30 fantastiske dage med Alavida – naturlig hudpleje

0
136

Det skal ikke være nogen hemmelighed. Jeg glædede mig usigelig meget til at modtage mine Alavida hudplejeprodukter fra LifeWave.

Dette fuldstændig fantastiske hudplejesystem, som allerede nu har vist sig ikke kun at have en positiv virkning på huden, men også effekt på områder, som de fleste af os sikkert ikke havde forventet.

Beretningerne om Alavida er mange, og det er interessant at læse om de erfaringer, som andre har delt ud af. Samtidig er der netop kommet resultater fra to vigtige Alavida-studier, som begge fortæller om betydelige forbedringer. Alt det gør hudplejesystemet endnu mere interessant at udforske.

Fast hud – Alavida reducerer ældningstegn

Et studie har evalueret Alavidas indvirkning på huden, hvor resultaterne viser en betydelig forbedring på hudens hydrering, hudens fasthed, en udjævning af hudtonerne samt en reducering af fine linjer og rynker.

Det andet studie målte, hvordan Alavida fototerapiplaster forbedrer den fysiologiske funktion af 12 separate organer i kroppen.

Når vi ældes bliver huden slap flere steder, og tyngdeloven gør sig gældende. Mine kinder er faldet nedad, og mundvigene er trukket med. Rynkerne om munden har også været tiltagende. Efter at have brugt Alavidaplaster og begge cremer i en månes tid, er mine kinder blevet lidt mere fyldige, samtidig med at der er færre rynker omkring munden, så jeg ikke ser lige så stram og træt ud.

Ganske flot på 30 dage. Jeg glæder mig til endnu mere ansigtsløft. Mit ønske er, at også kalkunhalsen vil blive strammet lidt op.

98,5 procent naturlige ingredienser

Undervejs i min test af Alavida slap min skin tonic op, og jeg købte en anden end den, jeg plejer at bruge. Et produkt, som indeholder naturlige ingredienser, hvilket jeg altid er opmærksom på. Men, men men … jeg var åbenbart ikke opmærksom nok, for efter et par dage var mine øjne meget generede, og jeg tog derfor et ekstra kig på ingredienslisten.

Min nye skintonic indeholder et (ikke naturligt) konserveringsmiddel, som kan virke irriterende og fremkalde allergi på hud, øjne eller lunger. Et andet forholdsvis nyt konserveringsmiddel, som heller ikke er naturligt, er også indeholdt i produktet, og eventuelle bivirkninger er endnu ikke kendte.

Det gjorde mig nysgerrig efter at undersøge indholdet i andre hudplejeprodukter, der betegnes som naturlige eller endog økologiske. Det er ikke min hensigt at nedgøre andre hudplejeprodukter, men at fremhæve Alavida og samtidig pege på at såkaldte naturlige produkter også kan indeholde syntetiske konserveringsmidler, olier og dufte m.m.

Min egen lille private undersøgelse bekræfter mig i, at Alavida er noget helt særligt med sit indhold af 98,5 procent naturlige indholdsstoffer. I Alavida er det hovedsagelig den æteriske olie fra rosmarin, som konserverer cremerne.

Rosmarinolien har blandt andet et naturligt indhold af Limonene, Linalool og Geraniol, hvilket også er tilfældet i de fleste andre æteriske olier. Brugen af æteriske olier går mange tusinde år tilbage. De udvindes fra planter og bruges flittigt i kosmetik, hvilket jeg blev bekræftet i ved min gennemgang af ingredienslister fra de andre producenter. I nogle tilfælde produceres de nævnte olier dog kunstigt og kan have uheldige virkninger. I ALAVIDA ER DE NATURLIGE. Hermed ikke sagt at alle kan tåle æteriske olier. Alt, hvad vi indtager eller påfører huden, kan fremkalde en allergisk reaktion. Selv indholdet fra en kamilleblomst, som de fleste vist anser som værende ganske harmløs.

4 fantastiske opdagelser med Alavida

De fleste kvinder kender til cellulitis, appelsinhud, på lårene. For mit vedkommende har det gennem årene været tiltagende, og huden var blevet mere, bulet, hård og øm. Pludselig en dag, for cirka 2 uger siden, opdagede jeg en meget markant ændring. Huden er nu meget mindre bulet og slet ikke øm. En dejlig overraskelse og ikke noget, jeg umiddelbart havde tænkt på i forbindelse med brug af Alavidaplasteret, men ved nærmere eftertanke er det jo en naturlig følge, når vore organer bliver påvirkede, og der skabes et flow.

En anden overraskende effekt er, at en skade på min ene fingernegl er blevet repareret. For 20 år siden skadede jeg neglen med en nål, og siden da har den haft en revne på langs. Ud over at den har generet og altid skulle være klippet kort for ikke at hænge i, var den ikke køn at se på. Jeg fik at vide, at det aldrig ville blive anderledes, men Alavidaplasteret kunne også gøre noget ved det. Nu er den helet op og ser pæn ud. Generelt er mine negle, som altid har været sprøde, blevet stærkere, mere glatte og blanke.

Allerede den første nat med Alavida plastret sov jeg som en drøm. Var fuldstændig væk og sådan har det været siden. For mig er det en skøn tanke, at mens jeg sover, arbejder Alavida på flere planer og reparerer min krop.

Min mand har også haft Alavida plasteret på om natten. Ret hurtigt bemærkede jeg, at hans sengetøj ikke mere var vådt af sved om morgenen, når jeg skulle rede seng. Sådan er det stadig, og endnu en uforudset virkning er noteret.

Det bliver interessant at opdage endnu flere positive forandringer hen ad vejen. Huden afspejler, hvad der sker på indre plan, og Alavida er en kombination af indre og ydre pleje.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here