To Human LifeWave app på App Store og Google Play + DELTAG I KONKURRENCE

0
135

Så er vi i To Human teamet atter klar med en række nyheder om To Human LifeWave app, og denne gang også en lille sjov konkurrence om nye LifeWave protokoller. Jeg håber, at du vil deltage for at gøre To Human LifeWave app endnu bedre for de mange brugere – måske er du den heldige vinder af et gavekort.

I den seneste tid har vi arbejdet hårdt for at gøre To Human LifeWave app klar til App Store og Google Play. Nu er vi klar til at annoncere, at To Human LifeWave app kommer til at ligge på App Store og Google Play inden for cirka 14 dage.

Mange brugere har efterspurgt muligheden, da de er vant til App Store eller Google Play fra de fleste andre apps, som de downloader. Det har vi længe gerne villet tilgodese. Samtidig har kravene fra blandt andre Apple ændret sig. Fra og med iOS 9 er der kommet nye licensregler. Det betyder, at To Human teamet har måttet omskrive To Human LifeWave app til App Store. Det betyder dog også, at app’en fremadrettet SKAL sælges via App Store – og kun her! Det samme gælder Google Play.

Siden lanceringen af To Human LifeWave app i foråret 2015 har det været muligt at downloade app’en med betaling via PayPal eller via Dankort med Nemtilmeld. Den mulighed ophører, når vi går i App Store og på Google Play. Det beklager vi naturligvis. Det er desværre ikke noget, vi i To Human teamet kan gøre noget ved. App’en SKAL sælges via de nye kanaler ifølge licensreglerne. Vi må desværre ikke sælge den flere steder. Vi vil varsle det, når skiftet sker.

Det betyder desværre også, at prisen på et års adgang til LifeWave protokoller og viden om LifeWave produkter i To Human app stiger. Apple kræver en væsentlig procentdel – det vil sige en væsentlig økonomisk kompensation for at have app’en liggende. Så fra overgangen til Google Play og App Store ser vi os nødsaget til at hæve prisen til 99 kroner for et år – alene for at dække denne ekstra udgift. Prisen på To Human LifeWave app skal dække licens- og driftsomkostninger, udvikling af app’en samt støtte arbejdet med udbredelse af viden via blog.tohuman.dk. Det vil sige indtægter fra app’en holder blandt andet drift, udvikling og innovation kørende.

Dobbelt op på protokoller i To Human app

Vi håber, at du også i fremtiden – trods ændringerne stadig oplever at værdien af To Human app er rigtig høj. Vi håber også, at du stadig har lyst til at støtte projektet om en optimal LifeWave app på farten i en travl hverdag. Vi tror selv på, at det er fremtidens vigtigste værktøj, og vi vil fortsat udvikle det.

Vi arbejder i øjeblikket på at øge LifeWave protokollerne i To Human LifeWave app væsentligt. Vi vil hen over efteråret og vinteren gerne øge antallet af protokoller til 700-800 – ja næsten en fordobling.

Når vi har nået 700-800 protokoller, kan vi gå i gang med To Human LifeWave app version 2.0 og tilføje en ny ideel søgefunktion med fritekstsøgning, så du kan søge på symptomer, protokoller, LifeWave produkter m.m. Samtidig vil vi hen over vinteren opdatere sprogene i To Human LifeWave app.

Advarsel! Hvis du opdaterer To Human LifeWave app til iOS 9

Til dig, der har iPhone og gerne vil opdateret til iOS 9, så se lige her. Hvis du opdaterer til iOS 9 og stadig har To Human LifeWave app installeret, så bør du ikke løbe ind i nogen problemer. Det har vi testet.

Hvis du derimod sletter To Human LifeWave app, så er du nødt til at købe den på ny via App Store. Det skal du lige være opmærksom på! Sletter du To Human LifeWave app, har vi ingen mulighed for at hjælpe dig i supportteamet.

To Human LifeWave app til Windows 10 klar til november

Til de mange tålmodige Windows Phone ejere, så kan To Human teamet snart komme med rigtig gode nyheder. Og det har vi glædet os rigtig meget til.

Der er ingen tvivl om, at Windows Phone har været en rigtig drillepind, blandt andet fordi Windows 10 først frigives nu. Vi har nu omprogrammeret To Human LifeWave app til Windows 10 og står nu og er klar til at teste den her i oktober.

Vi håber og forventer, at To Human LifeWave app til Windows Phone kan frigives i november måned. App’en er naturligvis tilbagekonvertibel. Vi lover meget mere info, så snart To Human LifeWave app kan downloades – hold øje her og på vores Facebook side.

KONKURRENCE! Vind gavekort – send os dine bedste LifeWave protokoller

Hjælp os med at udvide To Human LifeWave app og at gøre den klar til version 2.0.

Vi vil gerne have, at app’en hele tiden tilbyder ny og spændende viden og bliver ved med at være en uundværlig app i hverdagen. Fordobler vi antallet af protokoller hen over vinteren, så kan vi i foråret 2016 tilbyde To Human LifeWave app version 2.0 med fritekstsøgning – en spændende og interessant feature, som alle brugere vil elske.

Men, men, men … Vi kan kun lave version 2.0, hvis vi har en stor database at søge i. Derfor håber vi, at du har lyst til at være med til at gøre To Human LifeWave app endnu bedre ved at bidrage til at fordoble antallet af protokoller hen over vinteren. Vi har derfor lavet en lille konkurrence …

Vind et gavekort til en værdi á kr. 300,-
Lav en liste med dine bedste LifeWave protokoller

Vi udpeger 3 vindere i starten af december. Den, som sender os flest protokoller, får naturligvis et gavekort, samtidig trækker vi lod om de to øvrige. Alle får dermed en chance for at vinde.

Uanset, hvor mange protokoller du kan samle, så er der mulighed for god selvforkælelse i december. Konkurrencen løber ind til den 30. november, så du kan nå at lave en lang liste. Vi glæder os. Og p.s. i virkeligheden bliver vi alle vindere, fordi du med din deltagelse gør app’en endnu bedre for os alle.

Konkurrencen gælder kun for protokoller, som ikke findes i To Human LifeWave app i forvejen.

Send dine protokoller til jd@tohuman.com – emnefeltet: NY PROTOKOL + [DIT NAVN] – for eksempel: NY PROTOKOL FRA JAN DIBBERN, så er du med i konkurrencen.

Mange hilsener fra
To Human teamet
Jan Dibbern

Har du nogle spørgsmål, så skriv i kommentarfeltet eller mail direkte til feedback@tohuman.com

DEL
Tidligere artikelKolik forsvandt med IceWave smerteplaster
Næste artikelDa lægerne sendte min nyresyge svigerfar hjem igen
I 2014 begyndte Jan Dibbern sin første rejse med LifeWave. Jan valgte at teste alle produkterne på egen krop. Han ændrede sin kost og fik lagt et målrettet træningsprogram. Det har ændret Jans liv 180 grader, og det har dannet grobunden for TOHUMAN konceptet med blog og app. Jan er stifter af TOHUMAN, hvor målet er at øge livskvaliteten og sundheden i befolkningen. To Human blog er et forum, et magasin og et vidensdelingscenter for LifeWave entusiaster - human to human. To Human app er et online guide, der step-by-step hjælper til brugen af dine LifeWave produkter på farten.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here