Kom godt i gang med din goalmapping (Del 1)

4
212
Foto: Agnieszka Boeske, Unsplash

Introduktion til Goalmapping: Nu har vi alle taget hul på et nyt år. Mange har traditionen tro brugt årsskiftet til at lavet et eller flere nytårsforsæt – målsætninger for 2019.

De fleste har sikkert også oplevet, at efterhånden som februar nærmer sig, så klinger disse ud. Næsten som om, at vi ikke mente dem alligevel. Altså, mente de ellers næsten hellige nytårsforsæt, som vi lavede for ”lidt” siden.

Men, hvad er mon årsagen til at de ikke altid holder? Hmm, det var for besværligt. Øhhh, jeg lavede dem i en ”omtåget” tilstand, eller jeg havde ikke rigtig viljestyrke til at gennemføre dem.
Undskyldninger har vi nok af! Eller ligger der noget andet bag, som vi umiddelbart ikke lige tænker på.

Svaret er, at det gør der faktisk … ligger noget bag.

Viljestyrke vs følelsesstyrke (why-power/hvorfor-kraft)

Sagen er nemlig, at viljestyrke (intelligensen som styrer) ikke er den faktor, som giver målsætninger, der holder. Det gør derimod følelser.

Følelser er billedligt set en bevidsthedsenergi, som giver ”tanker” volumen eller størrelse. De tanker, som er omkranset med de stærkeste følelser, fylder derfor mest.
Dagligdagens beslutninger eller vores adfærd styres af vores bevidsthed. Sagen er imidlertid den, at det kun er noget af vores bevidsthed, som vi er kontakt med. Vi taler derfor om vores dagsbevidsthed. Det er den del, som vi direkte har adgang via vores intelligens. Den er den del, som vi altså kan styre i nuet.

Den anden del af bevidstheden kaldes for underbevidstheden. Den er modsat dagsbevidstheden ikke under viljens kontrol. I vores underbevidsthed ”ligger”, der en række programmer, adfærdsmønstre – automatpiloter, som kontrollere det mest af vores daglige færden og vaner, ikke mindst.

Goalmapping benytter både venstre og højre hjernehalvdel
Det er med baggrund i denne bevidsthedsmodel at Goalmapping-systemet viser sin styrke. Goalmapping er således baseret på et ”HEL-HJERNET” system. Altså et system, som drager fordel af både venstre og højre hjernehalvdel.

Det vil sige, at vi inddrager de styrker, som ligger i venstre hjernehalvdel, når vi analyserer, strukturerer og sorterer. Når vi visualiserer, drømmer, fantaserer og forestiller os ting, så bruger vi den højre hjernehalvdel.

Goalmappingsprocessens 7 trin

Goalmappingsprocessen tager os igennem 7 trin eller faser, om du vil.

Disse 7 trin ses herunder:

  1. Drøm = hvad er det, du ønsker
  2. Prioriter = hvilket mål er vigtigst
  3. Tegn = skab et højre-hjernehalvdels billedarkiv
  4. Hvorfor = identificerer dine grunde/motiver
  5. Hvornår = hvad er tidshorisonten
  6. Hvordan = hvilke aktioner kræves
  7. Hvem = hvis hjælp har du brug for

Hvis du vil have det i videoform, så kan du se denne korte introvideo, som jeg har lavet i forbindelse med et kalenderprojekt for LifeWave i Danmark.
Videoen ligger under denne menu her.

Hent Goalmappingskabelon

Fra steensforedrag kan du printe et sæt Goalmappingsskabelon ud – følg linket her.

Den består af 3 stykker papir:

  • En side, som kort beskriver processen.
  • En side, som du skal bruge, når du skriver resultatet af din drømmesorteringsproces ned. Altså dine 5 målsætninger, hvor du har valgt et, som værende dit hovedmål og de fire andre, som dine delmål.
    NB. Forarbejdet laver du bedst med en blok og en tusch eller blyant inden for rækkevidde.
  • En side, hvor du tegner på bedste vis. Og det er her, hvor du bruger farveblyanter eller tusser.

Opret gratis profil til Goalmapping

Du har også mulighed for at oprette dig en GRATIS online profil via min hjemmeside, som giver dig adgang til at lave et styks Goalmap online. Se mere under profiloprettelse på siden med personlig konsultation.

Rigtig god fornøjelse med Goalmapping. Jeg håber du får lavet nogle målsætninger, som holder.

DEL
Tidligere artikelHvorfor har et Lasota-armbånd effekt på nogle diabetikere?
Næste artikelNår søvnen bliver et dagligt mareridt
Steen Leithoff er foredragsholder, inspirator, coach og hjælper andre med at realisere deres målsætninger som certificeret Goal Mapping Practitioner. Steen Leithoff har desuden en fortid, som vidensformidler i helsekostbranchen med speciale i essentielle fedtsyrer og antioxidanter. Steen er i LifeWave regi kendt for sine peptalks om Theta Nutrition. Kontaktinfo: www.steensforedrag.dk.

4 KOMMENTARER

  1. Kære Michael.
    Tusind tak for din gode energi. Og ja, det er et unikt redskab, som jeg meget gerne vil hjælpe andre med at lære at bruge. Og helt personlig – tak for dine inspirationer gennem årene.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here