Stigende opbakning til legalisering af cannabis – vil du være med?

8
402
Foto: Daniel Hjalmarsson, Unsplash

I tidligere blogindlæg om cannabis har jeg haft en faglig tilgang til planten. Her vil mit fokus være af mere praktisk karakter i forhold til nogle tiltag vedrørende legalisering af cannabis. I særdeleshed vil jeg fortælle lidt om, hvad jeg selv gør, og hvad du kan gøre.

2018 er året, hvor en forsøgsordning vedrørende udvalgte cannabisprodukter er frigivet til medicinsk brug. Omtalte forsøgsordning er blevet meget udskældt fra flere fronter. Se denne kort introvideo fra Lægemiddelstyrelsen.

Mange patienter føler sig holdt uden for forsøget, da der er ”kraftig” adgangsbegrænsning. Adgangsbegrænsningen ses også via ovenstående videoklip. Patienter, som er blevet godkendt, har oftest ikke råd til at betale prisen for produkterne. Det til trods for, at der omsider er besluttet en tilskudsordning, som dog først træder i kraft i 2019 – ganske vist med tilbagevirkende kraft.

Praktiserende læger føler, at det er blevet presset ned over hovedet på dem. Mange har berøringsangst i forbindelse med at udskrive de recepter, som kræves for at kunne få lovligt adgang til produkterne. En læge, som adskiller sig, er Tina Horsted, som ikke har betænkeligheder.

Kort sagt, der er meget stærkt fokus på denne sag i disse uger/måneder.

Hvad kan du selv gøre?

Der har gennem de senere år været flere personer, som ønsker en legalisering af cannabisplanten. Mange har dannet diverse forskellige fællesskaber, blandt andet på Facebook.

Foreningen for Legalisering af Cannabis (FFLAC), blev en realitet i forbindelse med den stiftende generalforsamling den 17. september 2017.

Den 25. februar er jeg blevet en del af bestyrelsen og er i skrivende stund i gang med en proces, hvor jeg personligt skal finde ud af, hvordan jeg bedst kan støtte arbejdet for en legaliseringsproces. En af mulighederne er f.eks. at henvise til det borgerforslag, som foreningen søsatte den 19. februar 2018.

Hvorfor er der behov for en legalisering?

Ja, blandt andet fordi planten blev gjort ulovlig på et fejlagtigt grundlag. Helt konkret anbefaler FFLAC nogle lovændringer. Her fremhæver jeg 4 ud af 5.

  1. Re-klassificering af cannabis. Cannabis rykkes ned fra klasse A, eller fjernes helt. Cannabis klassificeres eventuelt under naturlægemidler. (1).
  2. Akut afkriminalisering af cannabis til privat forbrug.
  3. Udtrædelse eller ændring af dansk deltagelse i FN’s Enkeltkonvention (fra 1961). (2).
  4. Ret for borgere til selv at dyrke cannabis, privat og i større omfang (hvis man har et CVR-nummer). Det skal ikke kun være nogle store firmaer, der har ret til at dyrke.
    Læs mere på selve borgerforslaget.

Personligt vælger jeg at kommentere punkt 2. For eksempel så vil det kunne spare samfundet for mange millioner kroner, der kunne bruges til mere konstruktive tiltag. Det vil også betyde, at du ville kunne dyrke nogle cannabisplanter hjemme i drivhuset eller på altanen. Og derefter kunne lave udtræk af planten til personlig brug uden at blive kriminaliseret af den grund.

Den globale Marijuana-march

Der er endnu en mulighed for at vise sin sympati i denne sag her, og den har jeg også grebet. I 2018 er det 20. gang at den globale Marijuana-march arrangeres. Det sker 5. maj i København og bliver første gang for mit vedkommende. Ikke mindre end 904 byer har meldt sin deltagelse verden over. Det viser med alt tydelighed den globale opbakning, som er på denne sag. I Danmark har blandt andre Cannabisordføren fra Alternativet, Torsten Gejl, takket ja til at holde en tale i den forbindelse.

Sluttelig vil jeg vælge at henvise min egen info gruppe vedrørende Cannabis.
Den hedder Steens Cannabis Infogruppe. Alle med bare den mindste interesse i denne magiske plante vil kunne finde glæde af gruppens fællesskab. Du kan anmode om medlemskab her. Vær i den sammenhæng opmærksom på de tre spørgsmål, som jeg beder ansøgerne om at besvare.

DEL
Tidligere artikel2. sunde vane: Snup en aktiv pause på arbejdet
Næste artikelGuide: Kast dig over naturens sunde spisekammer
Steen Leithoff er foredragsholder, inspirator, coach og hjælper andre med at realisere deres målsætninger som certificeret Goal Mapping Practitioner. Steen Leithoff har desuden en fortid, som vidensformidler i helsekostbranchen med speciale i essentielle fedtsyrer og antioxidanter. Steen er i LifeWave regi kendt for sine peptalks om Theta Nutrition. Kontaktinfo: www.steensforedrag.dk.

8 KOMMENTARER

  1. Hej Steen. Tak for dit blog indlæg. Ja vi skal alle bidrage til at bryde tabuet og super at du lige ridser op mht fejlagtigt grundlag. Der er stadig mange fordomme, hvorfor vi fortsat skal oplyse då vidt muligt. Det er vores alles ansvar . Sanne

    • Hej Sanne,
      Selv tak. Og ja, jeg syntes, at det var passende at kommentere på netop den sag. Og ja, der er bare så mange fordomme. – Så der ligger et stort arbejde foran os. Af samme årsag er det godt, at Foreningen for Legalisering har set dagens lys. Nu skal den bare vokse sig stor…… 😉

      Masser af venlige hilsner fra Steen.

  2. Selvfølgelig skal det være lovligt, der er folk der er syge der har brug for det, samt så er det en naturlig plante, som kan bruges til mange ting

    • Hej Gert,
      Ja, jeg kunne ikke være mere enig. Det er understreget af det faktum, at det var resultatet af ren manipulation, politisk set, som fik gjort planten ulovlig. Så der er noget at kæmpe for… 🙂

  3. Jeg er epileptiker og kan kun stå inde for legalisering af Cannabis, da jeg er en af mange epileptikere, der bruger Cannabis for at holde anfaldene væk.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here