Vejen til et (næsten) rygestop med lidt hjælp fra LifeWave (Del 5)

1
322

Hvor skal jeg dog starte og slutte. De første to måneder gik lige efter bogen: Ikke en eneste smøg. Hvad skete der lige og hvorfor? Det ved jeg stadig ikke. Status er p.t., at jeg ryger en smøg om morgenen, når jeg er på torvet for at hente blomster, og en smøg, når jeg er sammen med min yndlingssvigerinde.

Det giver mig den ro, jeg så længe har jagtet. Jeg gider ikke slå mig selv oven i hovedet over en morgensmøg og smøger med svigerinden. Mit udgangspunkt var trods alt 20+ hver dag.

At jeg ikke er holdt op med at ryge helt, hænger nok sammen med, at jeg blev rigtig ked af min vægt. For hvor fedt er det lige at tage 10 kg på, og så på halvanden uge. Kiloene kom som et lyn fra en klar himmel. Jeg var utrolig frustreret over min vægt og mit nye udseende. Det var noget af en kamel at sluge. De 10 kg er nu reduceret til 6,5 kg – hvad jeg er ovenud lykkelig for. Det går den rigtige vej.

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at LifeWave-plastre har hjulpet mig rigtig godt på vej, men jeg har selvfølgelig også selv arbejdet for sagen. Rygning er stærkt vanedannende, og det har været hårdt psykisk.

Disse plastre har hjulpet mig

Jeg har i min vej til at blive røgfri været rigtig glad for SP6 Complete, som har hjulpet mig med at mindske trangen og afhængigheden af smøgerne. Y-age Aeon har givet mig ro og rummelighed, så min omgivelser kunne holde ud at være i nærheden af mig, og Y-age Glutathione har udrenset min krop og givet mig ro. Du kan i mit tidligere indlæg læse mere om, hvilke punkter og plastre, jeg har brugt hvor – læs her

LifeWave er ikke årsagen til mit ‘næsten’ rygestop. Men LifeWaves plastre har taget trangen og er stressnedsættende. Det giver noget ro – desværre ikke helt den samme ro som at tænde en smøg. Netop her har jeg måtte kæmpe for at nå mit mål.

Hverdagen er som sådan ikke en udfordring. Heller ikke det at være i mit eget selskab (det har ellers været slemt ved tidligere forsøg på rygestop. Alenetid har ved tidligere forsøg været det værste). Men det er stadig dem, jeg kender, der ryger, som kan trigge lysten i mig.

Fra 20+ til få smøger

Da jeg startede min rejse mod et liv som ikke ryger, syntes jeg, det ville være helt vildt fedt at skulle dele min rejse med dig. På den ene side tror jeg, det har givet mig en skub i den rigtig retning … men for søren, det har godt nok også været svært at skrive om. Jeg er hele tiden blevet mindet om smøger. De forpulede smøger, som har været en del af mit liv i så mange år – og nu må undvære. Hele tiden minder jeg mig selv om dem ved at skrive om dem. Det er lidt svært, må jeg indrømme. Heldigvis har det også været med til at bearbejde det, og jeg er blevet meget klogere på mig selv.

Succes eller fiasko? En morgensmøg og smøg med yndlingssvigerinden er nok for mig. Det er da en sejr at gå fra 20+ til, hvor jeg er i dag. Jeg tror stadig på det.

Jeg håber, at du har fundet eller finder vejen i dit rygstop. Forhåbentlig kan du bruge nogle af de tanker og erfaringer, jeg har gjort mig i forbindelse med mit – om ikke andet, så kan du finde trøst i, at det er svært uagtet alle de hjælpemidler, man har til rådighed, og der ikke er en direkte og entydig vej.

Vaegttab-lifewaveVægttab med LifeWave

Jeg bruger nu LifeWaves produkter til at komme ned i vægt. Ydermere er LifeWave’s produkter også mit husapotek, for jeg er også afhængig af at have det godt. Læs mange flere af mine indlæg om, hvordan LifeWave har hjulpet mig – se alle mine indlæg her.

Og så en sidste ting. Hold nu op en pæn hud jeg har fået efter jeg har reduceret antallet af smøger meget kraftigt. Jeg har altid haft bumser, og det får jeg stadig, men slet ikke i samme omfang som før.

What NOT to love.

DEL
Tidligere artikel5 fantastiske LifeWave tips til ferien
Næste artikelSlem psoriasis i hovedbund forsvandt med plasterkur
I forbindelse med sit arbejde som selvstændig blomsterdekoratør, manglede Malene energi og overskud til at komme igennem dagen. Det er nemlig hårdt at stå op mellem kl. 3 og 4 om morgenen. Energien og overskuddet får hun i dag ved brug af LifeWaves produkter. LifeWaves produkter bliver også brugt til hunden Zimba. Malene er netværker og forhandler af LifeWave. Kontaktinfi: sandemands@gmail.com.

1 KOMMENTAR

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here