Pludselig siger kroppen stop: Fra jernmand til krøbling

2
402

Det er fredag aften den 28. august 2015. Jeg har været nede at boksetræne. Min fedtprocent er nu på kun 7,1, og min BNI er nede på 23,5 (se mine tal i bunden af indlægget). Halvanden måned efter jeg startede en intens boksetræning, er jeg i min bedste form nogensinde. Min optimisme og ambitioner er tårnhøje for mit forventet boksebrag i december – også selv om det gør lidt ondt. Det værker i hele kroppen. Jeg har gået rundt med tre trykkede ribben fra slag under træningen, er voldsomt øm og føler mig stiv i hele kroppen. Nogle vil sige, at jeg skal lappes sammen. Folk griner af mig, og jeg griner med, men det er det hele værd. Føler mig som et nyt menneske.

Det er ved at være sent. Jeg sidder og skriver lidt til bloggen her fredag aften. Pludselig som et lyn fra en klar himmel låser min krop sig fra nakken og ned. Jeg kan ikke bevæge mig og må krampagtigt få kæmpet mig ned på gulvet. Her ligger jeg så. Gået fra et fantastisk overskud til en krøbling.

En knaldende og meget intens hovedpine hamrer indefra. Jeg kan ikke være i mit eget hoved – aldrig har jeg oplevet noget så voldsomt. Jeg kravler ud til toilettet og kaster op på grund af det voldsomme tryk i hovedet. Kroppen dirrer under mig. Jeg falder om på gulvet igen. Der er ingen mennesker, og jeg kan knapt rejse mig. Nej, jeg kan ikke rejse mig, føler mig lammet i hele kroppen. Bliver lidt bange, hedder det 112 eller …? Nej, jeg venter lige. Jeg klarer mig. Gulvet gynger under mig. Rummet snurrer rundt. Ligger længe og prøver at fokusere og mærke kroppen. Jeg kan knapt bevæge mig uden smerter. Til sidst slapper kroppen af, og jeg blunder lidt hen.

Kommer til mig selv igen lidt senere. Jeg har det fortsat skidt. Værre end skidt. Men nu vil jeg hjem. Jeg kæmper mig ud af kontorbygningen, ned på gaden og over på parkeringspladsen. Kravler ind i min bil. Kører 10 minutter. Får det skidt igen og må holde ind til siden. Falder i søvn. Sover 2,5 time, inden jeg kan klare resten af bilturen og det sidste stykke hjem … Endelig hjemme. Det er over midnat. Falder i søvn med det samme, burde nok have taget til hospitalet, men er jo vant til at klare tingene selv, nok i dag en dum beslutning.

Intens træning og LifeWave har givet styrke

Med halvanden måneds intens boksetræning, styrketræning og konditionstræning har jeg forsøgt at tvinge min krop ud af de dårlige vaner på rekordtid, bedre smidighed, styrke, balance og kontrol. Al min træning har været målrettet målet om at gå i ringen i december. Jeg har øvet mig i at gøre kroppen smidig og få rytme. Jeg har trænet for fuld udblæsning, selv om jeg har været lidt skadet. Jeg VIL nå mit mål om at slå en professionel modspiller i ringen. For jeg er typen der altid når mine mål.

Jeg har planlagt min kost i detaljer og optimeret min brug af LifeWave produkterne. Corsentials og Maveric samt rigtig energi- og sundhedsorienteret kost hver morgen. Når jeg træner, bruger jeg yderligere energiplastret Energy Enhancer for bedre fedtforbrænding og Theta Fuel som en naturlig energidrik med hurtig optagelse i kroppen og cellerne gennem Theta Activate. Det har givet mig en enorm energi, så jeg bare har kunnet fortsætte. Og så har jeg brugt LifeWaves helseplastrer Y-Age Aeon i nakken hver dag for afslapning og aktivering af kroppens akupunkturpunkter. Jeg har kunnet fortsætte trods smerter.

Fotograf Camillahey.dk

LifeWave produkterne og kombinationen af træning har bragt mig i min bedste form nogensinde. Stærkere og mere energifyldt end jeg var som ung. Men jeg ved også at jeg har presset kroppen til det yderste. Nu slår kroppen igen.

Hele lørdagen hutler jeg mig igennem som en forkrampet ældre herre. Jeg er fuldstændig slået omkuld og kan kun sove på gulvet, som er stift som et bræt – ikke i en seng. Søndag kl. 10.00 har jeg tid hos min personlig træner Michael Skjoldan. Forpint og sammenkrøllet møder jeg op til en body sds behandling. Det løsner mig lidt op.

Finder hurtigt en dygtig en akupunktør, Morten, som begynder at sætte nåle i mig og skaber gennemstrømning i kroppen tre gange den følgende uge. Jeg hutler mig gennem endnu en weekend.

Om mandagen i ugen efter tager jeg til akupunktør igen. Nålene dirrer af spænding. Hele kroppen er spændt op. Samme uge møder jeg op hos min nye kiropraktor Nanna. Hun kigger på mig og konstaterer højlydt: ”Du ser ikke godt ud. Hvis nu du var en tøsedreng i stedet for at lege hård banan, så var du nok kommet noget før!”

På rekreation med LifeWave og alternative metoder

14 dage går jeg rundt som en forkrampet mand. Jeg har bevidst prøvet at snyde kroppen. Igennem mange år har min krop vænnet sig til dårlige vaner – lange dage med stillesiddende arbejde bag en computer og møder, der afløses af nye møder, mange rejsedage om året i fly frem og tilbage. Alt sammen mere eller mindre stillesiddende.

Nu er der snart gået en måned. Det har taget knap tre uger at komme helt op i gear igen. Med hjælp fra body sds, akupunktur og kiropraktik, har jeg fået det rigtig godt. Hertil her jeg anvendt kinotape.

Jeg har altid mit LifeWave apotek med. Bruger LifeWave plastrene Energy Enhancer, IceWave, Y-Age Aeon , Carnosine, Glutathione og Sp6 Complete samt Corsentials og Maveric.

Energiplastret Energy Enhancer til mere energi, smerteplastret IceWave til smertelindring, de tre helseplastre Y-Age Aeon for at mindske stress og inflammationer, Carnosine for at reparere ødelagte celler og foretage reparation af bindevæv og Glutathione for et højt niveau af oxidanter i kroppen. Hertil bruger jeg plastret Sp6 Complete mod inflammation. Jeg har i hele perioden drukket Corsentials hver morgen og kombineret det med Maveric (et tilskud til mænd).

Jeg har måske tabt noget muskelmasse, men ikke taget på.

Fremtidens sundhed er naturlig forebyggelse

Jeg ved godt, at jeg ikke kommer til at gå i ringen i december i år, fordi jeg i næsten tre uger har været slået ud af spillet. Mit mål er ændret. Men det gør ikke noget.

Jeg ved nu, at man ikke kan snyde kroppen. Min krop vil noget andet. Kroppen kan ikke nå at omstille sig, som hjernen gerne ville, til det nye bevægelsesmønster og bokserytmen, som jeg har forsøgt at få ind i kroppen.

For mig er det vigtigt at sætte mig et mål for at styrke min motivation og mit mindset, så jeg kan flytte mig i den rigtige retning. Jeg skal kunne se fremskridt og måle uge for uge. Men jeg ved nu også, at min krop har vænnet sig til alle de dårlige vaner og bevægelser gennem årene.

Som min kiropraktor siger: ”Hvorfor kom du ikke til mig i en alder af 5 år ?” Nu er der et arbejde foran for at rette mine dårligdomme op og ikke at skabe varige skader på min krop. Kroppen har sendt mig et klart signal, som jeg i ugevis har overhørt – med fokus på at nå mit mål.

Jeg har siden jeg startede min rejse med LifeWave og træning vidst, hvor vigtigt det er at investere i sig selv og sin egen sundhed. Men nu ved jeg på egen krop, hvor vigtigt det er at forebygge, så jeg ikke havner i en så ukontrollerbar situation igen.

LifeWave produkterne, et godt træningsprogram sammen med en god coach og andre alternative metoder som akupunktur, body sds og kiropraktik m.m. er mine værktøjer. Det er alle naturlig måder, hvor kroppen selv hjælper med at regenerere – uden brug af piller eller medicin. Det er naturlig sundhed og forebyggelse. Det er fremtidens sundhed.

Min overbevisning er, at kroppen er din bedste investering. Den skal jo holde i mange år. Og nå ja, den ’forkrampede mand’, den ’hårde banan’, og hvad jeg ellers har fået af drillende og kærlige tilnavne for at ville være årets jernmand og slet ikke lytte til min krops oprop, han er nu fit for fight igen. Jeg er jo kun lige begyndt min rejse med LifeWave og træning mod et sundere og bedre liv og større velvære.

Mine resultater med LifeWave produkter og træning

Jeg er stadig meget stolt af mine tal:

                           Opstart i 2014               31/5                  21/8
Vægt                                         89,1                86,2                    83,8
BMI                                          24,9                24,3                     23,5
Fedtprocent                        20,9                  9,0                       7,1
Vandprocent                       55,4                67,4                     68,7
Muskelmasse                      67                    75,2                     74,1
Knoglemasse                        3,5                   3,9                       3,8
Mavefedt                               9,0                    5,0                      4,5
Kalorieforbrug (hvile)2.046               2.267                  2.224

DEL
Tidligere artikelAlavida – fremtidens hudplejesystem er kommet!
Næste artikelKolik forsvandt med IceWave smerteplaster
I 2014 begyndte Jan Dibbern sin første rejse med LifeWave. Jan valgte at teste alle produkterne på egen krop. Han ændrede sin kost og fik lagt et målrettet træningsprogram. Det har ændret Jans liv 180 grader, og det har dannet grobunden for TOHUMAN konceptet med blog og app. Jan er stifter af TOHUMAN, hvor målet er at øge livskvaliteten og sundheden i befolkningen. To Human blog er et forum, et magasin og et vidensdelingscenter for LifeWave entusiaster - human to human. To Human app er et online guide, der step-by-step hjælper til brugen af dine LifeWave produkter på farten.

2 KOMMENTARER

  1. En fuldstændigt fantastisk beskrivelse med en hudløs ærlighed…
    Me like – og det big time. Skønt at læse, hvordan LifeWave kan være til en sådan støtte, når nu “man” vælger at køre det sådant hårdt ræs.
    Knus.

  2. Tak for din ærlige historie.

    Det er altid nemmere at dele de fede oplevelser – men giver os alle mod på tingene når man får hele historien, også the darker side.

    God tur tilbage til en krop i balance <3

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here