Bekymret? Hjælp din teenager til at være i balance

0
57
Foto: Zachary Staines, Unsplash

Føler du dig magtesløs, fordi din teenager har det svært og ikke ved hvad han /hun vil med sit liv? Kender du et eller flere af disse scenarier?

  • Isolerer din søn sig foran skærmen i mange timer hver dag?
  • Har din datter ondt i maven over at skulle præstere ved de kommende eksamener?
  • Kan din søn/datter ikke beslutte sig for, hvilken uddannelse han/hun skal gå i gang med?
  • Har du en følelse af at dit barn måske ’sumper’ og lukker sig inde, måske fordi han/hun ikke føler, at han/hun dur til noget?

Så er du ikke alene. Jeg har prøvet at forklare, hvad der sker og liste nogle scenarier, du skal være opmærksom på, hvis du vil hjælpe dit barn til balance i livet. Det er en kæmpe gave at få hjælp nu, fordi dit barn kan undgå at slæbe rundt på de samme dårligdomme som voksen.

Specielt i teenageårene har vi meget svært ved at tage rationelle beslutninger. Foto: Tim Mossholder, Unsplash

‘Lukket på grund af ombygning’

Vi skal være kloge, bevidste og forandringsparate, men vidst du, at det faktisk tager os ca. 25 år at producere, udvikle og træne vores hjerne til at kunne det?

Mange voksne driller deres børn med at ’hjernen holder lukket pga. ombygning’ – ofte til teenageres store irritation. Men sandheden er at vi specielt i vores teenageår har meget sværere ved at tage rationelle beslutninger.

Kroppen producerer en masse hormoner. Vores adfærd, som er knyttet til vores følelser, kontrolleres af vores Amygdala (den primitive del af vores hjerne), som faktisk kun kan sige ”Ja” eller ”Nej”. Det betyder at vores teenagere enten er verdens lykkeligste mennesker, eller tror, at de skal dø.

Vi har altså fået en lille drama queen – som er totalt underlagt sin primitive hjerne.

For nogle teenager er det et EKSTRA tungt gear op ad bakke

For nogle teenagere er tilværelsen bare ikke så nem, som det gerne skulle have været. Så den der periode med ’lukket pga. ombygning’ er ikke helt den samme for jeres barn. Det kan der være mange grunde til.

Som forældre oplever du måske, at det i perioder er svært at tale med din teenager. I skændes, hun/han smækker med døren og gemmer sig på værelset i flere dage.
Lige meget hvad du gør; om du skælder ud eller virkelig anstrenger dig for at nå ind til dit barns sunde fornuft eller for alvor prøver på at være den forstående forældre, har du umådelig svært ved at ”få adgang” til en god snak.

Har dit barn det svært som teenager og ung, så er det endnu sværere for dig, når dit barn flytter hjemmefra. Foto: Erda Estremera, Unsplash

Flyttet hjemmefra? Og du bekymrer dig endnu mere

Måske er din søn eller datter lige flyttet hjemmefra. Han/hun er i starten af tyverne, men er ikke kommet gang i en uddannelse. Dit barn isolerer sig meget, ringer aldrig hjem. Har dit barn en kæreste, går det måske i stykker. Måske er der et stofmisbrug osv.

Du bekymrer dig og må hele tiden træde til for at hjælpe. Ja, du bekymrer dig måske endnu mere nu end før, fordi kontrollen er ude af dine hænder. Netop fordi dit barn er flyttet hjemmefra, er det bare blevet vanskeligere for dig at komme i dialog. Det slider på dig og din partner. I føler jer i perioder magtesløse. Hvordan pokker kan du og din partnere motivere jeres barn til at tage et ansvar for sit liv og komme videre.

Er du/I parkeret på sidelinjen?

Som forældre står du nu parkeret på sidelinjen. Du får på ingen måde lov at hjælpe. Jo, måske med at vaske tøj og servere aftensmad. Men du skal absolut ikke blande dig i valg af kæreste, uddannelse, forbrug af penge m.m.

Det gør det ikke nemmere for jer, hvis I som forældre reagerer og håndtere situationen forskelligt.

Den ene forælder (måske dig) prøver forgæves at komme i kontakt, være forstående, være overbærende og er måske også overbeskyttende. Den anden slår hårdt ned på den dårlige adfærd. Måske tolererer din mand slet ikke situationen.

Det påvirker jeres forhold over tid. Og det gør det ikke nemmere hvis jeres barn i den periode blot bliver endnu mere indesluttet og afvisende.

Det udfordrer og stresser hele familien, hvis én I familien er i krise. Foto: Brooke Cagle, Unsplash

Når det går ud over hele familien

Har dit barn fobi’er og/eller angst, lavt selvværd, kæmper med stress eller en depression, så kræver det umådelig meget af jer forældre.

Det udfordrer, stresser og presser ikke bare jer, men hele familien. Raske og velfungerende søskende må i højere grad klare sig selv. Men det kan også komme til at samle ’mystiske psykologiske adfærdsmønstre’ op. De kan f.eks. opleve et ’svigt’, fordi dit og din partners fokus og opmærksomhed rettes mod udfordringerne hos deres søster eller bror.
Frustrationerne vokser hos alle, som tiden går. Har I to børn, der ”har tabt sutten”, samtidig, så kan det meget nemt gå i hårdknude.

5 udfordringer hos unge, du bør tage alvorligt

Der er rigtig flere årsager til, at nogle familier havner i så frustrerende situationer. Jeg har samlet et lille udpluk af de mest almindelige udfordringer, hvor forældre og teenagere er frustrerede og ulykkelige.

Her er 5 almindelige udfordringer, som jeg meget ofte støder på, når jeg taler med de unge selv og deres forældre.

1. Lavt selvværd – den evigt onde spiral

Har dit barn lavt selvværd, så bør du tage fat om roden på problemet. Lavt selvværd er en evig ond spiral. Det bliver kun værre over tid, fordi dit barn hele tiden bekræfter sig selv i nogle meget uhensigtsmæssige opfattelser af sig selv.

Lavt selvværd er desuden en magnet for fobi’er, angst og tilmed ’angst for angsten’. Så vær på vagt.

Lavt selvværd betyder kort sagt, at dit barn slet ikke føler, at han eller hun er lige så god som de andre.

Her er nogle kendetegn:

  • dit barn begynder at trække sig fra sociale sammenhænge
  • er ekstrem sårbar
  • dit barns verden bryder let sammen, hvis han/hun får det mindste kritik
  • kærligheden til sig selv forsvinder.

Har man lavt selvværd, så er det ekstremt svært selv at bede om hjælp. Måske vil din søn eller datter kun tale med den ene af jer. Du bør derfor være meget opmærksom på symptomerne, og I bør som forældre aftale, hvem der skal være ”forhandleren”.

10 symptomer på lavt selvværd – se artikel her på sitet

For nogle er det overvældende at skulle finde sig selv og sine livsværdier. Foto: Jc Gellidon, Unsplash

2. Fobi og angst invaliderer dit barn

For mange unge er teenageårene en periode, hvor de lærer en masse om sig for at komme stærke og mere robust ud på den anden side.

De havner i en ny fase i livet, hvor der er nye udfordringer og krav – og mange af dem. Nu er der også konsekvenser. Mange unge kan godt klare disse udfordringer, selv om det i perioder ikke altid går lige så smurt.

Men nogle unge har det svært med at blive voksen – endda forfærdeligt. Det er for dem utrolig overvældende at skulle finde sig selv og sine livssværdier: For hvem vil de gerne være, og kan de overhovedet leve op til deres eget forbillede?

Det kan også være vanskeligt at løsrive sig fra mor og far. Dit barn er i tvivl, usikker, frustreret og har måske endda angst. Det kan virke som om, at der er nogle specielle unge, der især er disponeret for fobier og angst. Nogle unge har måske endda kopieret sine forældres fobier og angst.

De fleste fobier udvikles tidligt i livet ( fra du er 0-19 år). I den periode er vores hjerne mest sårbar. Vi oplever eksamensangst, angst for at sove, mørkeræd, angst eller angst for angsten.

Fobierne kommer til vores børn af flere årsager:

1) Som forælder ’smitter’ du dit barn med dine fobier (dit barn har jo lært meget tidligt, at det nok er farligt at komme op i højder osv.)

2) Dit barn oplever simple ting, som hjernen uhensigtsmæssigt opfatter som farlige (=livsfarlige). Eksempelvis tabet af en vigtig person i den unges liv. Det fører til, at der opstår en fobi. Noget så banalt som at blive forskrækket (når den unge befinder sig i en særlig situation), kan også lede til, at den unge får en fobi – især hvis den primitive del af dit barns hjerne oplever situationen som livsfarlig.

Det kan MEGET nemt forekomme, fordi den primitive del af dit barns hjerne kun kan 2 ting: Tro, at du skal dø, eller tro, at du har det fantastisk. Til nød kan din hjerne også en tredje ting – paralysen. Det er fx når klappen går ned til eksamen.

Er dit barn dygtig i skolen, men ved at dø af angst op til eksamen? Så kan det hæmme dit barn i overhovedet at kunne præstere ved eksamen. Det er heldigvis i langt de fleste tilfælde noget, som kan afhjælpes ved hjælp af hypnose.

3. Stress rammer i stigende grad vores børn

Unge mennesker føler sig i stigende grad stressede. Jeg oplever især mange unge kvinder på 16-24 år som er stressede, men også flere børn. Som forældre spiller du her en super vigtig rolle for dit barn.

Vær obs på symptomerne

Fysiske symptomer på at dit barn er stresset:
• indre uro hos dit barn
• hovedpiner
• hyppige hjertebanken
• hyppige mavesmerter.

Psykiske symptomer på at dit barn er stresset:
• udpræget træthed
• svært ved at koncentrere sig
• angst.

Adfærdsmæssige symptomer på at dit barn er stresset:
• har svært ved at sove
• er aggressiv
• har svært ved at træffe en beslutning – så beslutter ikke noget.
Tjek også siden her, hvor jeg skriver om flere symptomer

Unge, som har været udsat for mobning, har ofte lavt selvværd. Foto: Unsplash

4. Mobning forårsager store skader på selvværdet

Det er ikke særlig sjovt at blive mobbet og holdt udenfor fællesskabet – og slet ikke når man er ung i en meget følsom fase i livet.

Konsekvensen er store skader på dit barns selvværd. Sandheden er desværre at mange, som er blevet mobbet som barn, bærer rundt på mén som voksne.

Skolen skal selvfølgelig have besked om problemet (hvis ellers I får det at vide), så lærerne kan hjælpe til med at løse det. Men det er også utrolig vigtigt for dig at vide, hvorfor netop dit barn er blevet et mobbe-offer. Det er vigtigt, at dit barn lære at øve sig i at ignorere mobning.

Samtidig skal I få behandlet de kedelige oplevelser så tidligt som muligt, så dit barn ikke er plaget og invalideret af de dårlige minder som voksen. For det kan man meget let risikere.
En af mine ældre klienter har igennem hele livet haft svært ved at tisse på offentlige toiletter (fx på en restaurant, café, teater o. lign.). Årsagen er, at han som barn blev mobbet på toilettet i skolen.

Det er en meget belastende fobi at leve med, fordi det begrænser ens liv, hvis man ikke kan tage derhen, hvor man gerne vil – ikke engang gå en tur på Strøget med cafébesøg – for hvad nu hvis man skal tisse? Heldigvis er det noget, som jeg kan afhjælpe helt ved hjælp af hypnose og har gjort det i denne situation – desværre først efter mange års problemer og et liv, hvor min klient har været afskåret fra mange sociale arrangementer.

5. Cutting – et symptom på et større problem

Cutting er et primitivt forsøg på at fjerne et problem. Det er desværre som at tisse i bukserne, fordi det gør godt i meget kort tid, men desværre ikke løser problemet på sigt. Cutting er kort sagt et råb om hjælp.

Er dit barn er cutter, er der nogle ar på sjælen, som er så smertefulde, at dit barn påfører sig en ekstra stor smerte (for at glemme den egentlige smerte). Her kan du se magtesløs til, men desværre ikke gøre ret meget. Nogle gange finder du først ud af det alt for sent, desværre.

Her er brug for professionel hjælp til den unge (og måske også til dig). Det er vigtigt at dit barn indser, at cutting ikke afhjælper det egentlige problem. Skal dit barn stoppe cutting, skal et andet problem løses først.

Sådan kan du hjælpe som forældre

Hvis dit barn har det vanskeligt, og ikke bare går igennem et typisk teenageperiode, hvor der er ’lukket pga. ombygning’, er mit bedste råd at få hjælp udefra. Lad være med at forsøge at klare det hele selv. Nogle gange er det også en lettelse for jer at få professionel hjælp, fordi det fjerner lidt af ansvaret fra jeres skuldre. Ofte kan I nemlig slet ikke selv gå ind og være ’behandler’. Det er en gortisk knude.

Hjælpen bør selvfølgelig være professionel og kompetent. Jeg har mødt så utrolig mange unge, som har tabt tilliden til, at det nytter noget. De har været hos læger, psykologer, alternative behandlere m.m., men de har faktisk stadig skidt. Så vær opmærksom på dit barn – og vær stædig. Find den rette hjælp. I må ikke give op.

Nogle af de unge, jeg har hjulpet, har fået stillet en diagnose og får medicin. Jeg har stor respekt for medicin, da jeg har en baggrund som farmaceut. Men desværre ved vi jo også, at der stilles diagnoser uden at man (læger eller forældre) har afdækket de mulige psykologiske udfordringer, som den unge har pådraget sig.

Visse psykologiske problemer kan forholdsvis let fjernes, så dit barn kan finde livsglæden igen. Det sker fordi nogle, I som forældre søgte hjælp til deres barn i god tid – og havde fokus på at finde den rette hjælp.

Står du i en svær situation, så er du velkommen til at kontakte mig for at drøfte den med mig. Jeg har hjulpet utrolig mange unge mennesker, og jeg ved meget hurtigt om, jeg vil kunne hjælpe eller ej.

DEL
Tidligere artikelJeg har testet det nye stamcelleplaster fra LifeWave
Næste artikelLavt selvværd? 9 symptomer du bør tage alvorligt
Thomas Anglov kalder sig træner i det personlige lederskab. Han hjælper teenagere, unge, forældre og ledere i at balancere og navigere i livet og i karrieren. Thomas har en stor interesse i den menneskelige hjerne og menneskers adfærd. Han har en baggrund som forsker og farmaceut, men er qua sin store interesse for hjernen også EU-certificeret som neurovidenskabelig hypnotisør (behandling af angst, fobier, traumer, lavt selvværd og meget andet). Han er desuden certificeret Enneagram Master Coach. Læs mere om Thomas på thomasanglov.dk | +45 4244 5050 (mobil) | +45 5780 1010 (fastnet) | thomas@anglov.com

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here