GISP, brystkræft! Sådan har LifeWave hjulpet mig

Dette er min historie og mine oplevelser i forbindelse med mit forløb med brystkræft. Jeg har valgt at skrive og dele det med jer,  fordi kræft stadig er et stort tabu. Her vil jeg fortælle om forløbet og nogle af de ting, jeg har gjort for at styrke min krop i processen ud over de gængse anbefalinger vedrørende kost, vitaminer, søvn osv.

Jeg bliver lige op til sommerferien indkaldt til den standard mammografiscanning, man får tilbudt, når man som jeg har passeret de 50 år. Jeg tænker først, at den springer jeg da bare over, for jeg har intet bemærket. Men jeg tager alligevel afsted og får den foretaget fredag den 10/6 2016 på Hillerød Hospital. Selve screeningen tager kun fem minutter, og jeg tager hjem igen med en besked om, jeg vil få et svar i min E-Boks inden for tre uger.

Brystkræft?! Angsten overrumpler mig

Jeg sidder på mit kontor og laver årsregnskab mandag den 20/6, da telefonen ringer. Det er en læge fra Rigshospitalet. Jeg bliver helt forvirret. Lægen siger, at de hjælper Hillerød Hospital med at gennemse og afklare de scanninger, som viser noget, der ikke ser normalt ud! GISP, tænker jeg og hører faktisk ikke andet, end at jeg skal møde på Rigshospitalet allerede dagen efter kl. 10.00. Angsten kommer pludseligt og overrumpler mig. Resten af den dag er jeg helt i selvsving.

Jeg er mega nervøs dagen efter. Heldigvis tager en god veninde med og kører bilen for mig. Jeg er meget fraværende og bange. Der bliver taget nye scanningsbilleder og ultralydsscanning samt biopsi. Desværre siger lægen, at hun mener, at det med stor sandsynlighed er en ondartet knude, men det vil biopsien vise med sikkerhed. Det svar skal jeg have på Herlev Hospital!

Dommen: Kræftknude i brystet

Svaret skal jeg have på Herlev Hospitals onkologisk afdeling onsdag den 29/6 kl. 10.00. Jeg føler det som om, gulvtæppet bliver revet væk under mig. Ventetiden er et mareridt for mig, og jeg er totalt og følelsesmæssigt helt ude af den.

Efter otte dages venten bliver mit liv vendt på hovedet. Min veninde er taget med for at støtte mig, og svaret er desværre en kræftknude i højre bryst. Heldigvis er den hormonrelateret, siger lægen (det vender jeg tilbage til i et senere indlæg). Jeg får en tid til en brystbevarende operation den 14/7, og vi bliver sendt hjem med en kæmpe stak papirer om kræft og operation mv. Så starter 15 dages ny ventetid. Denne gang med et ”prædikat” med en livstruende sygdom stemplet i min pande.

Carnosine-plaster på brystet

Jeg er passioneret bruger af LifeWaves fantastiske produkter og anbefaler og bruger dem ofte i min behandlinger af mennesker og dyr. Men i den her proces ”glemmer” jeg at bruge dem på mig selv. Ingen tvivl om, at hvis jeg havde brugt Aeon-plastret, der bl.a. balancerer nervesystemet i hele perioden, så ville jeg været kommet nemmere gennem den periode. Nå men af skade bliver man klog, og det vil jeg klart anbefale andre at gøre.

Jeg får en af min søde og dygtige kinesiologi-kolleger til at komme og teste mig, for da jeg er så følelsesmæssig ude af balance, tør jeg ikke stole 100 procent på min egen test. Ofte anbefaler vi nemlig også noget homøopatisk middel i forbindelse med kræft – det er ofte af typen ”Spenglersan”. Til vores begges store forundring, så er det kun det homøopatisk lymfeprodukt jeg skal tage, og så skal jeg påsætte Carnosine-plastret fra LifeWave, der skal sidde direkte på brystet, hvor knuden er.

Rolig puls og flot blodtryk

På selve operationsdagen står jeg op kl. 6.00. Jeg sætter et Aeon-plaster i nakken og få ro og støtte til dagen. Min veninde er igen chauffør, og vi ankommer kl. 7.00 på Herlev Hospital. Her bliver vi henvist til en 4 sengs stue, hvor jeg skal klargøres til operation. Først skal jeg dog til ultralydsscanning, hvor de skal placeres en ”Fransknål”- et stykke ståltråd, der skal hjælpe kirurgen med at finde knuden. Sygeplejersken kommer og tager blodtryk, puls og temperatur og siger ”Dine tal er så fine. Det har jeg aldrig oplevet før her på kræftafdelingen. Alene det at være her og vide, at man skal opereres påvirker normalt både blodtryk og puls.”

Jeg ved godt, hvad der gør, at min krop er i ro – nemlig Aeon-plastret, men da der ligger flere andre patienter med pårørende på stuen tænker jeg, at det vil jeg ikke underholde nærmere om på det tidspunkt.

Ingen spredning til lymfesystemet

Herlev Hospital har indført et nyt it-system, der giver masser af problemer og ventetider. Det får jeg at føle på egen krop. Jeg ligger på selve operationsbordet i 40 minutter, inden jeg får narkosen, og operationen begynder. Jeg føler mig helt roligt og klar i hovedet mens de indbyrdes diskuterer og bøvler med systemet.

Kirurgen går rundt og stresser som en løvinde i et bur. Jeg har arbejdet i it-branchen i +30 år, så jeg spørger ind til den fejlmeddelelse systemet kommer med og anviser en løsning, der virkede til alle store overraskelse. Det gør, at kirurgen Susanne nu kommer hen og begynder at tale med mig, og da jeg så begynder at tale med hende om mine bekymringer vedrørende lymfesystemet, siger hun: ”Du ved jo mere om lymfesystemet end 80 procent her på hospitalet.” Ja, så fortæller jeg, at jeg har arbejdet med naturlige og alternative helbredelsesmetoder på mennesker og dyr i over 20 år og gennem uddannelser, bl.a. som kinesiolog, har tilegnet mig viden om lymfesystemet.

Nu går jeg fra at være et personnummer til at være Annette, og jeg benytter lejligheden til at tale med hende om muligheden for at ligge snittet så skjult som muligt. Hun indvilliger i at forsøge at lægge snitte i det brune område omkring brystvorten. Vi taler lidt videre, og hun fortæller mig sågar, at hun har boet lige på nabovejen til der, hvor jeg bor.

Selve operation tager 2,5 time, og da jeg vågnede er jeg frisk og umiddelbar glad for at høre, at den præliminære dyrkning af knuden ser ud til de havde fået alt med og at den første lymfeknude ikke har vist yderlig spredning til lymfesystemet.

Hurtig udskrivning med lysterapi

De spørger, hvad det er jeg har siddende i nakken. De har set plastret, da de efter operationen skulle give mig operationsblusen på igen og knappe den i nakken. Jeg fortæller, at det er et lysterapiplaster, og at netop det jeg har på, sender en lysfrekvens til kroppen, der hjælper med at afbalancere det sympatiske og parasympatiske nervesystem samt også reducerede inflammation.

De fortæller så, at de har undret sig over mine meget fine tal – både dem, der er taget inden oppe på afdelingen samt ikke mindst de konstante målinger under vejs. Det er da bare fantastisk, at sådan et lille plaster kan gøre så stor en forskel.

Jeg er så frisk, at de lader mig udskrive efter to timer.

Læs kræfthistorien, del 2

Næste gang skriver jeg om tiden efter operationen, helingen og frygten for det endelig svar. Jeg skriver også om mit forløb med de efterfølgende behandlinger og anbefalinger.