Du kender din hest, og du ved, hvornår din hest ikke fungerer optimalt. Ligesom menneskelige atleter har heste en tendens til at opleve muskelspændinger og ømhed på grund af deres træning, udstyr og overordnede anatomi. Når du opdager, at din hest ikke længere udfører træningen til dens fulde potentiale, hvad gør du så?
Typisk kan det kræve en tur til dyrlæge, kiropraktor eller en anden specialist og eventuelt medicin med mulighed for bivirkninger. Jeg anbefaler altid, at man ved, hvorfor hesten har problemet; men når det så er konstateret, ja – så kan du selv gøre rigtig meget for at holde din hest på toppen. Med AcuLife fra LifeWave behøver du hverken at være dyrlæge eller akupunktør for at hjælpe din hest. Alle kan bruge AcuLife!
Hvordan virker AcuLife?
AcuLife er baseret på lysterapi, der hurtigt og effektivt reducerer inflammation og genskaber energiflowet igennem området. Det har været kendt i tusindvis af år, at specifikke frekvenser af lys booster (fremskynder) specifikke processer i kroppen. Når vi går ud i solen, vil en frekvens af lys få vores krop til at producere vitamin D. En anden frekvens af lys (UV) vil få vores krop til at producere melanin – det antioxidant, der gør os solbrændt. LifeWaves teknologi bruger samme videnskabelige princip. Det er videnskabeligt bevist, at alt levende (mennesker, dyr og planter) påvirkes af lys.
Hvad er akupunktur og akupressur?
Akupunktur indebærer, at en praktiserende dyrlæge eller akupunktør ved hjælp af små nåle aktiverer visse akupunkturpunkter langs kroppen. Det sker med henblik på at hjælpe kroppen med at komme i balance for bedre at kunne helbrede sig selv.
Akupressur ligner akupunktur. Med akupressur vil man typisk stimulere akupunkturpunkter på kroppen ved hjælp af fingerspidserne med et forsigtigt, men fast pres, for at lindre smerter og ubehag samt fremme sundheden.
Både akupressur og akupunktur fremmer balancen af energi i kroppen, og i mange år er disse metoder også blevet anvendt på dyr med stor succes.
Hvem kan bruge AcuLife?
I modsætning til akupunktur på heste, der kun må udføres af dyrlæger, så er LifeWaves selvklæbende AcuLife-plaster en nålefri metode, som du selv kan anvende til at skabe balance og forbedre energiflowet i hesten.
Resultatet er en naturlig måde at forbedre livskvaliteten for din hest uden lægemidler, stimulanser eller andet kemi, der påvirker din hests krop. Der findes en specifik hjemmeside, hvor du kan læse og se mere om brugen af AcuLife på hestene – klik her.
Jeg har anvendt AcuLife til rigtig mange ting såsom lindring af muskelspændinger, kodeledsforvridning, hovbyld oma.
Jeg anvender også flere af de andre typer af energiterapiplastre fra LifeWave til dyrene. De har blot andre lysfrekvenser, og de øger naturlige processer i kroppen såsom sårhealing, immunforsvar, fleksibilitet osv.
Du har her mulighed for at se en video fra en af mine mange dyreworkshops, hvor jeg lærer kunder og Lifewave-distributører, hvordan disse unikke produkter anvendes på dyrene.
I dyrenes verden eksisterer placeboeffekten ikke – enten virker det, eller også gør det ikke. Det er meget tydeligt, at hesten her har stor gavn og effekt af Lifewave-plastrene inden for kort tid.
Jeg samarbejder med mange massører, Equine Touch-behandlere, dyrefysiologer osv., der alle er meget begejstrede for produktet og den hjælp, plastrene giver hestene. Lifewave-plastrene kan benyttes som et ”hus og stald-apotek”, der er effektivt og nemt at anvende og er helt uden kemi.
I nogle af mine fremtidige blogs, vil jeg fortælle om specifikke situationer, hvor disse unikke plaster har hjulpet mennesker og dyr.
Kanon debut kæreste Annette. Hammer godt. Glæder mig til at følge dine skriverier fremadrettet.
Er monster tryg ved at have adgang til at kunne henvise disse firbenede for mig ukendte størrelser til dine kompetente evner.
Tænker ofte tilbage på den første jeg gang, hvor jeg satte plaster på dig. (Smiler indforstået).
Hvad det ikke er blevet til siden…. – Jeg føler, at det er så fedt, at jeg nu også kan prale med dine skriverier her på bloggen.
Superknuser fra Steen.