Enneagrammet – et fantastisk værktøj til personlig udvikling

0
32
Foto: Willian Justen de Vasconcellos, Unsplash

Enneagrammet er et værktøj, der anvendes både til egen personlig udvikling – og til kommunikation, samarbejde, konflikthåndtering m.m.

Enneagrammet blev introduceret af mestre, der havde sat sig for at undersøge, hvad det vil sige at være et komplet og ressourcefuldt menneske, hvad det vil sige at være et godt menneske, samt hvordan man kommer tættere på at leve et meningsfuldt liv.
Værktøjet anvendes i dag i stort omfang – både i virksomheder og af private.

Enneagrammet – en stor øjenåbner

Jeg stiftede bekendtskab med Enneagrammet for ca 6 år siden. Egentlig skulle jeg bare lære lidt om mig selv – men dette værktøj blev så meget en øjenåbner for mig, at jeg valgte at blive Enneagram-practitioner – og være med til at udbrede værktøjet og hjælpe andre med at forstå sig selv og andre bedre.

Pludselig kunne jeg tydeligt se handlingsmønstre, som jeg ikke var bevidst om, og som jeg ubevidst levede efter. Jeg fik en større bevidsthed om flere uhensigtsmæssige reaktioner – og blev også mere bevidst om automatreaktioner.

Dermed blev jeg også bedre til at træffe bevidste og kvalitetsmæssigt bedre beslutninger.

Jeg blev også opmærksom på, hvad andre så hos mig, som jeg ikke tidligere havde fokus på. Og med forståelsen af, hvor forskellige vi er typerne imellem, blev jeg også mere rummelig og opmærksom på at værdsætte vores forskellige talenter og til at bidrage til at spille andre gode.

Forstå hvad der motiverer dig, og kend dine begrænsninger

Enneagrammet giver et rigtig godt indblik i, hvad der motiverer dig, din frygt, handlinger og begrænsninger. Ofte er vi ikke selv klar over, de begrænsninger vi har for os selv, men når vi får øjnene op for dem, så kan vi for alvor ”rykke os”.

Udvikling med Enneagrammet er en mulighed for at sætte fokus på større bevidsthed i vores handlinger – og vores valg her i livet.

Når vi kender os selv bedre, bliver vi også langt bedre til at samarbejde med andre og til at værdsætte forskellighederne.

Vi kan også opdage, hvilke strategier og budskaber vi har taget til os som børn, og som stadigvæk får lov til at styre vores liv, uden at vi er bevidste om det.

Når man bruger Enneagrammet i virksomheder, så er starten altid, at den enkelte medarbejder bliver bevidst om sin type, og først derefter kigger man på samarbejdet mellem typerne.

Selv om det er et stort værktøj, kommer du relativt hurtigt i gang, og når vi dykker ned i den enkeltes type, giver det ofte en oplevelse af at blive ”genkendt”.

9 grundlæggende personlighedstyper

I Enneagrammet arbejdet vi med 9 grundlæggende personlighedstyper.

Inden for hver type er der en række andre forhold, der giver yderligere forskelle, men overordnet kan vi alle relatere os til en af de ni typer.

Ennegramtyperne er ikke en kasse, som du kommer ned i – men derimod nogle rammer, som du er i – og når du opdager dem, så kan du få frigivet en meget større del af dit potentiale. Du kan folde dig mere ud og bruge flere af dine stærke sider.

Typerne i Enneagrammet – den ultrakorte version

1. Perfektionisten – Orden, være god/gøre tingene rigtigt, pligtopfyldende
2. Hjælperen – Imødekommende, hjælpe andre (før sig selv), ønsker at være elsket
3. Udretteren – Succes, konkurrence, anerkendelse for det man gør
4. Romantikeren – Individualist, unik, kreativ, følelsesskift
5. Iagttageren – Viden, ”Nørd”/Specialist, observerende, udforskende
6. Skeptikeren – Stabilitet, tryghed, ”Rasmus modsat”, loyal
7. Eventyreren – Energisk, impulsiv, frihed, igangsætter
8. Frontkæmperen – Kontrol, retfærdighed, ærlighed, handling
9. Fredselskeren – Harmoni, stabilitet, fredsorienteret, afventende

Ordet Enneagram kommer fra græsk:

Ennea=ni
Grammos=figur
Altså = nitakket figur

Hvordan kommer du så i gang?

Den bedste måde at komme i gang er at starte med at lære overordnet om alle typerne, så du får et overblik. Det kan gøres ved selvstudie af nogle af de mange gode bøger, der findes om Enneagrammet eller ved deltagelse i fx en introduktionsaften, hvor alle typerne gennemgås overordnet.

Herefter bruges selvobservation for at opdage din egen type og så derefter gerne en test og et forløb, hvor vi arbejder dybere ned i den enkeltes kvaliteter, udfordringer og blind spots.

Har du fået lyst til at høre mere, holder jeg introduktionsaften den 17/9 i Birkerød, nord for København – tilmelding via Facebook eller på ge@lifementoring.dk. Pris for deltagelse er kun 100 kroner og kan betales på MobilePay 28836898 ved tilmelding.

3 gode bøger om Enneagrammet

Kom godt i gang med Enneagrammet med disse 3 bøger:

Tilbage til dig – lær dig selv at kende med Enneagrammet
af Ian Morgan Cron & Suzanne Stabile

Enneagrammet – kort og godt
af Susanne Povelsen

Enneagrammet – i praXis
af Michael Groser

DEL
Tidligere artikel6 spændende influencers guider dig til vegansk livsstil (DEL 2)
Næste artikelBliver du forført af dine tanker?
Gitte Ebert interesserer sig for personlig udvikling og sund livsstil. Gitte arbejder med personlig udvikling dels ud fra en spirituel tilgang og dels ved brug af Enneagrammet. I det spirituelle arbejder Gitte med clairvoyance, healing og laver workshops m.m. Derudover er Gitte uddannet Bars-behandler - samt bruger og forhandler af Lifewave. Se mere på www.lifementoring.dk - og på FB Lifementoring.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here