Jeg har taget skridtet og bliver veganer (DEL 1)
Jeg har været vegetar i 40 år og har nu valgt at blive veganer.
I mit tidligere indlæg skrev jeg noget om mit skift fra at leve vegetarisk til at blive veganer. Jeg var en ”såkaldt” lakto-ovo vegetarianer. Det vil sige en person, som stadig spiser mælke- og æggeprodukter. Jeg flirter med to hovedfaktorer: Det miljømæssige aspekt og sundhedsaspektet.
Næste stop bliver en omtale af nogle af de inspirationskilder, som jeg selv har fået glæde af. Fakta er nemlig den, at det efterhånden bliver lettere og lettere at finde den viden, som skal til for at blive veganer.
På min research af disse inspirationskilder på internettet kan jeg se, at mange pegede på de samme. Dem vil jeg dele med dig. Rækkefølgen er lidt tilfældig.
1. Veganer for livet
Jeg opdagede, at der et par dage inden mit tidligere skriv kom i luften, er blevet skabt en platform, som hedder veganerforlivet.dk.
Det er faktisk en af mine venner, Rune Stentoft Arlbjørn, der har søsat det store projekt. I den anledning besluttede jeg mig for at lave et Zoom-interview (se video) med ham. Jeg synes nemlig, at det projekt fortjener en ekstra god omtale.
Kort fortalt, så er veganerforlivet.dk en platform, som handler om veganske nyheder. Det er også en platform, hvor man kan finde inspiration og vejledning ud i det veganske.
2. Den plantebaserede sygeplejerske
I jagten på sundheden er min vej også faldet over en spændende fyr, som hedder Stig Ladefoged. Stig Ladefoged er ophavsmanden til Den plantebaserede sygeplejerske.
En af grundene til at jeg finder ham så fascinerende er, at han bryder med de traditionelle normer. Det er nemlig sjældent at finde en person med baggrund inden for den traditionelle sygeplejeverden, der i den grad har fokus på ernæring. Det har han så drevet videre, og han har nu sit eget firma.
3. Den veganske supermor
Mia Sommer er en super inspiration.
Jeg har valgt at lave et direkte link til en af hendes videoer, hvor hun invitere os inden for i hendes køkken.
Jeg har også selv valgt at investere i hendes bog: Vegansk velvære. Den indeholder et væld af opskrifter, så der er nok at gå i gang med. Vegansk velvære indeholder også et afsnit omhandlende basisvare. Det er noget, som jeg selv blev glad for at læse om.
Mia Sommer er desuden mor til tre børn og har derfor noget at byde ind med i forhold til en vegansk opvækst. Det er i øvrigt et tema for sig selv, da det har givet anledning til mange heftige kommentarer i forskellige Facebookgrupper.
4. Den plantebaserede kost
Maria Felding og Tobias Schmidt Hansen er personerne bag en anden bog, som hedder Den plantebaserede kost.
Bogen er ganske interessant. Det er en bog, som er krydret med en masse viden og formidling af forskning, men opskrifter er meget nedtonet, og derfor gemt til et slags tillæg i bogens slutning. Hvad jeg særligt hæftede mig ved, var det faktum at den spisekultur, som er udviklet igennem de senere år kaldet Fastfoodkulturen, er en kultur, hvor vi i langt højere grad vælger at spise forarbejdet mad. Og ja, jeg er meget skyldig.
Du kan følge dem via deres Facebookside.
Hvis du har lyst til at lytte en noget radio, så kan du høre Tobias Schmidt Hansen i Radio 24/7. Han blev inviteret i radioen for at tale om en film, som hedder What the Health.
5. Til de udskældte veganerforældre
Med overskriften ”Til lægen eller diætisten” har Lisel Vad Olsson skrevet en vejledning til forældre, som giver dem viden til bedre at kunne argumentere for deres mere humane livsstil.
Lisel Vad Olsson skriver om alt inden for veganisme. Lige fra egen holdning, til det dybt videnskabelige, filosoferende, aktuelle og tips og tricks til mad og navigering i livsstilen.
Lisel Vad Olsson er i øvrigt mor til Victoria Sif – en super cool ung pige – som har sin egen veganer YouTube-kanal. Den hedder Venner med dyrene. Hvor fedt er det, ikke!
6. Den virale FrikadEllemann
Som en af de sidste henvisninger i denne omgang her, så vil jeg også gerne pege på min nye Facebook ven, Katrine Fjelding-Larsen.
Katrine fangede min opmærksomhed på en særlig måde. Ja, jeg synes næsten en lidt ”fræk” måde. I forbindelse med 1. maj aktiviteterne i Fælledparken, var hun ”ophavskvinde” til den næste virale FrikadEllemann. Hvordan hun kom på den idé, vil jeg lade læseren fundere lidt over selv.
Lær mere om Katrine Fjelding-Larsen på hendes hjemmeside.
Rom blev ikke bygget på en dag
Det er et udtryk, som de fleste af os sikkert kan nikke genkendende til. Jeg vil dette til trods tillade mig at dvæle lidt over det tema, dog uden af gå i dybden med det, da det ligger uden for min intention med dette skriv.
Det er blevet klart for mig, at i forhold til at leve sundt, så rækker det ikke kun at leve vegansk for mit vedkommende. Men i høj grad også om at spise mindre ”forarbejdet” mad, selv om den svier.
Med det ”in mente”, så har jeg stadig masser af rum til forbedringer på det plan. Jeg vælger dog at spise ”elefanten” i småbidder. Jeg kan nemlig mærke, at jeg har brug for mere tid til at komme i dybden med disse justeringer, hvis de skal holde … og det SKAL de!
Hej Steen
Tak for at nævne Victorias kanal og mit indlæg og super fin side du selv har her 🙂
Selv tak kære Lisel.
Jeg kan dog ikke tage æren for selve sitet.
Jeg blev “bare” headhuntet til at levere kontekst, da det startede op i sin tid.
Den gang handlede om LifeWave akupunkturplaster, som jeg har en særlig viden om.
Nu er sitet udvidet til at handle om mange flere ting.
Således har jeg selv dækket forskellige emner gennem tiden. Herunder kokos, cannabis og Goalmapping.
Well, jeg elsker at formidle viden, så jeg er blevet hængende….
Hej Steen
Jeg er glad for, at jeg kan være en inspiration for dig og mange andre
Respekt for, at du har valgt at leve 100 procent plantebaseret. Forhåbentlig kan du være med til at inspirere endnu flere til en sundere og grønnere livsstil.
Jeg glæder mig til at møde dig én dag ✌
Grønne hilsner, Stig Ladefoged
Den Plantebaserede Sygeplejerske
Hej Stig,
Ja, du er bestemt en super inspiration, og du fortjener masser af positiv omtale.
Og ja, jeg inspirere på livet løs. Mit største fokus er at formidle viden via cyberspace.
Men jeg holder også foredrag lejlighedsvis i den virkelige verden…..
Jeg kommer med mange flere foredrag rundt om i Danmark i fremtiden.
Mine planer er vilde…
Og ja, vi må bestemt mødes……
Masser af grønne sommerlige hilsner fra Steen.