Jeg har kastet min kærlighed på Chia!

0
355

Jeg har for efterhånden længe siden kastet min kærlighed på Chia. Det lille bitte sunde frø, som er så sprængfyldt med gode sager og kan bruges på så utrolig mange måder.

Er morgenmaden havregrød, så får den lige et drys. Laves der müesli, så kommer jeg Chiafrø i. Skal der lidt sød dessert på bordet, så mikses Chiafrø med kokosmælk og lækker chokolade.

Chiagrød er noget af det bedste jeg ved om morgenen. Aftenen før tager jeg 2 dl. mandelmælk og rører det sammen med 3 spsk. chiafrø. Næste morgen topper jeg med lidt frugt og mandel eller hjemmelavet bærsylt. Mums, det smager fortrinligt …

Og læs lige her hvad det lille frø er godt for:

1. Risikoen for hjertesygdomme reduceres

Chiafrø indeholder otte gange så meget omega-3 som laks. Omega-3 mindsker blandt andet risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

2. Risikoen for angst, depression og andre fysiske sygdomme reduceres

Magnesium er meget vigtigt for vores krop og sind. Hvis man ikke indtager tilstrækkeligt med magnesium, øges risikoen for depression og angst samt risikoen for sygdomme i muskler, knogler og hjernen. Derfor anbefales det, at man indtager mere magnesium i forbindelse med sin kost. Det kan blandt andet ske ved at spise mere broccoli, men chiafrø indeholder 15 gange mere magnesium end broccoli. Det gør frøene til en god kilde til at forøge sit indtag af magnesium.

3. Risikoen for jernmangel falder

Chia indeholder tre gange mere jern end spinat. Dette er især vigtigt for kvinder, fordi mange kvinder lider af jernmangel. Mangel på jern fører blandt andet til træthed, og at du kan føle dig sløv.

4. Chia indeholder meget calcium

De fleste af os er på et tidspunkt blevet rådet til at drikke mælk for at få stærke knogler og tænder. Men faktum er, at chiafrø indeholder 6 gange mere calcium end mælk => man kan minimere sit mælkeindtag.

5. Din krops væskebalance bliver bedre

Hvis man indtager kalium hjælper man kroppen med at regulere dens vand- og syrebalance samt væskebalancen. Mange tænker muligvis automatisk på bananer, når de får fortalt, at de skal indtage mere kalium, men chiafrø indeholder to gange mere kalium end bananer, hvilket dermed er med til at regulere din krops væskebalance.

6. Chiafrø giver dig styrke

Nogle forskere mener at have fundet frem til, at man øger sin udholdenhed samt styrke, hvis man indtager frøene, før man skal dyrke sport.

7. Du øger din udholdenhed

Tarahumara-stammen i det nordlige Mexico betragtes af mange som verdens bedste langdistanceløbere. Chiafrø er basisføde for dette stammefolk, hvilket er en af årsagerne til deres øgede udholdenhed i forbindelse med løb.

8. Du øger mæthedsfornemmelsen

Når chiafrøene bliver blandet med vand, bliver de forvandlet til en gele. Hvis du spiser denne gele, forøger du din mæthedsfornemmelse. Det kan hjælpe dig i forbindelse med vægttab eller til at holde vægten ved lige.

9. Du indtager masser af antioxidanter

Hvis du spiser chiafrø, indtager du masser af antioxidanter, som er godt for dit helbred. Der bliver ofte snakket om, at man skal spise masser af blåbær, netop fordi de indeholder en masse antioxidanter. Men chiafrø indeholder faktisk flere antioxidanter end blåbær! Forskere mener at have fundet frem til, at antioxidanter kan hjælpe med at forebygge kræft samt modvirke hjertesygdomme.

Chiafrø er en simpel og hurtig måde at få en masse gode sager ind i kroppen – så hos mig er det lille bitte sunde frø fast inventar i køkkenskabet.

Velbekommen

DEL
Tidligere artikelSådan hjælper BARS-behandling Katja efter en stressende og hård oplevelse
Næste artikelADHD-ramt får overskud med LifeWave
Mai-Britt Bækgaard interesserer sig for kroppen, sundhed og at leve godt med kronisk sygdom. Mai-Britt har været 28 år i den finansielle verden med fokus på tal og fakta. Men det alternative har stor interesse, da Mai-Britt selv prøver at leve medicinfrit. Mai-Britt er forhandler af LifeWave. Hun er desuden BARS-behandler og passioneret omkring anti-inflammatorisk kost. Ligesom de fleste af os elsker at anbefale noget godt, vi har oplevet (en by, en café osv.), så elsker Mai-Britt at dele erfaringer og hjælpe andre til et sundere liv. Kontaktinfo: maibodydk@gmail.com og Facebook-siden MaiBody.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here