Guide: Kast dig over naturens sunde spisekammer

0
158
Foto: Jake Givens, Unsplash

De er længe ventet. Men nu er de her. De små tegn på, at foråret endelig er kommet. Der er knopper på træerne, og det myldrer i skovbunden med anemoner. Jeg skal naturligvis ud med kurven og spejde efter de sunde og gratis glæder, som naturen byder på her i det tidlige forår og hen over de næste mange uger.

Inden længe får vi stabile tocifrede dagtemperaturer. Jeg glæder mig altid til denne tid, hvor vinteren slipper sig tag, og et nyt liv spirer frem. Naturen har så meget at byde på af sunde og gratis glæder.

En sund og giftfri kost er den bedste medicin for kroppen. Det er fundamentet og en forudsætning for et sundt og aktivt liv i balance og med overskud en god energi, kvalitetssøvn og på sigt optimale muligheder for fravær af sygdomme.

6 sunde favoritter

Her får du nogle af mine absolut favoritter fra naturens gratis spisekammer, som med stor fordel kan indsamles og bruges i madlavningen igennem hele året. Hver især har de deres unikke egenskaber. Alle har gennem århundreder været brugt som folkemedicin, og alle indeholder vitaminer og mineraler og vigtige sporstoffer, som vores krop har rigtig meget brug for efter den lange vinter:

Foto: Mælkebøtte og skvalderkål – to sunde planter.

1. Skvalderkål

Lige nu kommer skvalderkålen op af jorden. De fleste haveejere kender den og forbander den langt væk – måske uvidende om, at det er en af de allersundeste forårsbebudere i vore haver. Den er formentlig indført af munke i middelalderen som en lægeurt. Det latinske navn ’Aegopodium Podagrarium’ henviser til, at den blev brugt som middel mod podagra (urinsyregigt) og andre gigtlidelser.

Pluk den gerne i haver, skovkanter og på steder væk fra veje og forurening. Tag gerne de unge og lysegrønne skud. Fyld en stor pose og brug skvalderkålen i sammenkogte retter, i tærter og supper – gerne med den anden sunde plante som kommer nogle uger senere nemlig brændenælden.

2. Brændenælde

En kærnesund forårsbebuder, som kommer lidt senere i foråret. Jeg var ude for at samle forleden, men på grund af det kolde forår, så er den ikke fremme alle steder. Afvent ca. 14 dage. Husk at tage en gummihandske/læderhandske på den ene hånd, og klip så topskuddene af med en god saks.

Er det senere i sæsonen, så klip under 3-5. bladskud. Brug den sammen med dit andet grønt i en sund salat med en dressing over, så stikker/brænder den ikke. Du kan også bruge den blancheret – dvs. hæld kogende vand over – sammen med skvalderkål i supper, tærter eller i en lækker stuvning til din øvrige mad. Du kan også bruge brændenælden som ingrediens i almindelige frikadeller eller i en urtefrikadelle. Den løfter en lasagne/fiske-lasagne til uanede højder.

Brændenælden fås også tørret i helsekosten. Jeg bruger den som ingrediens i urtete, grønt indslag i boller, eller som tørt drys blandet i min salat om vinteren. Den friske plante er smækfyldt med mineraler og vitaminer: A-vitamin, beta-caroten og C-vitamin – et højt indhold af kisel/silicium (godt for hår og negle) samt calcium, natrium og kalium.
Brændenælde fremmer mælkedannelse hos ammende. Lider du af blodmangel, kan du med brændenælden få et naturligt tilskud af jern. Sammen med skvalderkålen er den gennem historien blevet brugt mod gigt. Tag gerne brændenælden med i dit urtete-sortiment.

3. Ramsløg

Den ultimative lækkerbisken, som er fremme lige nu i bøgeskoven, de kystnære skove (Århus og på Lolland), i lunde og småkrat – af og til i parker. Den kan dyrkes i haver, men breder sig ofte ud over det hele.

I år er den fremme her i marts og april og kan kendes på de lange, elliptiske blanke grønne blade, dog IKKE at forveksle med liljekonvallen, som er giftig, og som kommer lidt senere. Du kan teste ved at tage nogle blade i hånden og nulrer dem; dufter det lifligt af hvidløg, så er det ramsløg.

Jeg bruger ramsløg dampet i madretter, rå klippet over salat og som det grønne drys på alt, jeg kan finde på. Har jeg plukket en stor mængde, så er det frem med blenderen og sammen med en god olivenolie og mine yndlingsnødder, laver jeg hurtigt og nemt en fantastisk ramsløgs pesto.

Opskrift til pesto med ramsløg:
100 g ramsløg
50 g persille
1 dl god olivenolie
75 g valnødder eller cashewnødder
25 g pinjekerner
Parmesan ost friskrevet efter smag
Saften fra ½ citron
Justeres evt. med lidt salt
Det hele blendes spises frisk eller inden for en uge.

Kan du ikke finde ramsløg, så brug skvalderkål i stedet – undlad de groveste stilke, som er lidt bitre. Persille kan udelades.

Foto: Stefan Steinbauer, Unsplash

4. Mælkebøtten

I maj kommer en af de sundeste og mest udskældte planter. Den skyder op i vore haver, på græsplæner, i vejkanter, og allersmukkest tager den sig ud på græsmarker, hvor køer græsser på friland. Det af de mest udholdende vækster og enhver haveejers evige modstander. Den giver sig kun for opgravning eller sprøjtning – hvilket vi jo ikke kan anbefale. Men vi kan jo bare spise den. Det er naturligvis mælkebøtten eller ’fandens mælkebøtte’ som den kaldes. Rettelig lyder den det fine navn ’løvetand’ efter de takkede gule kronblade.

Alt af denne plante er den rene sundhed og burde være på middagsbordet hver dag. Hele planten undtagen stænglen kan bruges. De spæde blade i en grøn salat giver et elegant og bittert pift til den grønne og rå salatblanding. De gule kronblade er et smukt visuelt indslag som drys. De spæde og ikke udfoldede blomsterknopper kan ristes forsigtigt i en god sesam eller olivenolie og bruges som tilbehør eller topping på salaten eller de bagte grøntsager.

Stikker du roden eller graver den op, kan den bruges som andre rødder i bagte retter. Mælkebøtten og særligt roden indeholder gode bitterstoffer, polysaccarider og taraxocosider. Disse fremmer fordøjelsen, styrker tarmens microflora og fremmer leverens udskillelse af uønskede nedbrydningsstoffer. Godt for galdedannelsen.

Mælkebøtten er sprængfyldt af vitaminer og anses som én af vore allermest næringsrige planter. Den bør bruges uhæmmet igennem sæsonen, og den er fantastisk at bruge dagligt som en urtete.

5. Kvan (angelica)

Man plejer at sige, at foråret ligger mellem hæg og syren. Når syrenen står i fuldt flor, er det tid for jagten på den fine urt, som vikingerne havde med på deres togter. Kvan kaldes også for nordens citron på grund af det store indhold af C-vitamin. Datidens vikinger havde den da også med på deres togter. Dels for at undgå skørbug, men også fordi den var et skattet indslag i kosten.

Kvan vokser vildt visse steder langs åer og kystnære vandløb og brinker samt våde strandenge og tangvolde. En fin under-art er strandkvanen, som er den vi støder på langs visse kyster. Fuldt udvokset taler vi om en skærmplante på op til 2,5 meter, hvor jeg anbefaler, at du kun bruger nogle af de tidlige små spæde skud lidt henne på forsommeren. Du kan trække et antal stængler på samme måde som rabarber og gemme i fryseren til senere brug.

Jeg bruger den med stor fornøjelse som interessant indslag og smagsgiver i salater, i de sammenkogte retter og ikke mindst i et eksotisk pift til en lækker rabarbermarmelade. Brug et par stængler til 800 g rabarber. Er du glad for bitterstoffer, er de tørrede knuste frø fra skærmene gode smagsgivere i al mad.

Obs: Bryder du stænglen på kvanen, får du en parfumeret duft. Du må ikke forveksle kvanen med den giftige bjørneklo, som ikke dufter, og som kan give kontakteksem.

6. Rabarber

Ung som gammel – vi kender alle den urgamle havestaude, som står med sine røde stængler og store grønne blade i mange haver. Som børn trak vi dem og gnaskede lystigt på de syrlige stængler og med ru tænder til følge. Kunne man lokke en kop med lidt sukker fra sin forældre, blev det en sød fest nede i baghaven.
Når rabarberen står rigeligt, er vi tæt på sommer, og det er bare om at udnytte den, når den er fremme. Indeholder C-vitamin, kalium og calcium. Sæson er fra april til oktober. Jeg er vild med rabarber og udover alliance med kvanen, så bliver der lavet kompot og syltet. Rabarberen er kongen i dessertkøkkenet. Den er med i det danske af alt dansk – rødgrød med fløde. Jeg kan foreslå en trifli eller måske en klassik rabarbergrød, eller hvad med en kold rabarbersuppe med flødeskum!

Sundhed og naturen går også nemt hånd i hånd. Ta’ på cykeltur eller gå en langtur og suppler dit spisekammer med sunde og særdeles nærende produkter fra naturen allerede nu. Fra overdrev, skov, have, mark til strand. Det er også en gylden mulighed for at få dejlige naturoplevelser sammen med familie og venner – ikke mindst med børn og unge, som har godt af at lære naturens egne små mirakler at kende.

DEL
Tidligere artikelStigende opbakning til legalisering af cannabis – vil du være med?
Næste artikel3. sunde vane: Drop forarbejdet kød
Det moderne menneske kæmper med mange fysiske og mentale udfordringer. Her er det vigtigere end nogensinde at tænke sundhed helt ud i hjørnerne. Det gælder om at være i balance - mentalt og fysisk. Det er Kim Hodys fokus. Kim er uddannet fysioterapeut og idrætslærer og har en mangeårig erfaring med behandling samt rådgivning inden for sport på motionsplan, kost og ernæring. Kim Hody er qua sin store interesse for sundhed og erfaren forhandler af LifeWaves produkter (Lifewave.com), Zinzino Omega-3 balanceolie og en Vegansk algebaserede omega-3 olie (Zinzino.com) Han er hertil forhandler af de essentielle æteriske olie fra dōTERRA (dōTerra.com). Kontaktinfo: +45 51901271 eller kontakt@kimhody.dk

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here