Derfor bør du elske kokos – og spise masser af det

I mange år har det offentlige rum været plaget af ”fedtforvirring”. Holdningen har været, at fedt er skyld i, at vi er overvægtige. Vi siger: ”Pas på – det feder”. Du skal spise lightprodukter. Vi er derfor blevet manipuleret til at skrue ned på fedtet med en masse livsstilssygdomme til følge.

Tillad mig at starte med en lidt morsom indfaldsvinkel. I disse internationale tider sniger der sig mange sjove bemærkninger ind vores daglige sprogbrug, uden at vi i grunden tænker dybere over det. Her vil jeg bringe et eksempel, som er meget underholdende og sjovt – men som i virkeligheden dækker over en ”grusom” og ikke mindst underkendt sandhed.

Scenariet er, at du stå og snakker med en eller anden, som mener, at du måske har en lettere nedsatte ”åndsfunktion” = synes, at du har lidt knald i låget. Ja, måske ligefrem mener, at du er ”dum” og fornærmer dig med at kalde dig ”Fat-svag”… 

Det chokerende er, at det er en diagnose, som desværre passer på rigtige mange personer. Sagen er nemlig den, at ordet ”fat” i denne sammenhæng her kommer fra engelsk og hentyder til fedt. – Så når du er ”fat-svag” og er du altså ”fedt-svag”. Når du er ”fedt-svag”, så betyder det i min verden, at du er i underskud på fedt. Her skal du altså lige konvertere din eventuelle opfattelse af fedt – således, at du her straks tænker på de sunde fedtstoffer f.eks. omega 3 og fedtsyre, der er essentielle, og derfor skal tilføjes kroppen via kosten.

Manglende fedt er katastrofalt

Lad os holder opmærksomheden på vores ”åndsfunktioner” i første omgang.
Sagen er nemlig den, at vores hjerne er en stor grå masse, som mestendels består af fedtstoffer. En kæmpe samling af nerveceller. Funktionen i hjernen er også afhængig af fedtstoffer, da det, som får det til at spille, er de såkaldte neurotransmittere eller signalstoffer.

Velfungerende nerveceller i hjernen er helt afgørende for vores mentale velbefindende. Når vi ser på den anatomiske opbygning af en nervecelle – så kan vi sammenligne det lidt med en elektrisk ledning, som vi kender det fra f.eks. stereoanlægget. Inden i har vi en kobberledning, som er omsluttet af en plastikbelægning. Overfører vi dette billede til vores nerveceller, så vil det, som omslutter hjernes kobberledninger bestå af fedtstoffer. Helt konkret hedder det myelin.

Stort set alle nerveceller er bygget op efter samme skabelon. F.eks. et cellelegeme, som også kaldes ”soma”. Soma huser selve cellekernen. Derfra udgår nogle stikledninger, som kaldes ”dendritter”. Disse er signalmodtager fra nerveceller.

Dernæst er der en særskilt udløber, som kaldes for en ”axon”, der via en slags kemiske signaler kommunikere med andre celler. I denne forbindelse snakker vi også om ”synapser”.

For at alle disse ting kan spille, er vi afhængig af de rigtige næringsstoffer herunder fedtstoffer og proteiner. Så rigtig mange problemstillinger i denne sammenhæng her skyldes manglende fedtstoffer. Det betyder igen manglede signaler eller diverse kommunikationsforstyrrelser til følge.

Når ting går galt i hjernen, er det mange gange desværre ikke kun et spørgsmål om sunde fedtstoffer, men også et spørgsmål om, at cellerne ikke får nok energi. Energien kommer først og fremmest fra glukose (sukker).

Grundet forskellige årsager kan cellerne få svært ved at optaget glukosen, som ganske enkelt ikke kommer ind i cellen. Cellen får derfor energiunderskud. Det er her, at den bestemte type af fedtstoffer, der hedder korte og mellemlange fedtsyre, er spændende. De kan nemlig booste, det, der kaldes keton-stofskiftet. Energicellerne, mitokondrierne, kan nemlig ”forbrænde” de såkaldte ”ketoner”, der således kan erstatte ”glukosen”.

Kokos – den fede illusion

Tilbage til ”den fede illusion”. Den fede illusion har nemlig været med til at skubbe en af de mest geniale produkter ud af vores forbrugsmønster – nemlig kokosnødden. Dette er forbrugsmæssigt godt hjulpet af en stærk manipulerende soja- og margarineindustri (det fører dog for langt, at redegøre for dette i forbindelse med skriveriet her).

Det hvide frugtkød i kokos leverer primært den gruppe, som hedder mættet fedt. Men den type her består af korte og mellemlange fedtsyre, som er meget anderledes end den mættet fedt, som vi kender fra animalske produkter. Så nu skal du også lære at skelne mellem to typer af mættet fedt.

Mættet fedt fra kokos er guds gave til menneskene. Når det hvide frugtkød bliver presset fremkommer der en væske. Den kender vi som kokosolie eller kokosfedt afhængig af temperaturen. Kokosfedt og kokosolie er altså det samme.

Kokosolie i særdeleshed kan så meget mere. Læs mere her på ‘Fokus på kokos’
I et kommende indlæg om kokos vil jeg gå mere i detaljer om kokosoliens velsignelser.

Kokos’ magiske egenskaber

Afslutningsvis vil jeg gerne fremhæve, at ud over alle de næste magiske egenskaber med kokosolie, så er det også meget interessant med den exceptionelle bredde, der er omkring brugen af kokosprodukter.

Tænk på hele kokospalmen. Bladene bruges f.eks. til tagmateriale. Kokostræ har en naturlig modstandskraft mod termitter. Kokosbast danner basis for et væld af produkter herunder de kendte kokosmåtter. Der laves reb af basten. Kokosbast blive omdannet til kokosjord, der er ekstrem næringsrig. Der laves smykker af kokosskallerne, der er så smukke, når de bliver poleret helt glat. Der laves knapper af skallerne, drikkeskåle og andre husholdning redskaber. Der findes kokosblomst sirup og kokossukker.

Indholdet af kokosnødden kan spaltes i et væld af defragmentere produkter.
F.eks. kokosolie, kokosmælk og kokosvand. Presser man ikke det hvide kokos kød, så kan der laves et hav af andre produkter. F.eks. kokosmel, kokosflager (jeg er vild med den let ristede udgave).

Så det er ikke for sjov, at jeg skriver, at kokos er guds gave til menneskeheden.

Rigtig god kokoslyst.