- Vægttab på 10 kilo
- Mere energi og overskud i hverdagen
- Mere glæde og lyst til træning
- At kunne gennemføre et maratonløb
- Leve sundere og få bedre kostvaner
- I form efter fødslen m.m.
Hver dag møder jeg mennesker, som har nogle målsætninger og er motiveret for at ændre livsstil, men mangler lige det sidste for at få skudt projektet i gang. Jeg får rigtig mange historier om, hvorfor de dårlige vaner har hobet sig op, og nu er blevet en belastning for den enkelte. Som personlig træner er jeg den ressource, og jeg har de redskaber, som for nogen er lige det, der skal til for at lykkes i en livsstilsændring.
Jeg mener, at vi som mennesker ikke skal nøjes med at drømme om en stærkere, sundere og slankere krop, men rent faktisk bare skal få gjort drømmene til virkelighed.
Nedenfor kan du læse mine gode råd til at komme i gang med at nå dine mål. Mange mennesker har dog behov for at få støtte og hjælp fra professionel side, og derfor kan det give god mening at få lidt starthjælp.
For at lykkes med projektet er der en række faktorer, som skal være på plads. Nogle af de vigtigste områder er: motivation og vigtigheden af dit mål. Du skal være 100% motiveret, og projektet skal være vigtigt for dig. Vigtighed måles på en skala fra 1 til 10 (hvor 10 er det højeste), og her skal værdien gerne være mindst 7-8 stykker. Du skal mentalt forberede dig på at kunne fokusere på målet på trods af dårlige undskyldninger, ømhed og smerter. Projektet skal være så vigtigt for dig, at du bliver ved, selv om du i en periode ikke flytter dig så meget, som du gerne vil. Dit mål skal være så vigtigt, at du møder op til træning, selv om du er træt, ikke føler, at du har tid, eller du fristes af god mad, rødvin og hygge.
Heldigvis er der også hjælp at hente. Du får her mine 10 bedste gode råd til at komme i gang med at træne. Vil du træne med glæde, så bemærk især mit sidste råd om, at bruge LifeWave plastre til at øge energiniveauet og højere fedt forbrænding. Jeg har flere gange oplevet, at netop råd nummer 10, der handler om at benytte plastre og produkter fra LifeWave parallelt med træningen, har boostet energien, lindret smerter og ømhed, sammenholdt med små skader, som er helet hurtigere op.
1. Sæt dig nogle mål
Vil du gerne tabe dig, i bedre form og leve sundere, så er det vigtigt, at du er klar, at du er motiveret, og at du er helt afklaret om dit mål og dine delmål. Det er også vigtigt, at du finder lige præcis de fokusområder, som er afgørende for, at din motivation er på toppen og holdes på toppen – hele vejen. Få lagt en konkret handlingsplan med kost- og træningsprogram, så du undgå overvejelser og overspringshandlinger, men blot kender dagens ’pligter’ – kort sagt: hvordan du overholder din kontrakt med dig selv. Skal du opnå effekt, så bør du dyrke motion/træning 2-3 gange om ugen.
2. Kend dine faldgruber
Hvad er din største barriere for at nå i mål? Gør dig klart, hvor du har dine største udfordringer. Husk f.eks. altid at handle ind på stabilt blodsukker, så du ikke bliver fristet til usunde valg m.v. Ved at være bevidst om dem, kan du forsøge at undgå dem. Går det alligevel galt, så evaluer hvorfor. Få dig en livline; en personlig træner eller en træningsmakker, hvor du kan hente støtte, når motivationen svigter, og hvis du falder tilbage i gamle vaner.
3. Lav faste træningsaftaler
Erfaringen viser, at hvis du selv starter op på et træningsforløb med fokus på f.eks. vægttab og træning, er du rigtig god til at ændre livsstil i en kort periode på et par uger. Derefter bliver det for hårdt, og der er ingen til at give support på forløbet og minde dig om vigtigheden. Lige her er risikoen for at falde tilbage i gamle vaner ekstrem stor. Træn sammen to og to. Find en træningsmakker. Lav faste træningsaftaler. Det er for nemt at springe træningen over, hvis I ikke har faste aftaler. Brug hinanden til at give daglig support i form af en sms. Det kan være forskellen på succes og fiasko.
4. Træn i naturen
Træning udendørs er en god måde at få energi på. Du kan f.eks. løbe, cykle (både MTB eller landevej) plus lave et utal af styrkeøvelser. Det at komme ud i lys og få frisk luft giver markant mere livsglæde og er med til at booste humøret – også selvom vejret er dårligt.
5. Kombiner konditionstræning og styrketræning
Kombiner konditionstræning (løb, svømning eller cykling) med en omgang styrketræning for muskulaturen i samme træningspas. Ved konditionstræning fås pulsen op og kommer i bedre kondition. Du forbrænder mange kalorier, og det kan desuden dæmpe din appetit. Ved styrketræning skaber du en efterforbrænding af kalorier til muskelopbygning, som giver større dig muskelmasse, og dermed øge dit hvilestofskifte.
Start derfor træningen med en løbetur eller cykeltur (mange andre muligheder) på ca. 25 min., derefter et styrketræningsprogram, som tager ca. 15 min. En god og enkel start på styrketræningsprogrammet kunne være: 3 runder af 20 gentagelser (Air Squat, armstrækninger (gerne på knæ), mavebøjninger, rygbøjninger og stå i “planken”, så lang tid du kan, husk at tage tid i 3 runder).
6. Optimer dit træningsprogram
Husk løbende at optimere din træning ud fra dine ønsker, fokusområder og svagheder. Bliv ved med at udfordre kroppen, og i takt med at du bliver bedre, kan du skrue op for intensitet, tempo, længde og gentagelser.
7. Tænk over din kost – drik meget vand
Husk at træning ikke kan stå alene, men at træning sammen med en ændret kost udgør en fantastisk mulighed for et vægttab og forbedret styrke og kondition. Spis sundt (magert kød, mange grønsager, enkelte frugter og det gode fedt) – undgå at overspise, og husk at drikke rigeligt med vand.
8. Få en god nattesøvn
Sørg for at få nok søvn. Jeg anbefaler 7-8 timers søvn pr. nat, så din krop kan nå at restituere, og din viljestyrke kan forblive høj hele dagen.
9. Sørg for at fejre dine sejre
I takt med at du lykkes med dine del-mål og mål, skal du belønne dig selv – kort sagt: Husk at fejre dine sejre undervejs. Dette skal ikke være i form at slik og kage, men mere i form af f.eks. en biograftur eller noget nyt træningstøj (evt. i en mindre størrelse, i takt med vægttab) – ja, mulighederne er mange.
10. Øg energiniveauet med plastre fra LifeWave
Når vi snakker om både livsstilsændringer, sundhed, søvn og restitution, kan jeg ikke komme uden om akupunkturplastrene fra LifeWave. Jeg er selv daglig bruger af energiplastrene og anbefaler alle at bruge produkterne til optimeret livsstil. For mig giver plastrene fra LifeWave mere energi til træning og større fedtforbrænding (op til 22 procent). Produkterne fra LifeWave kan også give en hurtigere restitution i det daglige, hurtigere heling efter skader, bedre søvn (med blandt andet soveplastret Silent Nights) og større muskelmasse. Kort sagt er produkterne fra LifeWave en naturlig del af min hverdag, og jeg vil ikke undvære dem.
Kæmper du med overvægt, så læs Knarkegårds historie “Kampen mod overvægt kickstartet med LifeWave” her på To Human blog. Netop her plastrene fra LifeWave var for Knarkegård med til at øge energiniveauet og motivere ham til træningen. Læs også Jan Dibberns historie “Fornyet livsenergi på 480 dage” – om hvordan LifeWave hjalp ham til øget energi og smertelindring, så han kunne fortsætte træningen og nå sit mål.
Find historierne her
Hmm. Må vist hellere få mig taget sammen til at rive fat i dig… – Det er vist kun 3 måneder siden sidst, jeg varmede op til det…
Tal lige om procastination. 😉
At sætte mål for sig selv er vigtigt for at ens motivation og mindset får kroppen til flytte sig i en retning, som er sund fremadrettet. Hvorfor siger jeg nu det? Jo kroppen vænner sig nemlig til de dårlige vaner og bevægelsesmønstre, som du har over tid. Det kan være i forhold til dårlige arbejds- og bevægelsesmønstre. På et tidspunkt kan det skabe varige skader på kroppen, som er meget vanskelige at komme af med. Som I kommer til at høre i et af mine fremtidige blogindlæg, kan dårlige vaner pludseligt får kroppen til at reagere uventet, så man pludselig har voldsomt ondt og går med smerter i ugevis. Kroppen sender et klart signal til dig om, at den er helt gal. Men at vente med at handle til, du har nået et punkt, hvor kroppen skriger af smerte, er hverken godt for kroppen eller en selv.
Sørg derfor for at foretage en investering i dig selv. Det kan være med til at modvirke en ukontrolleret situation i kroppen og skabe bedre velvære. På lige fod med LifeWave findes der mange flere værktøjer, som vi i den nærmeste fremtid kommer til at berører her på bloggen. Der findes mennesker derude ligesom Michael Skjoldan, som kan hjælpe med at sætte mål, lave en plan og påvirke din indre motivation og justere dit mindset, så planen også gennemføres. Flere af de blogindlæg, som du kan læse her, er om mennesker, som har valgt en vej med LifeWave. Men der findes mange andre muligheder, så det er op til dig selv, hvor meget du vil investere i din krop.
Min overbevisning er klart, at kroppen er en bedre investering end mange af de materielle goder, som du kan købe for penge i dag. Din krop skal jo holde i mange år, mens materielle goder kan altid udskiftes med noget andet.