Kampen mod overvægt kickstartet med LifeWave

4
301

Hvad gør man, når man er fanget med en kæmpe gæld og ikke kan låne penge nogen steder? Nogen deltager i et tv-program a la Luksusfælden på TV3, mens andre finder nogle rådgivere eller andre produkter for at finde hjælp og motivation til at komme ud af en given økonomisk gæld.

Personligt er jeg kommet i voldsom gæld til mig selv. Hen over årene har jeg ikke formået at passe godt på mig selv. Jeg har overspist uden at være opmærksom på, at jeg bare blev større og større. Lige pludselig vågner man op og er svært overvægtig med en BMI på 48. Min overvægt svarer til overspisning af 504.000 Kcal (Hvis 1 kg fedtvæv svare til 7.000 Kcal). Omsat til kr. svare det til en gæld på kr. 504.000,-, som man bare ikke kan komme af med. Gør man ikke noget, bliver den bare større og større, da der ikke er et loft for, hvor mange renter, som løber på gælden, da man bare kan tage på og til sidst dø af sin overvægt.

Derfor er det nemt, når det bare er penge. Man kan få rådgivning via tv-programmerne eller rådgivere og derefter følge disse råd og stramme planer. Alkoholikere kan søge rådgivning mange steder herunder AAA og rygere via rygestopkampagner. Desværre gælder det ikke for overvægtige. Her støder man ind i fordomme og fordømmende blikke og holdninger. Fedme er en afhængighedssygdom på linje med andre afhængighedssygdomme, og der skal hjælpes med struktur, samtaler og hårdt arbejde.

En anden udfordring som madjunkie er, at du spiser hver dag. Du kan ikke bare stoppe med at spise. Altså stifter du bekendtskab med dit problem hele tiden. Er du f.eks. ryger, kan du ”bare” stoppe. Du dør ikke af det, men det gør du, hvis du ikke får noget at spise. Så vejen er lang og trang.

Overvægt blev til svær overvægt

For mig er min overvægt noget, som har fulgt mig længe. Det begyndte at gå galt, da jeg var i starten af 20’erne. I dag har jeg passeret de 50. Jeg har en rigtig god karriere inden for it-verdenen startende i slut 80’erne med ledende stillinger i internationale koncerner. Siden 2003 har jeg været selvstændig konsulent med speciale inden for Global IT Transitions/Tranformationsprogrammer samt interim manager. Et arbejdsliv med mange arbejdstimer i døgnet, et stort ansvar, mange store projekter samt utallige rejsedage med store tidsforskelle og jetlag, som alt sammen gør det svært at styre kost og motion. Det har betydet, at overvægten et kommet snigende. Overvægt blev til svær overvægt, som igen gjorde hverdagen mere besværlig og frustrationen større.

Ligesom overvægten er en overvindelse, er det også en overvindelse at stå frem på bloggen og fortælle om denne personlige rejse. Men jeg gør det alligevel. Mit håb er, at jeg kan hjælpe andre og selv komme igennem denne lange og trange vej for at komme af med min opsparede gæld til mig selv og min nu overbelastede krop. I dag tænker jeg: ”Hvordan kunne jeg finde på at lade det gå så langt og bare lad det stå til?” Dags dato er, at jeg kun er kommet 15 procent af vejen mod målet på den lange rejse, som jeg har begivet mig ud på.

Operation og slankemidler

Svær overvægt er som at skulle op af et stejlt bjerg. Det er endeløst og uoverskueligt, når du ikke kan se toppen. Det her handler ikke bare om at tage tre måneder ud af mit liv og gøre en ekstra indsats. Det er en livsstilsændring og en hård kamp resten af mit liv.

Jeg har altid ønsket at få kontrol med vægten. Jeg ved jo godt, at når man ligger i min størrelse, så er der en risiko for, at man ikke kommer i normalvægt igen, da det er meget få procent, som kommer igennem den rejse. Jeg har været til utallige undersøgelser for forskellige fedmeoperationer – herunder gastric bypass operation. Men jeg valgte til sidst at springe fra. Jeg tror ikke på, at man kan operere mit fedmeproblem væk. Det er psykisk betinget. Trangen til at spise er noget, som sidder i hjernen. Den fjerner man ikke med en kniv. Ingen undersøgelser kan give mig vished for konsekvenserne ved gastric bypass på sigt. Det, som lægerne siger, er, at gastric bypass hjælper med halvdelen af overvægten – ikke det hele. Jeg vil altså kun kunne få hjælp til første 252.000 Kcal. Samtidig er det for mig et enormt svært tilvalg. Jeg tør ikke. Har man først taget valget og takket ja, så er der ingen vej tilbage, hvis noget går galt. Så derfor må jeg finde en metode, som passer til mig, for at nå hovedparten de 504.000 Kcal. 252.000 Kcal er ikke godt nok i forhold til de risici, som ligger i fedmeoperationen gastric bypass.

Mit arbejdsliv har i lange perioder overskygget mit helbred. Jeg har glemt at tage hensyn til mit helbred og mit velbefindende. Det er vi nok mange, som gør i perioder. For andre udmønter det sig bare i stress eller noget helt andet.

Jeg har prøvet slankeproduktet Nupo, diverse slankepiller, diætister og alt muligt andet – lige lidt har det hjulpet. Overskuddet og energien til at skulle bestige et bjerg, hvor du har svært ved at se toppen, var uoverskueligt. Derfor endte min kamp mod vægten i en kamp for at mobilisere energien til at starte på turen op mod toppen. Én ting er sikkert: Andre kan kun rådgive. Det er dig alene, som skal gøre forskellen.

LifeWave gav nyt håb

I maj 2015 skete der så pludseligt noget, som viste sig at give mig nyt håb. Jeg blev introduceret til LifeWave. LifeWave var helt nyt for mig, og da jeg ikke havde noget at miste, tog jeg imod tilbuddet om at prøve. Jeg kunne jo altid bare prøve produkterne fra LifeWave i en måned. Nu er der gået tre måneder, og jeg har fået en ny tro på, at det her måske kan være er vejen til en varig livstilsændring. Det håber jeg, og tror efterhånden mere og mere på.

P. Knarkegårds kamps mod kiloeneJeg prøvede produkterne Corsentials og Maveric samt det LifeWave-plaster som hedder Y-Age Aeon. I løbet af få dage oplevede jeg en helt ny energi, nyt overskud, en lyst til at bevæge mig. Jeg tabte mig ikke af produkterne, men det dæmpede min sult og sukkerafhængighed og giver energi til at påbegynde rejsen på at afbetale min enorme Kcal-gæld til mig selv.

Med hjælp fra min nye personlige træner Michael Skjoldan har jeg fået lagt et træningsprogram. Vi mødes én gang om ugen samt taler eller skriver sammen hver eneste dag omkring min fremgang, og hvordan jeg træner.

Min rejse sammen med Michael Skjoldan startede med en 13 dages udrensningskur, hvor kaffe og andre usunde vaner, som blandt andet afhængighed af sukker, blev fjernet fra min lystavle. Det har givet mig overskuddet til at motionere mere. Jeg tager toget på arbejde i stedet for bilen. Det gør, at jeg nu går minimum fem kilometer hver dag. Jeg træner for at forbedre min kondi. I sidste ende skal det øge min forbrænding og styrke mine muskler. Samtidig har jeg ændret min kost, så jeg får maksimalt 1.900 kalorier om dagen.

Det hele gør til tider rigtig ondt. Hele kroppen værker. Jeg har syre i benene og smerter i kroppen. Det er svært, hårdt og kræver en uhyre selvdisciplin. Nu handler det om at holde fast, så jeg ikke ryger af sporet. Det er en livsstilsændring, og jeg er nødt til at fortsætte – uanset hvad. Heldigvis overskygger energien og motivationen stadig mine smerter, selv om tvivlen på succes (mit mål ligger realistisk set hele to år ude i fremtiden) gør, at jeg endnu er forsigtig med at fortælle om mit nye liv til dem, der kender mig bedst – kun de nærmeste ved, hvad jeg har gang i.

For nylig tog jeg imidlertid springet ud i offentligheden (endda lokalt, hvor jeg bor) og stillede op til en ca. 40 kilometer cykeltur sammen med de lokale cykelentusiaster, da de inviterede alle interesseret i at cykle sammen med dem en lørdag formiddag. Det var en overvindelse, men også en milepæl for mig at gennemføre. Jeg fulgte med hele vejen – på trods af at min mountainbike ikke er nogen racercykel. Jeg er stolt af, at jeg havde modet til at stille op og uhyre glad for, at jeg nåede i mål.

LifeWave bliver min følgesvend

LifeWave er produkter, som kommer til at følge mig i mit projekt om at tabe rigtig mange kilo. I dag har jeg tabt 15 kg og kan stadig mærke effekten efter tre måneders brug. Jeg har for første gang i mit liv overskuddet til at holde fast i mit mål. Jeg har lyst til at bevæge mig. Jeg oplever en fantastisk skarphed i beslutninger m.m. rent arbejdsmæssigt. Jeg tænker hurtigere og bedre, end jeg har gjort længe. Jeg oplever, at jeg jobmæssigt kan performe +100 procent. Sådan har jeg aldrig haft det før. Alligevel nager tvivlen dybt nede. Kan jeg nu gennemføre? Statistikken siger … og alt muligt andet.

Produkterne fra LifeWave gør ikke, at jeg taber mig. Det er hverken mine slankepiller eller slankepulver. Men LifeWave-produkterne har givet mig energien og overskuddet til at lave kostændringen og til at få dyrket den motion, som er afgørende for min succes. For mig handler det om at opbygge overskuddet til at gå efter målet og være vedholdende undervejs. Jeg er på bare tre måneder gået fra at lave stort set ingenting til i dag at dyrke 6-7 timers motion om ugen; Gåture, udholdenhedssport og indendørs træning på cykel, hvor jeg med specifikke træningsprogrammer har fundet en for mig fantastisk blid måde at træne på; altså forbrænde fedt og opbygge/vedligeholde muskelmassen. Det kalder jeg en god start. Nu håber jeg bare, at jeg kan holde fast.

Sådan gør jeg

  • Jeg holder styr på min kost via en smartphone app kaldet Lifesum. Jeg har valgt kun at indtage maks. 1900 kalorier om dagen. (Diætister vil nok sige, at det er for lidt. Det bør være minimum 2200 Kcal pga. min vægt.)
  • 6-7 timer træning om ugen – min motion er bygget op om muskeltræning og forbrænding samt hjerte-kartræning.
  • Jeg bruger en TREK MTB cykel, hvor jeg har afmonteret baghjulet og sat cyklen op på en Wahoo KICKR smarttrainer. Det setup anvender jeg til intelligent hjerte-kartræning. Den intelligente træning får jeg via et program, som hedder TrainerRoad, der kommunikerer direkte med Wahoo KICKR smarttraineren. Ud over dette har jeg pulsmåler og kadencesensor tilknyttet systemet. Disse to sensorer måler min præcise puls, samt hvor mange omdrejninger jeg yder i pedalerne pr minut på cyklen. Alle disse data opsamles og giver et overblik over, hvordan min træning er gået, og jeg ved, at jeg ikke overbelaster mit hjerte, når jeg træner hårdt, og det gør rigtig ondt i resten af kroppen. (Mellem 180 watt til 300 watt i belasting kan jeg klare over en time p.t., det skal højre op hvilket det kommer via min træning)
  • Hos min personlige rådgiver, Michael Skjoldan giver råd og vejledning vedrørende vægt og smidighedstræning. Han hjælper med at lægge de rigtige træningsprogrammer, og min træning bliver evalueret og justeret løbende.
  • Min træning og daglige bevægelser giver i gennemsnit en forbrænding på ca. 1.200 til 1.500 Kcal.
  • Fra LifeWave benytter jeg disse produkter dagligt: Jeg drikker Corsentials hver morgen. Jeg spiser pillerne fra Maverick hver morgen sammen med Corsentials. Jeg anvender Y-Age Aeon helseplaster hver dag.

Udgangspunkt
BMI: 48

Samlet vægttab:
15 kg

Blog 1:
De kommende måneder kan du følge rejsen med Knarkegård.

DEL
Tidligere artikelFornyet livsenergi på 480 dage
Næste artikelVoldsom lindring af smerte ændrede min datters liv
Med denne blog kastet Knarkegaard kastet sig ud i et på mange måder grænseoverskridende projekt: At dele sine udfordringer som svært overvægtig samt kampen for at komme ud af det - uden fedmeoperation. Håber er at kunne inspirere andre og selv gennemføre denne lange og trange rejse for at nå målet om en fornuftig vægt og få livet tilbage.

4 KOMMENTARER

  1. Hej Knarkegård.

    Fantastisk læsning – hatten af for dig og projektet.
    Jeg er sikker på, at det lykkedes for dig – held og lykke på vejen.

    Hilsen Trine 🙂

    • Hej Trine,

      1000 tak for din kommentar til mig. Det er en meget vanskelig rejse, og nu her 4 måneder inde i forløbet har jeg ramt min første krise – nemlig at min vægt har stået stille i en længere periode, uanset hvad jeg gør.

      Dog sker der noget med min krop, da jeg nu kan lave et hul mere i mit bælte samt kunne tage nogle skjorter på, som jeg købte for små for nogle år siden. 🙂

      Men det er nu, at det er farligt, da det er frustrerende, at der ikke sker noget på vægten. Det er et problem for mig, og det er i den slags situationer, ”man” hopper af.

      Jeg kæmper med det.

      Mange hilsner
      Knarkegård

  2. Hej Knarkegård

    Rejsen, som du er på, har jeg jo den store fornøjelse at følge – sammen med de forandringer, som løbende sker med det indre og ydre hos dig. Du har motivationen og det rigtige mindset til, at denne rejse kun kan få en positiv afslutning – også selvom det til tider bare er surt slid, uden at der sker noget. Men bare rolig. Din kroppen skal bare til at vænne sig til de nye udfordringer, som du hele tiden udsætter den for med de store forandringer i din livsstil og en hverdag med mere motion, andre og nye kostvaner.

    Dejligt at høre at LifeWave er blevet en god følgesvend og vores lille morgendrik med Consentials og et lille Y Age Aeon i nakken gør jo en forskel både i forhold til energien, samt når træningen gør lidt ondt – for eksempel når mælkesyren skal transporteres ud af kroppen.

    Glæder mig til at følge dig med flere gode indlæg om din rejse. For du kan om nogen vise vejen for andre, som lige nu sidder i samme situation som dig og ønske sig en forandring, der i første omgang er uoverstigelig.

    🙂 Jan

    • Hej Jan,

      Tak for din kommentar. Det er en stor støtte, at du er med i mit projekt på sidelinjen, hvor du giver god støtte og gode samtaler.

      Det betyder specielt meget med morgendrikken Consentials og det lille Y-age Aeon plaster i nakken. Det gør noget, som jeg ikke har prøvet før, så det er fantastisk og en rigtig god start på dagen. Det var et super godt råd. Tak for det.

      Mage hilsner
      Knarkegaard

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here