Farverige fødevarer styrker din sundhed (Del 5)

0
109
Foto: Unsplash

Din guide til en vegansk livsstil (Del 1)
Sådan fremtryller du umami-smag (Del 2) 
Sådan opnår du mæthed som veganer (Del 3)
Sådan varierer du tilberedningen af grøntsager (Del 4)

Det er fantastisk at bruge farverige grøntsager i maden. Har du prøvet at stå foran en salatbar med alverdens grøntsager. Det er en stor farveeksplosion, og mundvandet flyder. Eller har du fået serveret en ret med grønne, røde, orange, violette og hvide farver – det skærper lysten og appetitten til at spise. Farverne får os også til at spise mere varieret. Når du vælger farver, der er i kontrast fx rød og grøn eller gul og blå skærpes det ekstra.

Her en liste over forskellige grøntsager og bær med farver:

Grøn: Agurk, bønner, ærter, salat, squash, broccoli, grøn peber, purløg, spinat, stikkelsbær

Rød: Rød peber, tomat, radiser, radicchio salat, granatæble, æbler, vandmelon, jordbær, hindbær, kirsebær

Gul/orange: Gulerod, gul og orange peber, butternutsquash, hokkaido, majs, kartofler, ananas, citron, appelsin, mandarin

Hvid: Blomkål, løg, majroe, champignon, hvide bønner, banan, pærer

Blå og lilla: Rødbede, aubergine, sorte bønner, blåbær, solbær, blå druer, brombær, blommer, figner

Den blå farve dækker bl.a. over blåbær, rødbede og aubergine. Foto: Veeterzy, Unsplash

Derfor skal du spise mad med mange farver

Grunden til at det er godt at spise mad med forskellige farver hver dag er, at farverige fødevarer er gode for din sundhed. Det skyldes indholdet af fytokemikalier og deres kraftige antioxidative virkning.

Fytokemikalierne er farvepigmenter og tilhører gruppen af mikronæringsstoffer. Fytokemikalier sidder som oftest i skrællen og giver ofte planten dens farve og smag.
Jo mere skræl i forhold til frugtkødet, desto flere fytokemikalier indeholder den pågældende fødevare. Derfor er de små bær som blåbær, hindbær og brombær rige på disse stoffer. Derudover øges indholdet, jo stærkere farven er.

Moderne forskning viser, at farvepigmenter (fytokemikalier) …

  • fungerer som stærke antioxidanter, der beskytter cellerne mod de frie iltradikaler og på den måde forebygger sygdomme
  • hæmmer betændelsestilstande. En skjult betændelse menes at spille en afgørende rolle i sygdommes opståen
  • har kolesterolsænkende virkning
  • mindsker risikoen for at blodpladerne danner blodpropper

De 2 største grupper af fytokemikalier vi kender er: karotenoider og flavonoider.

Karotenoider findes eksempelvis i tomater, hvor lycopen giver tomaten den røde farve.
I gulerødder giver alfa- caroten og beta-caroten guleroden den gul-orange farve.

Flavonoider findes blandt andet i røde, blå og mørkerøde bær, appelsiner og andre citrusfrugter.

Det er vigtigt at spise forskellige farvegrupper hver dag, da stofferne i de forskellige grupper forstærker hinandens virkning.

De fleste farvepigmenter er fedtopløselige, så det er altid godt at få fedt, olier, nødder eller kerner i sit måltid.

Der er masser af gode, sunde og nærende røde grøntsager som fx tomater, rød peber og jordbær. Foto: Unsplash

Brug mange krydderier i maden

Friske krydderurter har ekstra meget farvepigment og tørrede krydderier indeholder enorme mængder, tænk bare på den kraftige farve i fx gurkemeje og paprika.
Så udover som smagsgiver er det en god grund til at bruge mange krydderier i maden.

Klorofyl er det grønne farvestof i planterne. De bittesmå korn der ligger i plantens celler kaldes for grønkorn – og det er dem der er fyldt med klorofyl.

Kemisk set har klorofyl en molekylestruktur, der ligner vores blod. Det er klorofyl, der giver planterne deres grønne farve, og kan betragtes som plantens “blod”. Det der gør vores bold rødt er, at hæmgruppen i vores blod indeholder jern som hæmoglobin, hvor klorofyl indeholder magnesium. Hæmoglobinet sørger for, at ilten bliver optaget og transporteret rundt i vores krop.

Klorofyl fanger de røde og de blå dele af solens lys – og laver den lysenergi, der er i dem, om til kemisk energi – eller druesukker (glukose) – i en proces, som man kalder for fotosyntese. Planten skal ud over lys kun bruge vand fra jorden, CO2 fra luften + lidt næringsstoffer, så kan den danne alt, hvad den skal bruge.

Klorofyl findes i grønne grøntsager, specielt i spinat, bladgrønt som bladbeder og salat, broccoli, kål, asparges, bladselleri, grøn te og enkeltcellede alger.

Hvide grøntsager kan være blomkål og champignon. Foto: Jennifer Schmidt, Unsplash

Udelukkende fordele ved at sætte kulør på din mad

De to bedste klorofylkilder er hvedegræs og byggræs. Der er mange sundhedsfordele ved klorofyl: Her er nogle af de fordele, der er ved at indtage klorofyl:

  • Klorofyl indeholder store mængder af vitamin A – C og E og er derfor en effektiv antioxidant.
  • Når du spiser grønne grøntsager på daglig basis, vil det øge mængden af ilt i blodet og øge produktionen af røde blodceller, hvilket giver hjertet flere iltede celler. En større mængde ilt i blodet vil også hjælpe med at rense kroppen.
  • Det forbedrer kolesteroltallet, da klorofyl sænker mængden af de usunde triglycerider.
  • Uønskede bakterier har svært ved at overleve på steder med ilt. Som tidligere nævnt, tilfører klorofyl ilt til kroppen. På den måde beskytter det kroppen mod udviklingen af skadelige bakterier og sygdomsfremkaldende stoffer.
  • Klorofyl fremskynder også helingsprocessen hvis man har åbne sår, eller er i gang med fx kemoterapi.
  • Klorofyl er godt for hele fordøjelsessystemet. Det forbedrer funktionen i tyktarmen, leveren, blæren og maven og beskytter dermed mod sygdomme.

Så der er kun fordele ved at sætte kulør på og i sin mad.
I næste blogindlæg vil jeg komme mere ind på farver og krydderier i maden.

DEL
Tidligere artikelDerfor har du URO i benene
Næste artikelTa’ magten over de negative tanker
Irene Lundbjerg Larsen er uddannet kok i 1990 og professionsbachelor i ernæring og sundhed i 2006. Siden januar 2015 har hun spist rå vegansk mad på grund af et brystkræft forløb. Gennem sin mad og undervisning - primært til virksomheder, videreformidler hun viden om vegansk mad for at så mange som muligt kan få kendskab til det og lyst til at få det ind i sit liv. Se bl.a. Vegan Volume og La Vida Verde på Facebook samt www.spirer.info. Råvarer af god kvalitet er særdeles vigtigt for Irene. Derfor arbejder hun altid med økologiske råvarer og så vidt muligt fremstiller hun al mad selv, så forarbejdet mad minimeres. Udover madlavning giver Irene også healingsmassage, se www.well-being.nu.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here