Når søvnen bliver et dagligt mareridt

0
100

”Jeg har ikke sovet i et år,” er et citat fra en sang af den danske rapper Kesi, men for mange er det et dagligt mareridt.

Der er rigtig mange mennesker, som lider af søvnløshed. I Danmark mener man, at det er mere end hver femte voksne person, som på den ene eller anden måde lider af søvnproblemer. Men hvorfor kan mange ikke falde i søvn, selvom de har haft en lang arbejdsdag, det er mørkt og man er træt?

Søvnløshed handler ikke kun om, at du ikke kan falde i søvn. Vi får også en dårlig søvn, hvis

• din søvn hele tiden afbrydes
• hvis du vågner længe før vækkeuret ringer
• hvis du på ingen måder føler, du har sovet.

Uanset om det er det ene eller andet, kalder man tilstanden for insomni. Der er lavet en international klassifikation om, hvad søvnløshed/insomni er, og her deler man søvnløshed op i fire årsager.

1. Klassiske søvnforstyrrelser

Hvis du lider af søvnforstyrrelser også kaldet for dyssomni
Dette er den klassiske tilstand, hvor du ikke kan falde i søvn, vågner om natten, vågner for tidligt, eller din søvn bliver afbrudt.

I denne gruppe indgår du også, hvis

• du f.eks. har fløjet om på den anden side af jorden og derved fået jetlag

• din døgnrytme konstant er vekslende, som man f.eks. ser ved folk, der arbejder på skiftende arbejdstider, som skiftende nat og dagvagter evt. på et sygehus/plejehjem, som betjent, brandmand, redder eller på en fabrik.

• du konstant får afbrudt din søvn, kan der også her være fysiske årsager, at du f.eks. har ondt et eller andet sted, urolige ben, lider af søvnapnø, vågner ved snorken eller lignende.

2. Medicinsk betinget søvnløshed

Medicin er reelt kemi, som ikke hører hjemme i din krop, og ALT medicin har en eller anden bivirkning. Det kan være en årsag til, at du ikke kan sove.

Rigtig meget psykofarmaka, som man giver til personer, der har depressioner, psykoser, demens eller epilepsi har den bivirkning, at du ikke kan falde i søvn. Det kan betyde, at du skal have sovemedicin for at fjerne den bivirkning, og det giver igen nogle andre bivirkninger. Det kan yderligere give mentale og emotionelle problemer, som så gør, at du skal have medicin for dette. Altså en ond cirkel.

Men også almindelig blodtrykssænkende medicin har den bivirkning på nogen, at man kommer til at lide af søvnløshed. Masser af sukker fra evt. en Cola, en RedBull eller kaffe umiddelbart inden sengetid ligger også i den kategori.

3. Søvnen bliver afbrudt

Så findes der en tilstand som man kalder for parasomni. Det betyder, der sker noget andet i søvnen, som gør søvnen bliver afbrudt.

Her findes der mange forskellige tilstande. Det kan være,
• at du går i søvne (og vågner)
• at du er sengevæder (og vågner)
• at du skærer tænder (og vågner)
• at du taler i søvne (og vågner)
• m.m.

4. Forbigående søvnløshed (pga. stress, sorg m.m.)

Den sidste gruppe er dig, som lider af søvnløshed, men ikke kan puttes ind i en af de tre øvrige grupper. Denne type er mange gange forbigående.

Det kan evt. være sorg, stress, bekymringer af enhver art, om man har sit job i morgen, om økonomi, om ens barn har det det godt i skolen, eller den eksamen man skal til dagen efter. Her slukker vores hypothalamus ikke ned, som den burde gøre, når man skal sove.

Vores hypothalamus er en lille bitte kirtel centralt inde i vores hjerne, som har rigtig mange funktioner. Den styrer bl.a. vores hormonelle system, vores stofskifte, adfærd blot for at nævne nogle ganske få, og er forbundet til de centre i hjernen, der styrer vores følelser, de områder, der træffer vores beslutninger, vores valg osv.

Det hele er hormonelt styret. Mange af disse hormoner udskilles fra hypofysen, som ligger lige ved hypothalamus, men også fra vores skjoldbruskkirtel og binyrer. Især fra binyrerne, henholdsvis binyremarven og binyrebarken produceres hormoner, som vores hypothalamus kan få for meget af, og som så gør man ikke kan sove. Fra binyremarven produceres der adrenalin og noradrenalin (katekolaminer) og fra binyrebarken producers der tre hormoner, som man samlet kalder kortikosteroidhormoner.

I virkeligheden er disse hormoner, der produceres stresshormoner, som overaktiverer vores hypothalamus og gør, at du ikke kan sove.

Forbedring af søvn med Lasota Energy armbånd

I et Lasota Energy armbånd (og det samme gælder Lasota Energy til heste og hunde) er der i silikonen ilagt renset pulver fra en turmalin krystal fra Italien.

Turmalin findes i mange forskellige farver, men den vi bruger er mørk grå næsten sort. Det betyder, at vi med Lasota Energy armbåndene er lidt ”låste” af vores farvevalg. Årsagen er, at når vi blander pulveret i silikonen, vil det være gråt. Derfor vælger vi så vidt muligt en sort grundfarve i armbåndet.

Det specielle ved turmalin krystal er, at det har en piezoelektrisk egenskab. Det betyder, at når det varmes op opstår der en elektrisk ladning. Denne ladning kan gøres negativt ladet, hvilket kort sagt betyder at stoffet indeholder flere negative elektroner end positive. Det er det, man kalder negative ioner. Flere hunderede studier med negative ladede ioner har bevist forskellige effekter, primært omkring respiration, men menes også at normalisere hypothalamus funktion. Det vil sige, at den hæver en underaktiv (depressiv) og en sænker en overaktiv (stress, spekulationer og angst).

Tænker man dette helt ud i forhold til søvnbesvær, kan Lasota Energy-armbåndet på mange have en rigtig god effekt på søvnbesvær.

Vi har ekstrem mange tilbagemeldinger på personer, som har købt et Lasota Energy armbånd og vendt tilbage med, at det har reddet deres søvn. Omvendt er der selvfølgelig også mange, hvor Lasota Energy armbåndet ikke hjælper på, fordi årsagen til deres søvnløshed ligger på en af de andre grupper.

Men langt de fleste ville kunne mærke en forbedring af deres søvn, ved at anvende et Lasota Energy armbånd. Du kan købe dem her.

DEL
Tidligere artikelKom godt i gang med din goalmapping (Del 1)
Næste artikelTOP 5 GAVEIDEER: Gi’ en særlig gave til en du holder af
Jan Lasota er idrætsfysiolog, underviser, foredragsholder og har desuden en doktorgrad fra Canada i behandlingsformen osteopati, der finder årsagssammenhænge i kroppen. Jan er oprindeligt uddannet idrætsfysiolog, og arbejdede i begyndelsen af halvfemserne udelukkende med professionelle idrætsfolk. I 1995 startede Jan 'Klinik Lasota', som i dag er en af en af de største sundhedshuse i Danmark. I 2011 stiftede Jan 'Lasota Energy', hvor han udvikler og distribuerer innovative armbånd, der styrker kroppens balance. Jan har desuden læst kinesisk medicin i seks år, idrætsmedicin igennem Odense universitet, samt taget en lang række kurser i manuel medicin. Herudover underviser Jan Lasota læger, kiropraktorer, fysioterapeuter og andre behandlere, i hvordan laserlys kan påvirke kroppens celler på en positiv måde. Jan er også ivrig foredragsholder for andre behandlere på alle niveauer.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here