Rejsen med Alavida hudpleje er startet – peptalk og fem fantastiske erfaringer

1
268

Jeg sidder og fordøjer mine oplevelser og indtryk fra Peptalk tour d’Alavida, som netop er blevet afviklet for første gang. Det skete i Hammelev Forsamlingshus, som ligger i Hammelev ved Vojens i det sønderjyske område. I morgen går det løs igen med et nyt foredrag om Alavida. Peptalk tour d’Alavida kommer nemlig til Vrå Idrætscenter, som ligger i det nordjyske ikke langt fra Hjørring, og sådan fortsætter det …

Som mange af jer sikkert er opmærksom på, så har jeg taget initiativ til en ny mødetype kaldet Peptalk tour de ”et eller andet”. Det skete faktisk for et par år siden. Det første af sin slags kom til at hedde Peptalk tour de Theta Nutrition. Disse er blevet afviklet i forbindelse med møder arrangeret af LifeWave-distributører forskellige steder i landet.

For nogle år siden, da LifeWave blev mere og mere udbredt i Danmark, var det især behandlere, som tog LifeWave til sig. De kunne integrere dette unikke ’akupunkturplasters’ tekniske koncept direkte i deres behandlinger. Behandlerne kom derfor til at stå for udbredelsen af LifeWave-universet og dets spændende produkter. Det betød, at LifeWave ofte blev præsenteret med fagtermer.

Efterhånden, som tiden er gået, skete en proces, hvor præsentationen blev gjort mere enkel og forståelig for alle. Det skete blandt andet, fordi LifeWave gerne ville ud til en bredere målgruppe – og dermed bevæge sig væk fra et image om, at det kun var behandlere, som brugte produkterne. Brochure og PR-materiale blev opdateret, så fagsproget blev nedtonet – og det er vi mange, som er rigtig glade for. LifeWave er nemlig for alle …

Alt det har for eksempel betydet, at akupunkturpunkternes bogstavkoder er blevet fjernet fra materialerne. Det er blevet så enkelt, at et billede let viser, hvor et givent plaster kan sættes. De kendte akupunkturkoder, som GV14 eller GV24,5 blev også slettet. Så i dag har vi noget materiale at arbejde med fra LifeWave, som aldrig har været lettere at gå til. Stort tak for det.

Theta Nutrition – hvad for noget?

Så skete der det for et par år siden, at LifeWave lancerede et kosttilskudskoncept med navnet Theta Nutrition. Det kom til at danne grundlag for udviklingen af netop den type peptalk, som jeg naturligt valgte at kalde Peptalk tour de Theta Nutrition.

Theta-nutrition-LifeWaveJeg blev kontaktet af en LifeWave-distributør, som fortalte, at han havde været vært for et lukket teammøde, hvor de hyggesnakkede om LifeWave-produkterne. Da de nåede frem til Theta Nutrition blev der imidlertid meget stille. Ingen kunne rigtigt forklare, hvordan det virkede. Ikke at det er vigtigt at forstå, men nogen gange gør forståelse en forskel.

Dette møde kom til at sætte gang i en for mig meget spændende proces, som mundede ud i skabelsen af mine peptalks. Jeg valgte at sætte lup på  Theta Nutrition-produkter. Jeg gik i dybden med de forskellige komponenter og satte en ære i at kunne forklare, hvordan de virkede og i særdeles argumentere for de forskellige komponenter. Jeg havde en ren fest. Parentes bemærket – jeg har stadigvæk fest, fordi jeg synes, at det er sjovt at give andre indsigt i LifeWaves forunderlige verden.

Netop derfor gik jeg i mit forrige blogindlæg i gang med beskrivelsen af Alavida hudplejeserie med et teknisk fokus – mere end et brugerorienteret. Læs der her.

Når men, det var ellers noget af en omvej for at komme til at skrive om overskriftens indhold. Smiler kækt og lettere fornøjet. Hold ud – jeg er ved at komme til sagen. Blogindlægget er i sagens natur kommet til at danne grundlag for udviklingen af den omtalte PowerPoint, der blev indviet torsdag aften til den første Peptalk Tour d’Alavida.

Fem flotte resultater med Alavida

Det har været en spændende Alavida-rejse indtil videre – og når jeg læser de erfaringer, som andre brugere har gjort sig, bekræfter det endnu en gang, at LifeWave har skabt noget unikt.

I det følgende vil jeg citere både mine og andre personers erfaringer, som i den grad cementerer LifeWave-produkternes næsten magiske funktion igen og igen. For god ordens skyld vil jeg lige sige, at jeg bringer disse beretninger efter aftale med personerne bag skriverierne.

Tulle LW: Herlighederne med Alavida vil ingen ende tage!

Hej derude. Lige en lille opdatering her en måneds tid, efter jeg er startet på Alavida. Jeg har aldrig været til cremer, men har brugt lidt sesamolie i perioder og må indrømme, at jeg ikke er meget for cremer – har der ikke været det ene, så det andet, som jeg har sat en negativ finger på. Som sagt har jeg nu brugt Alavida hudpleje i EN MÅNED. Det er stort for mig, og det er det på flere måder.

Jeg er blevet en anelse strammere i betrækket – læs ansigtet. Men det er faktisk ikke det, der får mig til at klappe. Det havde jeg vel regnet med, da dag- og natcremen til ansigtet jo kommes på der, og at jeg forventede noget fantastisk, da serien blev lanceret her i Danmark midt i september.

Det, der får mig til at klappe, er, at jeg også har fået en dejlig blød hud på resten af kroppen, at jeg er fri for det der med fil på fødderne, den hårde hud er væk – også på albuerne. Jeg havde faktisk også noget psoriasis-agtige knopper fra den ene albue og ned ad armen – pist væk. Jeg er ikke færdig.

I ansigtet har jeg altid haft to mørke “muldvarpeskud”, som nu er der, men ikke som et muldvarpeskud, men bare som en lys pigmentforandring. Det samme er sket med en, som jeg har på armen. Nu er de bare en del af min lidt blakkede hud. Jeg er sikker på, at muldvarpen har fundet et andet sted at bo. Der er mere …

Som teenager kunne jeg ikke holde fingrene fra de her små talgknopper, som de fleste vel kender. Det resulterede i, at jeg et par steder har haft nogle hårde arvævsknopper, der ikke har generet mig, men alligevel … Jeg ser til min forundring, at de også er på retræte.

Jamen, jamen – hvad kan der ikke ske, hvis jeg fortsætter.

Lige nu er flasken tom, selv om der er til 60 dage. Ikke fordi jeg har plasket mig ind i creme, men fordi min husbond også har brugt Alavida … men det er en helt anden og god historie om åreknuder, der bliver mindre m.m.

Tror I, at jeg lige har bestilt en ny sending – YES … Og så var jeg jo lige ved at glemme at fortælle, at plasteret, som er en del af serien, har givet de dejligste drømme (sover kanon godt og har en dejlig energi om dagen), er det, som har givet virkningen ude på kroppen.

Jeg kan da SLET IKKE LADE VÆRE – er nu blevet CREMOMAN

Susanne Meinche: Resultater efter KUN 7 dage med Alavida hudpleje

Glæder mig vanvittigt til at fortælle om de fantastiske produkter, der har gjort en KÆMPE forskel for min hud … Der er KUN syv dage imellem billederne.
Susanne-meinche-før-efter-alavida

Ainora Hansen: Elsker LifeWave, elsker Alavida

Som mange andre var jeg til LifeWave-event i København i september, hvor Alavida hudpleje blev præsenteret. Vi fik smurt cremerne på hænderne og fik tre stykker plastre med hjem. Med det samme kunne jeg mærke ansigtsnektaren på min håndryg. Først et rødligt net-mønster, og bagefter fik jeg en følelse af, at det strammede op. Der gik nogle dage, før jeg fik mit Alavida hudplejesæt og kunne komme i gang. Men så skete der imidlertid noget.

Mine sprækkede og tørre hæle samt tørre albuer har jeg ikke længere! Bare efter de tre plastre, som jeg havde brugt. Det samme med mine hænder. Har altid haft problemer med tør hud. Tak for Alavida hudplejeserie – det er forbi nu. Det er så skønt.

Elsker cremerne, elsker plastret. Elsker LifeWave i det hele taget. Elsker at arbejde i selskabet, da det har ændret mit liv fuldstændigt.

Der, hvor jeg er i dag. Ja, det kunne jeg ikke have forestillet mig for to år siden.

Vini Mai Christensen: Alavida plastret … en indre opgradering

Alavida-cremerne er ren nydelse og næring for hud og sanser. Plastret har for mig været en indre revolution og opgradering – mentalt og fysiologisk.

Fra første sekund mærkede jeg reaktion i pande og tinding og kunne nærmest lokalisere min pinealkirtel, som jeg nu ved, at plastret stimulerer.

Wauw, der skete noget helt kemisk/fysisk mærkbart i mit hoved – sjov oplevelse, men helt sekundært for, hvad der fulgte.

Jeg er midt i livet, men har egentlig altid haft en følelse af, at min hjerne smeltede ned, når jeg var stresset og havde mange bolde i luften. Tankerne blev uklare, og jeg brugte meget krudt på at tænke klart og bevare overblikket. En tidlig Alzheimers måske eller en familiearv i form af tidlig senilitet?

Samtidig kunne jeg mærke, at stressen sled på min fysik; energien, gik ned. Ja, ofte blokerede den helt. Jeg blev øm i nyreområdet, fik langsomme bevægelser, og mit ansigt sladrede om mit indre energitab. Min hjerne er nu opdateret til en version 2015.

I dag kan jeg vælge, om jeg vil stresse over de mange opgaver. Jeg løser opgaverne langt mere kreativt og let – modsat den gamle lineære og slaviske måde at komme gennem bunkerne på, som blot smeltede hjernen om muligt endnu mere ned.

Fysisk føles mine organer sundere; nyrerne langt mere vitale, hjernen renset, søvnen dybere, og drømmene klare. Jeg føler mig mindre sensitiv, tager langt lettere på tingene, følelsesmæssige udfordringer passerer hurtigere igennem, og der er generelt mere ro og overskud. Ansigtet sladrer nok engang om, at jeg har det bedre, og at energitab er erstattet af vedvarende energi uden store udsving. Alt i alt en indre opgradering.

Og så min egen fantastiske oplevelse af Alavida

Nogle dage efter LifeWave-eventen i september nåede mine egne produkter frem til Dannevang – og det kunne kun gå for langsomt med at på afprøvet selve hudplejen cremerne.

Jeg havde allerede på eventen i forbindelse med Alavida hudplejeprodukternes lancering hen over fredag og lørdag den 18. og 19. september 2015 oplevet en duft, som jeg fandt direkte betagende. Det var jo nærmest som at sammenligne med søluften i nærheden af havet.
For mig er Alavida en magisk oplevelse. En oplevelse jeg fik via den del af hudplejens trio-system, som hedder Alavida-plastret. Uden at skulle komme dybere ind i det her kan jeg fortælle, at omtalte plaster er udviklet til via lys, at booste produktionen af en neurotransmitter, som hedder melatonin.

Som del af mine personlige forberedelser til brug af Alavida-hudplejeserien, havde jeg været i byen for at indkøbe lidt rensemælk, skintonic og vatrondeller. Følelsen var noget specielt. Grænseoverskridende, men på den gode måde. Jeg mener, jeg er jo vant til at købe aftershave. De der kvindeting var altså lidt uden for min komfortzone.

”Rigtige mænd” shopper jo ikke ”kvindeting” eller gør de?

Anyway, så har jeg fået lavet en ny ”dille”. Men lur mig, om det ikke bliver til et fast ritual om morgenen. Som en del af morgenritualet på badeværelset indgår der for mit vedkommende en barbering. Jeg plejer så efterfølgende at smække en omgang mere eller mindre tilfældigt indkøbt fugtighedscreme i ansigtet, samt en eller anden aftershave. Dette uden nogen sans for kvalitet what so ever.

Disse tider er dog forbi nu, eftersom jeg nu er blevet klar over, at ikke mindre end 74 procent af de ting, jeg smører på huden optages i kroppen. Når det så er sagt eller skrevet, så oplever jeg det lidt underligt at smøre mit ansigt ind i creme om aftenen, hvor jeg igen mærker mine skægstubbe er kommet frem. Hmm … livet er hårdt.

Jeg kan efter knapt en måneds brug ganske tydeligt mærke en forandring – dog ikke synligt, men ganske bestemt. Nemlig en følelse af en blødere hud, som også virker mere smidig.

Når jeg skriver, at jeg ikke ser nogle synlige gevinster, så skal det sættes op i mod det fakta, at jeg sammenlignet med jævnaldrende mænd havde en nydelig babyhud i forvejen. Endnu en sidegevinst for mig har været, at jeg ikke længere bruger aftershave. Det er en ting, som jeg også hørt fra andre mænd.

Det ændrer dog ikke ved det faktum, at jeg er vild med duften, og jeg ligeledes er vild med den mentale forståelse, som jeg har fået af produkternes unikke natur.

Peptalks og webinar om Alavida hudplejeserie

Fremtiden vil byde på flere homeparties, hvor jeg vil glæde mig til at sprede det pragtfulde budskab om Alavida. Ligesom jeg også vil fortsætte mine peptalks rundt omkring i det ganske land. Hvem ved – måske snart også uden for Danmark.

Jeg vil også i en ikke så fjern fremtid byde ind med et webinar om Alavida, hvor jeg vil samle trådene fra mine Peptalks om Alavida og min hovedartikel om samme.

For dig, som ikke kender mig personligt, og som kunne tænke sig at følge med i mine aktiviteter, så tilmeld dig mine informationer via linket, som ses i den lille biografi forneden i bloggen her.

Alavida peptalk i Ansgar Kirke støtter julehjælp

Julehjaelp-Alavida-Ansgar-kirkeSluttelig vil jeg gerne slå et specielt slag for et støttearrangement, som jeg afholder i Ansgar Kirke, der ligger i Københavns nordvestkvarter.

Jeg er til daglig kirketjener og ved af erfaring, at der er stor rift om julehjælp. Jeg har derfor besluttet at afholde min Peptalk tour d’Alavida, hvor hele indtægten går til den menighedspleje, som er ansvarlig for uddeling af julehjælp til værdige trængende.

Se på følgende Facebook-begivenhed, som jeg har oprettet på min fanside for steensforedrag – klik her

 

Besøg LifeWaves officielle site her

DEL
Tidligere artikelTo Human LifeWave Event: Sammen kan vi skabe større livskvalitet!
Næste artikel30 fantastiske dage med Alavida – naturlig hudpleje
Steen Leithoff er foredragsholder, inspirator, coach og hjælper andre med at realisere deres målsætninger som certificeret Goal Mapping Practitioner. Steen Leithoff har desuden en fortid, som vidensformidler i helsekostbranchen med speciale i essentielle fedtsyrer og antioxidanter. Steen er i LifeWave regi kendt for sine peptalks om Theta Nutrition. Kontaktinfo: www.steensforedrag.dk.

1 KOMMENTAR

  1. Smiler. Ja, Ilene Boe Jensen.
    Det er nemt at komme til at elske LifeWave og ikke mindst firmaets produkter. Det giver virkeligt et mega boost til livskvaliteten.

    Dels ens egen livskvalitet, men også det faktum, at vi får mulighed for at booste andres, for så vidt, at dem vi kontakter, takker ja til brugen…

    Tillykke i øvrigt med dit smertefrie liv.

    Masser af venlige hilsner fra Steen Leithoff.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here