Hvor er det dejligt at kunne hjælpe andre med at løse nogle af de mange udfordringer vi, som mennesker har med helbredet, skavanker og egentlige lidelser. Vi er mange, der ikke lever i overensstemmelse med sunde og gode vaner i forhold til livsstil, kost og ernæring. Vi er mange, som er udsat for alt for megen stress. Vi er mange, som får alt for lidt motion og bevægelse i dagligdagen; bevæger sig for lidt eller forkert.
Lyt til kroppen og hinanden
For mig er optimal søvnkvalitet, sund kost og det at være i stadig bevægelse nøglen til et godt liv. Stress, usund mad, eksponering for giftstoffer/udslip samt for lidt, dårlig eller manglende søvn er på sigt nedbrydende og sygdomsskabende og fører til stor belastning af kroppen. Nogle gange siger kroppen fra eller den fortæller os, at noget ikke er, som det skal være. Er for mange af disse negative omstændigheder til stede samtidigt over tid, kan vi få inflammationer, der på sigt kan føre til ubalancer og sygdomsskabende processer i kroppen.
Vi skal lytte til kroppen, lære at tolke dårlige signaler. Reflektere over disse og i tide ændre kurs. Fortvivl ikke. Vi kan udrette meget selv, hvis vi har tiltro til egne evner. Vi skal blot turde lytte til os selv og tage ansvar for egen sundhed. Lære at lytte til de små signaler, kroppen giver os. Tør vi ikke helt tage det fulde initiativ, så kan vi få hjælp af andre, som har lært af andre, som har fået hjælp til at indføre afgørende sunde vaner. Vi kan alle komme videre ved at lære af hinandens erfaringer og lytte til, hvad de har gjort. Menneske til menneske – human to human.
Der er for mig, ingen tvivl om, at vi skal vende os mod naturen. Den har været der – før os! Vi skal ikke fravælge det etablerede inden for sundhedsbudskaber, men lade begge muligheder eksistere side om side; bruge hele paletten, som den giver mening for dig. Det gør man i nogle af vore nabolande. Det er let at hjælpe andre mennesker, man skal blot række ud og fortælle om sig selv. Så opdager man, at vi ikke er så forskellige endda.
Selv har jeg været helt nede og “skrabe bunden”. Helt nede! Det vil jeg fortælle i kommende indlæg her på bloggen. Jeg vil også fortælle, hvordan jeg er kommet tilbage til toppen og op i lyset, som er et godt udtryk i denne sammenhæng. Det har jeg gjort ved at benytte mig af LifeWaves unikke plastre og de øvrige smarte produkter, som er at finde hos LifeWave. Det har jeg igen kombineret med andre tiltag og erfaringer, jeg har gjort mig.
Den naturlige vej med LifeWave
I mange familier er der mennesker, vi kan hjælpe til et bedre og sundere liv – også i min. Min egen datter er nu 29 år. Hos hende har en usund livsstil givet sig udtryk i stress i kroppen og med en særdeles dårlig hud status i ansigtet til følge; uren hud, uklædelig rødme og knopper. Men hvad mere alvorligt er: Flerårigt fravær af normal menstruation og dermed forringet fertilitet.
Min datter er ked af sit udseende og mest af alt bekymret for sin manglende frugtbarhed. Ikke rart for en ung kvinde, der ønsker at have alle muligheder for at fremstå ung og fertil. Det betyder meget for hende, at hun på dette område kunne føle sig sund og rask og med muligheden for at få et barn, når hun ønsker det.
Alt for mange unge – og voksne med – får en stor del af deres ernæring fra fastfood. Man spiser mere og mere ude, viser undersøgelser. Årsagen opgives ofte til for lidt tid.Familierne er pressede. Der er for meget, der skal nås på den samme tid. Det hjemmegjorte måltid bliver for mange fortrængt mere og mere. Et for stort indtag af færdigmad over tid vil dog for nogle medføre en særdeles uheldig ernæringsprofil, med for stort indtag af omega 6 olier og med et alt for lille indtag af de vigtige omega 3 fedtsyrer.
Jeg vælger derfor at se på min datters kostvalg, selv om der bliver erklæret: “Jeg lever skam sundt!”, hvilket faderen jo ikke er helt enig i.
Vi tester derfor hendes fedtsyreprofil af 11 fedtsyrer. Her viser det sig, at der er en stor ubalance med alt for meget mættet fedt (fra kød, mejeri og færdigmad), en stor ubalance mellem omega 6 og 3, og med et meget lavt indhold af de essentielle marinefedtsyrer EPA og DHA (Essentielle fedtsyrer kan ikke dannes i kroppen, men skal tilføres igennem kosten).
En god og tilstrækkelig tilførsel af de essentielle omega 3 fedtsyrer fra de fede fisk er afgørende for en optimalt og flydende cellemembran, da det er vigtigt, at der kan ske en uhindret og let passage for stofudveksling over cellemembranen. Cellen og særligt cellemembranen er helt central i det menneskelige maskinrum og er helt central sammen med en tarm, der er i absolut topform. Er der ikke optimale forhold og sundhed her, kan grundlaget være lagt til kommende lidelser og senere egentlige sygdomme.
Jeg tænker, hvorfor ikke prøve den naturlige vej med LifeWaves plastre. Det er oplagt at vælge SP6 Complete. SP6 Complete er vores hormonregulerende plaster. Det er også appetitregulerende på den måde, at det nedsætter sukkertrangen. Jeg vælger også at fokusere på kroppens allerstærkeste antioxidant: Glutathione, da jeg vil øge Glutathion-niveauet i kroppen. I kombination med et særligt højpotent balancerende olieprodukt til dagligt indtag, har vi på få måneder en glædelig fremgang. En fornyet test 4 måneder senere, viser en markant bedre fedtsyreprofil, med en stærkt forbedret omega 6/3-balance.
SP6 til af få hormonerne i balance
SP6 Complete har længe bevist sin unikke evne til at regulere, hvad jeg kalder “de kvindelige udfordringer”. Hos de unge kvinder gælder det regulering af det hormonelle, uregelmæssig menstruation, søvnproblemer, vægtproblemer, overspisning/regulering af appetit/slik- og sukkertrang – herunder et for stort indtag af sukkerholdige drikke. Hos de ældre kvinder særligt overgangsproblemer som det centrale: herunder blødnings problemer/forstyrrelser samt de hormonelt betingede hedeture.
For at få Glutathion-niveauet i kroppen op på et højere niveau, vælger jeg at styrke min datter ved både at bruge LifeWave-plastrene SP6 Complete og Y-age Glutathione samtidigt på specielt udvalgte punkter. Disse plastre skal hun bære dagligt. Vi skal huske at fortælle, at plastrene er såkaldt “non-transdermale”, hvilket betyder at intet kommer ind i kroppen andet end lys. Plastrene er akupunktur uden nåle! Det er i virkeligheden lys til udvalgte punkter på kroppen, som hjælper kroppen til at normalisere og skabe balance og dermed regulere sig selv til det selvhelbredende. Altså et for kroppen helt rent og naturligt valg.
For at reducere stress på kroppen, supplerer vi med Y-age Aeon-plastret.
Et nyt liv er begyndt
Efter halvanden måned får hun sin menstruation tilbage, og det er i de efterfølgende måneder tiltagende blevet bedre; til sidst helt “normal” som hun kender det fra før. Resultatet: Et halvt år senere er et nyt lille liv begyndt. Scanninger fortæller, at der til maj kommer en lille velskabt datter.
Datterens hud er fortsat ikke helt god. Man siger, at huden er den store sladrehank for, hvordan det ser ud inde i “maskinrummet”, i vores tarmsystem; og her særligt i tyktarmen, hvor hele stofudvekslingen fra føden foregår. Det er ved forskning og ernæringsstudier ved at være anerkendt, at tarmen, sammen med en flydende cellemembran er livsvigtig; vi skal have en sund tarm og en god tarmfunktion og optimale forhold på celleplan, hvor cellen jo er endestationen for stofudvekslingen.
Jeg er af den opfattelse, at hudproblemer, når de viser sig fysisk er blevet grundlagt over lang tid. Et godt billede på dette er, hvordan vender man en super-tanker. Derfor tager det også tid at vende denne udvikling. For mig er det uomgængeligt, at ernæringen og det rigtige kostvalg centralt for en en god og sund hud status. Min datter er i dag også overbevist.
Et bedre og sundere liv
Lad os spørge os selv igen: Hvilke forandringer vil jeg indføre som sunde, gode og blivende vaner her i det nye år? Hvad kan jeg gøre for mig selv? Hvad kan jeg gøre for andre? Og hvad kan vi gøre sammen?
Det er nemt at hjælpe. Det er nemt at række ud. Det et nemt at bede om hjælp. Vi har alle ressourcer gemt. Det er blot at gøre det, stort eller mindre. Men gøre det! I mange familier er der mennesker, vi kan hjælpe afgørende til et bedre og sundere liv. Lad os alle række ud efter hinanden i det nye år. Dine muligheder er lige her. Menneske til menneske.
Godt nytår!
Hvor er det bare velskrevet <3
Meget enig i at det kræver bevidste valg fra en selv, men at første skridt på vejen er at bede om hjælpen. Selv en lille ting kan virke stor, hvis man er på bar bund.
Jeg er igang med at vende min super-tanker og glæder mig over hver gang jeg får lov til at hjælpe andre samme vej.
Og tillykke med din snarlige titel, morfar.
Godt nytår, Mai-Britt