Vidste du at 2-6% af af danskerne lider af en fobi og af lang de fleste er kvinder. Vidste du også, at der findes over 1.000 fobier.
Bare én eneste fobi kan styre din adfærd i sådan en grad at det kan virke invaliderende og hæmmende i hverdagen.
At dine fobier forringer din livskvalitet er én ting. Men dine fobier kan også påvirke din partner, din familie og dine børn i sådan en grad, at de hele tiden må tage hensyn til dig. Har du f.eks. flyskræk, jamen så kan I måske aldrig tage på ferie til de kanariske øer, Thailand eller i Sydens sol. Har du angst for at tisse på offentlige toiletter, så er du ekstremt hæmmet i forhold til dit sociale liv. Det kan også være du ikke kan køre i tog til arbejde, selv om det vil være mere praktisk end at tage bilen.
Har du en fobi?
Har du en fobi, du lever med og har affundet dig med, så bør du læsere videre. Du bør også læse videre alligevel. For du eller din partner eller børn kan faktisk have en fobi uden at være klar over det. Det gode er, at der er hjælp at hente til langt de fleste.
Her er en liste over de almindelige fobier, de sjældne fobier samt de mystiske og ulogiske fobier – ja nogle af dem tænker du måske slet ikke over er en fobi:
Helt almindelige fobier
- Præstationsangst
- Eksamensangst
- Flyskræk
- Klaustrofobi
- Højdeskræk
- Vandskræk
- Tandlægeskræk
- Fobi for at se blod
- Fobi for hospitaler
- Nåleskræk
- Mørkeræd
- Araknofobi – angst for edderkopper
Sjældne fobier
- Angst for fugle (meget ofte høns)
- Angst for hunde
- Social forbi
- Angst for at være alene
- Angst for at blive syg
- Dødsangst
- Angst for at køre i bil
Mystiske og ulogiske fobier
- Angst for hajer (ja også for hajer i svømmehallen)
- Angst for små hunde (ikke de store hunde, dem har du det fint med)
- Angst for at at gå i bad
- Angst for at cykle
- Angst for en farve (fx gul)
- Angst for hår
- Angst for rudekuverter
- Angst for løg
- Angst for næseblod
- Angst for tåge
Sandheden er, at vi mennesker kan udvikle fobier for hvad som helst. Det er helt utroligt, hvilke fobier vi kan udvikle. Der findes flere tusinde fobier. Og de er naturligvis alle sammen dybt irrationelle.
Hvordan definere man en fobi?
En fobi er det, du er angst for. En forbi dækker over din frygt eller afsky for noget. Det er en psykisk sygdom.
Har du en forbi så vil den være fuldstændig irrationel og ulogisk for alle omkring dig: Dine venner, familie og børn. Men hos dig fylder din fobi voldsomt meget. Nogle gange spænder den ligefrem ben for og styrer dit liv i en grad, som er invaliderende. Netop derfor bør du altid tage en fobi alvorligt, for du kan risikere at leve med den hele livet. Dybest set handler det om, at din hjerne tror, at det vil slå dig ihjel.
Hvorfor udvikler vi overhovedet en fobi?
De ultra korte svar er: Din hjerne spiller dig et puds. Det handler kort sagt om at du kan være i en tilstand, hvor du er mere modtagelig, når du oplever frygt første gang.
Det kan f.eks. du bliver meget forskrækket, hvis du pludselig bliver forstyrret i det, som du er meget koncentreret om at lave. Andet skal der faktisk ikke til.
Derfor udvikler vi oftest en fobi allerede som barn
Langt de fleste af os udvikler en fobi allerede som børn eller unge (oftest i alderen 0-19 år). Netop i den alder mangler vi vores logiske frontallapper i hjernen til at tage rationelle beslutninger. Det betyder, at vi har meget sværere ved at vurdere, hvilken reaktion, vi bør vælge i en særlig situation.
Det vil altså sige, at den helt simple forklaring på at vi udvikler en forbi er fordi vi tidligt i vores liv – som barn eller unge – har haft en oplevelse, som har skræmt livet af os. Vores frygt bliver af knyttet til døden. Der er ganske enkelt en dødsangst forbundet med din fobi.
Siden har vores fobi styret vores adfærd i visse situationer.
Har du som barn haft en oplevelse, hvor du er blevet voldsomt forskrækket og skræmt over en stor edderkop – måske fordi en af dine ældre søskende har drillet dig med en plastikedderkop – så kan du altså risikerer, at din hjerne stadig husker det. Ser du en edderkop som voksen, så genfinder din hjerne med det samme den voldsomme oplevelse (som tilhører følelse), og den vil HELT FEJLAGTIGT og IRRATIONELT tro, at du er i livsfare.
Din hjerne er en robot, der er programmeret til at reagerer instinktivt på fare. Så den tror altså at den er ved at redde dit liv ved at advare dig.
Har du angst for at gå i vandet – i svømmehallen eller ved stranden – så kan det helt basalt skyldes at du tidligt i livet har haft en oplevelse som din hjerne husker. Det kan være noget så simpelt, at du er væltet omkuld af en bølge og har haft hovedet under vant så længe at du frygtede for dit liv. Det kan også være der har været en velmenende voksen eller ældre søskende, som da lige skulle kaste dig ud i vandet for sjovt. Men du blev bange og oplevelsen har sat sig dybt i kroppen på dig. Din hjerne glemmer det aldrig. I dag kigger du kun på swimmingpolen på ferien eller ud på vandet, når de andre bader ved stranden, men du skal i hvert fald ikke nyde noget af at gå i vandet.
Du kan slæbe rundt på flere fobier samtidigt!
Nogle fobier er beslægtede og derfor er der mange mennesker som faktisk har mere end en forbi.
Du kan f.eks have flyskræk, men også være bange for at gå ind i en elevator eller køre med metro. Her er frygten klaustrofobi. Her er det vigtigt ikke kun at håndtere din flyskræk, men din grundlæggende frygt. Det er ofte noget andet, end du tror.
Kæmper du med flere fobier, der minder om hinanden, kan du være heldig, at hypnose kan afhjælpe dem alle på én gang. Frygten kommer nemlig fra det samme signal i din hjerne og stammer formentlig fra samme hændelse som det eksempel, jeg har netop har beskrevet.
Andre kæmper med fobier, som slet ikke ligner hinanden. Du kan f.eks. både være mørkeræd og være vandskræk. Du kan også både have præstationsangst og være bange for hunde.
Hvis dine fobier ikke ligner hinanden, kræver det naturligvis lidt mere at hjælpe dig. Har du angst for eksamener, så ville jeg naturligvis sætte fokus på det. Men viser det sig, at der er noget du er endnu mere angst for, end at gå til eksamen, så vil det være nødvendigt at bygge om på rækkefølgen. Det er vigtigt altid at håndtere din største fobi først. Alternativt risikerer du at hypnosen ikke virker eller kun virker mindre godt.
Dine forældre kan være synderen – UDEN at vide det
Sandheden er at din forældre eller ældre søskende faktisk helt utilsigtet kan komme til at give dig en fobi – UDEN at de er vidende om det.
Er du vandskræk, så kan det rent faktisk skyldes en simpel hændelse, hvor din far eller en ældre søskende, en onkel eller en anden i ren kådhed har smidt dig i vandet – ja kun for sjov. Men det var før du kunne svømme og oplevelse har sat sine spor hos dig.
Fobier ‘smitter’ faktisk
Har din mor eller far en fobi, så er der meget stor risiko for at du ‘arver’ den samme fobi. Når din mor eller far bliver forskrækket på grund af deres fobi, bliver du det måske også. Din hjerne kan altså lære at tro, at den fobi din mor eller far har, er sand. Så din hjerne downloader samme skræk for edderkopper, højder osv. som dine mor eller far har. En fobi som de måske helt ubevidst har ‘trænet’ hele deres liv og som du oplever på nært hold igen og igen. Din hjerne har simpelthen indkodet og lært at sådan er det. Nu hænger du sørme også på den, fordi du nu har samme reaktionsmønster som den voksne.
Kort sagt: Nogle børn får den samme forbi som deres mor eller far – ALENE fordi der mor eller far har en fobi.
Din hjerne kommer med en vigtig advarsel
Når du oplever en fobi, reagerer din hjerne ved straks at være i alarmberedskab. Din hjerne tror at du skal dø lige nu. Det er fuldstændig irrationelt, men din hjerne spiller dig et puds og tror du er i livsfare. Din underbevidsthed har så meget kontrol over dig, at du får hjertebanken, måske åndenød og ja, nogle besvimer ganske enkelt. Det er din hjerne som forsøger at redde dig fra den fare, som en tror du er havnet i.
Det er selvfølgelig en advarsel, du skal tage alvorlig. Især fordi den er ekstremt irrationel.
Og selv om du ikke reagerer så voldsomt og besvimer, så er det vigtigt at tænk på dine børn, tænk på hvor hæmmende din fobi har været for dig i mange år. Det er ganske enkelt at gøre noget ved det via hypnose.
Så nemt kan du slippe af med din fobi
Alt for mange mennesker gør ikke noget ved deres fobi. Mange lever med den og accepterer at den er en del af dem. Måske aner de ikke, at man kan gøre noget ved det. Sandheden er at langt de fleste venter alt for længe med at gøre noget ved det, og mange gør slet ikke noget.
Men faktum er at det hæmmer din adfærd og påvirker dit liv og dine omgivelser.
Den gode nyhed er, at fobier er enkelte fobier kan fjernes via kognitiv terapi. Her lærer du noget om, hvad du i virkeligheden er bange for, og så konfronteres du med din frygt.
En anden effektiv metode er hypnose. Hypnose bruger jeg selv til at afhjælpe fobier. Hypnose er en effektiv metode, som kan anvendes i langt de fleste tilfælde – ja, faktisk med meget stor succes.
Jo mere mystisk, jo mere irrationel og ulogisk, din fobi er, desto nemmere er det at fjerne den. Det er måske en smule paradoksalt, men faktisk sandt.
Jeg har udforsket hjernen i de seneste 15 år og min helt store interesse er, hvordan vi kan fjerne ikke rationelle holdninger, usunde adfærdsmønstre og vores dårlige vaner. Noget som er opstået på grund af chok, en voldsom oplevelse eller uheldige påvirkning fra andre mennesker.
Hypnosen er i dag et af mit absolut foretrukne værktøj til at fjerne fobier. Hypnose eller hypnoterapi virker på den måde, at man ”kommunikerer med din underbevidsthed”. Din hjerne lærer kort og godt, at den har misforstået det, som din hjerne i sin tid oplevede. Det lyder total simpelt … og det er det rent faktisk også.