anti-inflammatoriske (NSAID) lægemidler. De tilhører gruppen af lidt stærkere virkende midler.

Voltaren er også meget hyppigt anvendt som smertestillende stof. Præparatet er særdeles problematisk. Et endnu mere problematisk præparat er Dolol, som indeholder stoffet Tramadol, og som bruges til moderate og stærke smerter. Dolol har været debatteret meget i dagspressen i foråret 2017 og brugen af dem har vist sig særdeles problematisk, da mange har svært ved at stoppe igen.

Der findes mange flere på hylden, som jeg ikke vil komme ind på her. Fælles er dog, at midlerne er syntetiske og virker forskelligt, og at bivirkningerne ikke er uvæsentlige.

Er man interesseret i at læse om bivirkninger, så slår man bare op på pågældende præparat eller læser om de uvildige undersøgelser, der findes tilgængelige fra seriøse forskere – og de er mange! Her finder man også beretninger fra brugere, der trods brugen stadig ikke er hjulpet. Nogle har store problemer med at komme ud af et årelangt forbrug af de smertestillende præparater. Andre har svære bivirkninger, som hovedpine, ukarakteristiske smerter, mave- og tarmproblemer, mavesår, blødninger, forstyrrelser i centralnervesystemet og neurologiske udfordringer.

Læs her bl.a. denne artikel:
Så alvorlige bivirkninger kan smertestillende medicin have – videnskab.dk – 6. nov. 2014.

Gurkemeje og ingefær – den hurtige hjælp

I mange år har mit mantra været: Naturen har svar på stort set alt. Naturen er vores gode hjælper til at lindre smerter og andre udfordringer, hvis vi blot er åbne for at lære mere om, hvad den rent faktisk kan hjælpe os med.

Naturen er helt naturlig og uden brug af kemi. I min optik er naturen dog netop ”kemi”, men på den gode måde med en helt naturlig virkning, som naturen har skabt over milliarder af år. Mange af de kendte traditionelle lægemidler har netop taget deres udgangspunkt i plantestoffer i naturen.

Gurkemeje har været min gode hjælper i mange år. Jeg har med glæde ofte givet tippet om denne gode rod. Det har hjulpet mange. Jeg bruger den nogle gange om måneden, når jeg oplever, at nu er det tid til nogle dages kur. Efter ca. tre til fem dage oplever jeg, at der er lagt en dæmper på generne.

Jeg har netop haft en større omgang – formodentlig fordi jeg er begyndt på sejlads – en sportsaktivitet, der indebærer stor belastning på håndens led og muskler. En uges kur, og alt er godt igen. Gurkemeje indgår i ”karry” og har været brugt i indiske og i det asiatisk/orientalske køkken i flere tusinde år. Det er kendt for sine mange og gode helsebringende egenskaber. Læs også en tidligere artikel af en mine kolleger her på bloggen. Vi kan ikke nok prise denne gode rod!

Anti-inflammatoriske egenskaber = smertestillende effekt

Gurkemejerod indeholder de såkaldte ”curcuminoider” hvoraf curcumin er det vigtigste og det har store anti-inflammatoriske egenskaber og er tillige en stærk antioxidant. Et videnskabeligt studie publiceret i Ugeskrift for Læger viser, at gurkemeje ekstrakt havde en 20 gange større anti-inflammatorisk og dermed smertestillende effekt – sammenlignet med Ibubrufen, et af de præparater, som ofte bliver udskrevet af lægen mod lettere gigtsmerter.

Vægtmæssigt er der kun ca. 3 pct. af det vigtige curcumin i gurkemejepulveret, som optages i blodet og jeg har set, at de videnskabelige undersøgelser bruger mængder omkring eller over 1 gram ekstrakt curcumin. Stoffet er fedtopløseligt, hvorfor optaget forøges, når det er blandet sammen med et godt fedtstof som f.eks. olivenolie eller en god økologisk, koldpresset og ikke-raffineret kokosolie.

Kun en lille del af det vigtige curcumin bliver som nævnt tilgængeligt, men optaget kan forøges med 2.000 procent(!) ved blot at indtage sort peber samtidigt. Sort peber indeholder stærke anti-inflammatoriske stoffer, og man kan meget nemt booste sit optag af curcuminet ved at bruge frisk nykværnet sort peber sammen med sit gurkemeje indtag. Sort peber et fantastisk kosttilskud og bør bruges i stor stil. Selv bruger jeg som nævnt sort pepper på morgenægget og nogle dråber æterisk olie af peber dryppet i min gurkemejesnaps til aften eller taget sammen med honning.

Bemærk at denne artikel IKKE beskæftiger sig med lidelsen ”leddegigt” eller ”Rheumatoid Arthrit” som er det kliniske navn. Artiklen omhandler kun de bløddelsgener/lidelser vi i folkemunde omtaler som ”gigt”. Det kan udtrykke sig på forskellig vis, men som udgangspunkt er gigt funderet i, at kroppen er i ubalance, at der er tale om en inflammation. Disse inflammationer kommer og går i vores krop over tid, og kroppen har immunforsvaret og sine egne systemer til at imødegå disse. Men af til og i perioder magter kroppen det ikke, og vi oplever smerter fra de omtalte strukturer som ”gigt”.

Sådan gør du!

Der er flere måder man kan indtage gurkemejerod på: Som pulver købt i helsekostbutikker og helst som en økologisk variant. Jeg bruger en fra ”Cosmoveda”. Jeg bruger en stor strøget teske eller almindelig med top (man må prøve sig frem for optimal virkning) to gange dagligt – og nu kommer noget, der er vigtigt for virkningen: Pulveret skal helst varmes op for optimal virkning! Det gør du ved at lægge pulveret i et varme stabilt glas eller kop og hælde lidt kogende vand over bare som en lille snaps. Lad det stå til lunkent eller håndvarmt. Hæld derefter direkte ned i halsen. Skyl efter, da det smager meget bittert. VIGTIGT! Forøg den anti-inflammatoriske virkning ved blot at bruge peberkværnen!

Min foretrukne måde er at blande gurkemejepulveret i min morgenomelet pisket sammen med lidt mælk/fløde/mandelmælk eller andet. Det bliver serveret sammen med årstidens grøntsager, eller hvad man lige foretrækker. Min teske nummer to tages om aftenen overhældt med kogende vand som en lille snaps.

Gurkemeje som shots med ingefær

En god ven fortalte mig for nylig, hvordan han bruger gurkemejeroden til at holde sine gener på afstand. Jeg har ikke selv prøvet opskriften, men jeg finder det interessant, og du får opskriften på ingefærshots med gurkemejerod via linket her.

Fordelen er at man kan lave en større portion og stille i køleskab – så har man til brug, efter behov, til en uges tid eller mere. Også her er gurkemejen varmebehandlet. Opskriften fortæller også, hvordan man kan regulere styrken – ingefær er kraftig i smagen, hvilket kan være en udfordring.

Benyt også LifeWave-plastre som supplement

Har du fulgt med her på bloggen, har du sikkert også læst om LifeWave-plastrene og de øvrige unikke produkter fra LifeWave. Min erfaring er at alt fra LifeWave virker på 99 ud af 100 personer. Plastene kan dog ikke stå alene. Man må også have tilført stoffer og byggesten udefra – altså sund kost.

Man bør derfor se plastrene som et bioelektrisk supplement til givne udfordringer her og nu – og måske endda i en længere periode. Men man vil altid være afhængig af optimal ernæring og tilstrækkeligt med vand.

Jeg arbejder derfor med to systemer: Det bioelektriske og det biokemiske system. Her hjælper og støtter plastrene det bioelektriske system i kroppen med at komme i balance og ophæve eventuelle blokeringer. Man flytter energi og opnår et forbedret flow på meridiansystemet. Hertil skal man have byggesten tilført udefra; det biokemiske system. Det vil sige en optimal ernæring med de rette byggesten i form af gode fedtstoffer, en afpasset tilførsel af protein, kulhydrat, sukker, vitaminer, mineraler, sporstoffer og vand! Du kan finde mange artikler her på bloggen omhandlende bud på optimal ernæring.

Naturen er en stor kilde til sundhed, og der er stor hjælp og lindring at hente her. Er du plaget af gener fra bevægeapparatet – det vil sige leddene i arme og ben, smerter i håndens led og muskler, så kan du prøve om den lille gule rod kan blive en god hjælper. Prøv det!

Har du allerede erfaringer, må du meget gerne komme med disse her på bloggen til gavn for os alle – eventuelt med alternative forslag til, hvordan man kan bruge gurkemejeroden – og gerne sammen med ingefærroden i det daglige. Enten som en slags ”medicin” eller som ingrediens i madlavning. Kom meget gerne med kommentarer og gode erfaringer i kommentarfeltet nederst under artiklen.

God fornøjelse med gurkemejen!

DEL
Tidligere artikelMirakelplanten cannabis – det kan den gøre for dig! Vol. 2
Næste artikelMirakelplanten vol. 3: Nu sker der noget!
Det moderne menneske kæmper med mange fysiske og mentale udfordringer. Her er det vigtigere end nogensinde at tænke sundhed helt ud i hjørnerne. Det gælder om at være i balance - mentalt og fysisk. Det er Kim Hodys fokus. Kim er uddannet fysioterapeut og idrætslærer og har en mangeårig erfaring med behandling samt rådgivning inden for sport på motionsplan, kost og ernæring. Kim Hody er qua sin store interesse for sundhed og erfaren forhandler af LifeWaves produkter (Lifewave.com), Zinzino Omega-3 balanceolie og en Vegansk algebaserede omega-3 olie (Zinzino.com) Han er hertil forhandler af de essentielle æteriske olie fra dōTERRA (dōTerra.com). Kontaktinfo: +45 51901271 eller kontakt@kimhody.dk

2 KOMMENTARER

  1. Det er ganske enkelt en fornøjelse at nærlæse dine skriverier her på bloggen.

    Det er også så skønt, at kunne pege på sådanne opslag her, når vejen går gennem forskellige Facebook grupper – og emnet bliver berørt.. — Så kan jeg lige linke til dine nørderier… Love it.

    Gurkemeje er en enestående plante og fortjener stor opmærksomhed – så tak for, at du kommer med en reminder.

  2. Kære Steen,
    Stor tak, altid en glæde at få en tilbagemelding fra dig – respekt! Har som du, en stor begejstring for hvordan vi kan bibringe det gode budskab om, på hvilken måde vi med vore unikke produkter og på naturlig vis med naturens eget “apotek” kan hjælpe os selv og andre med de udfordringer vi måtte møde.
    Tak for dine altid helt unikke artikler – senest om canabis som
    jeg studerer med stor interesse.
    Stort knus, Kim

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here