Skål i sunde shots!

0
266

”Skål” – siger vi hver morgen året rundt. Det er herligt at starte dagen med en lille skarp – den rusker lige op i halsen på vejen ned, og derefter gør den godt i kroppen.

Hvad taler jeg om?

Jo, jeg er vild med de to små rødder – ingefær og gurkemeje.

Dæmp ledsmerter og fjern betændelse med ingefær

Ingefær har været brugt i flere tusinde år som naturmedicin, og man kan i dag få masser af piller og pulver med ingefær. Jeg smutter bare i supermarkedet, hvor jeg køber den friske økologiske af slagsen, og jeg nyder, at alle de medicinaktive stoffer, vitaminerne og antioxidanterne helt naturligt. De ryger i maden eller rives og overhældes med kogende vand til en lun te eller også ryger de i min heksebryg sammen med citron og gurkemejerod.

Ingefær er kendt for at lindre kvalme (ved køresyge og graviditet er det jo dejligt naturligt), dæmpe ledsmerter ved gigt og fjerne betændelsestilstande i kroppen. Der er desuden studier fra Georgia University, som viser, at ingefær er mere effektiv end kemoterapi til at slå kræftceller ihjel.

Ingefær er nemt at bruge – både rå og tilberedt. Populariteten er vokset de senere år, så nu har de fleste supermarkeder dem på hylden i økologisk udgave. Vær opmærksom på, at du skal spise den rå, hvis du vil udnytte de mange af de aktive stoffer i ingefæren optimalt.

Gurkemeje – populær naturmedicin

Ingefæren har en lillesøster – nemlig gurkemeje. De ligner hinanden, men gurkemeje er mindre, og så har den en helt fantastisk smuk farve (de fleste kender nok det tørrede gurkemejepulver som farver i stedet for safran). Denne lille rod er også steget i popularitet, og nu ligger den på hylden ved siden af ingefæren i mine supermarkeder (jeg blev ved med at spørge indtil den kom fast i sortiment).

Gurkemeje indeholder stoffet curcumin, som siges at have følgende egenskaber:

  • forebygger ældning og grå stær
  • har antioxidante egenskaber, der forebygger gigtsmerter
  • reducerer mængden af kolesterol og forebygger dermed hjerte- karsygdomme – forbedrer produktion af BDNF, som er stof, der får hippocampus i hjernen til at vokse (= bedret indlærings- og koncentrationsevne)
  • forebygger muligvis demens og depression
  • modvirker dannelse af blodkar i kræftsvulster (=de kan ikke vokse /især hæmmende på bryst- og tyktarmskræft)

Curcumin aktiveres først ved opvarmning, hvilket er væsentligt, hvis du foretrækker at koldpresse dit sundhedsshot eller rive gurkemejeroden i smoothie m.v. Alternativ til opvarmning er sort peber, som ligeledes aktiverer curcumin (så frem med peberkværnen, hvis du bruger gurkemejeroden rå og uopvarmet). Hvis du bruger gurkemejeroden for den inflammatoriske effekt, så skal der er en del til, så det vil være en udmærket idé at supplere med kosttilskud.

Skål i sunde shots

Man kan finde masser af opskrifter på nettet på både koldpressede og opvarmede shots samt alle mulige lækre smoothies m.v. En af mine favoritter er Golden Milk, som jeg nyder om vinteren – og så selvfølgelig mit hekseshot, som vi alle indtager hver morgen.

Sidstnævnte laver jeg hurtigt sådan her:

  • skær 3 citroner i grove både
  • brug 1-2 cm gurkemejerod
  • skær 300 gr. ingefærrod i skiver og put det ned i en gryde med 3 liter vand.

Kog i en halv time og herefter lader jeg det stå og trække, indtil det er koldt. Jeg sier det og putter det på flasker og i køleskabet, hvor det kan holde en måneds tid. Jeg vælger at købe ingredienserne økologiske.

Om efteråret er jeg som regel på Langeland, hvor havtorn vokser langs kysten. Så plukker jeg masser af bær og tager med hjem. De får et kort opkog og moses herefter – og så smider jeg saften i mit shot, så der kommer endnu mere C-vitamin i. Havtorn fås også på frost i flere supermarkeder nu.

Skål alle sammen og god weekend

DEL
Tidligere artikelAv mit knæ – nem smertelindring med plastre
Næste artikelLifeWave og motion dagligt: Min opskrift på (forhåbentligt) at blive 100 år – i god fysisk tilstand
Mai-Britt Bækgaard interesserer sig for kroppen, sundhed og at leve godt med kronisk sygdom. Mai-Britt har været 28 år i den finansielle verden med fokus på tal og fakta. Men det alternative har stor interesse, da Mai-Britt selv prøver at leve medicinfrit. Mai-Britt er forhandler af LifeWave. Hun er desuden BARS-behandler og passioneret omkring anti-inflammatorisk kost. Ligesom de fleste af os elsker at anbefale noget godt, vi har oplevet (en by, en café osv.), så elsker Mai-Britt at dele erfaringer og hjælpe andre til et sundere liv. Kontaktinfo: maibodydk@gmail.com og Facebook-siden MaiBody.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here