Bliver du forført af dine tanker?

0
219
Foto: Jenna Anderson, Unsplash

Mennesker i Danmark lider i stor stil, mentalt. Hele 690.000 dansker får ifølge en DR-dokumentar omkring psykiatriens dilemma fra maj 2019 medicin mod psykiske lidelser. Og det selv om Danmark påstås at være et af verdens mest lykkeligste lande.

Hver 3. af de 690.000 danskere får en psykiatrisk diagnose på et tidspunkt i deres liv. Det anslås i dokumentaren, at psykiske lidelser hvert år koster det danske samfund 55 milliarder kroner.

De fleste af os har igennem livet forbundet forskellige oplevelser med en bestemt sindstilstand. F.eks. ”Hun gør mig ked af det, når hun siger, at jeg er dum.” Eller: ”Jeg bliver så gal, når de idiotiske bilister ikke kan finde ud af at køre ordentligt.”

Udfordringen ved det er blot, at nogle gange bliver vi ikke kede af det, uanset hvad andre siger, og nogle gange bliver vi ikke gale, når vi er ude og køre, selv om andre ikke kører, som de skal.

Vi kan derfor ikke skyde skylden for, hvordan vi har det indeni på omstændigheder, der sker uden for os!

Når vi tror på illusionisten

Det er altid vores egne tanker om, hvad der sker uden for os, kombineret med vores egne følelser, der viser vores sindstilstand.

Når nogen har det svært, så er det alle de tanker vedkommende har, som skaber overbevisninger, der synes at være så virkelige, at vi tror på, at de er det.

Vi har i vores tankevirksomhed verdens bedste tryllekunstner eller illusionist, som fuldkommen er i stand til at forføre os – langt væk fra den kerne af mental sundhed, vi er. Vi tror også på illusionen, fordi vi også har verdens bedste ”speciel effects” mager i os. Det kan være fatalt.

Bare tænk på, hvor virkelig nogle drømme synes at være. Tænk på, at du kan ligge og dagdrømme, og føre dig selv hvor som helst hen i verden, måske sammen med din drømmeskuespiller. Det er ikke småting vi kan udføre i en drømme-/fantasiverden. Nogen vil være som Superman, andre vil bo på en ø med hvide strande, hvor solen skinner hele året. Det samme sker, når vi er inde i en negativ spiral.

Vores tankemønstre er som en illusionist, der er i stand til at forføre vores tanker. Foto: Aziz Acharki, Unsplash

Små ændringer gør en forskel

Inde i vores kerne har vi ro, kærlighed, omsorg, mental klarhed m.m. Det kan aldrig gå i stykker, men bliver til gengæld dækket af vores væld af tanker, som skaber en anden verden for os, end hvad vi er lavet af. Den verden, du oplever nu.

Den forståelse af vores mentale design, som jeg, psykologer, coaches og andre hjælper mennesker til at komme tættere på, kan hjælpe mange til en nemmere dagligdag.

Til at starte med er det ofte små ændringer, som at erkende – og holde op med – at råbe efter børnene og partneren, fordi de har lavet en ting, som vedkommende ikke synes om. Mange føler irritation mod sig selv, efter at råbet er sket. Og så er det dobbelt frustrerende. Du har sikkert egne eksempler på ting, som du gerne vil lade være med. Og det kan du komme til.

Vær opmærksom på, at du får en tanke om at ville råbe, når situationen er i gang. Men nu ved du, at det er en tanke inde i dig selv, og at du ikke nødvendigvis behøver at handle på den tanke.

Nøglen til din lykke ligger i dig selv

Nøglen til lykken er at vide, at vi har en kerne af mental sundhed, som aldrig kan ødelægges. I den kerne har vi også ro og mental klarhed.

Det handler om at forstå, hvordan logikken bag vores psyke er. Ikke kun intellektuelt, som kan være nemt nok, men at finde ind til den gode følelse, hvor du ved at noget er sandt – uden at det kan diskuteres. Du ved det bare. Uanset hvor mange ord, jeg her prøver at sætte på det, vil ingen ord kunne forklare det godt nok. Det skal opleves. Nogen indser dette, blot ved at læse noget, andre (som mig selv – læs mere her) tager det noget længere for, og nogle kommer aldrig til at forstå det, hvis de ikke får en person til at hjælpe dem i processen.

Konklusion: Hvis du vil videre i dit liv, så gør noget andet, end det du gør i dag. Kig INDAD – for nøglen til lykken ligger i dig selv. Livet leves indefra og ud.

Læs mere om de 3 principper – en ny forståelse af vores sinds natur.

DEL
Tidligere artikelEnneagrammet – et fantastisk værktøj til personlig udvikling
Næste artikelHvad er økonomisk frihed?
Kim Brems har siden 2015 arbejdet med at finde ind bag stress og ind i den indre ro. Det er lykkedes ganske godt, så han nu udelukkende arbejder med mennesker/organisationer og guider dem i samme retning. Forud har Kim uddannelser som kinesiolog, stresskonsulent og NLP. Siden 2015 har Kim uddannet sig hos en række coaches, som er funderet i de såkaldte 3 principper. Læs mere på www.3pdk.org / www.3pgc.org. Kim Brems deler her på bloggen sine erfaringer – human to human. Kun på den måde kan vi alle opnå højere livskvalitet og større sundhed. Få mere at vide om Kim Brems på www.kimbrems.dk.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here