Slip af med din katte- eller støvallergi
Forstå din pollenallergi og slip af med den
Måske er dette den skjulte årsag til din allergi
Vi har i nogen tid haft glæde af de varme sydlige vinde, som for nogle giver store udfordringer med pollenallergi som hassel, el og elm, der kommer tidligt og/eller birk som er aktuelt lige nu. Midt på foråret og hen over sommer følger græs og i sensommeren bynke. Ud over, at man kan have en pollenallergi, er der mange andre årsager til en evt. ”allergi”, og en sådan kan udløses af et uendeligt antal stoffer i vore omgivelser, i den mad, vi spiser, og de produkter, vi bruger.
Allergi kan have mange årsager
Forskning indikerer, at især birke- og græspollen-allergikere kan have særlige udfordringer, fordi de kan have en såkaldt ”krydsallergi” for andre fødevarer. Det vil sige, at har man i forvejen allergi over for f.eks. birk eller græspollen, så har man udviklet antistoffer over for disse. Indtager man derefter fødevarer som grøntsager, nødder eller andet, med allergener, der ligner de nævnte pollentyper, så kan der opstå en krydsallergi. Man kan derfor få en reaktion på en række almindelige fødevarer. Man er dermed blevet fødevare-allergiker, oprindelig på grund af pollen. De fleste krydsallergier starter altså som en græs- eller birkepollen overfølsomhed.
For mig, er der ingen tvivl. Ud over selve den udfordring man kan have med en allergi for pollen, en evt. krydsallergi – og dermed en øget overfølsomhed, er der hertil det stadigt stigende bombardement fra vore omgivelser med af “allergifremkaldende” stoffer fra eksempelvis:
- Den luft vi indånder
- Rester af sprøjtemidler i drikkevandet
- Føde- og drikkevarer
- Konsum- og færdigmad
- Kantinemad
- To-go madsegmentet
- Convenience food og færdigretter, på grund af emballering og indpakning i plastik, aluminium og/eller en meget problematisk fluor og silikonebelagt indpakning/papkrus.
- Allergifremkaldende stoffer fra hormonforstyrrende emballage, som endnu ikke er udfaset. Ydermere med et produktindhold, hvor du ikke til fulde kender det reelle indhold af tilsætningsstoffer, emulgator/konsistensmidler, smags forstærkere. fyldstoffer, konserveringsmidler, kemiske/syntetiske sødestoffer og meget mere.
- Rester fra sprøjtemidler i frugt og grønt.
- Belastende stoffer i artikler vi bruger indendøre i form af vask og rengøring.
- Produkter til personligt brug i sæbe, shampoo, parfume, cremer, deodoranter, hårmidler, sprays m.m.
ALT dette giver dagligt en tilførsel af enorme mængder af potentielt sygdoms- og allergifremkaldende stoffer ind i vores krop. Dette er vigtigt at erkende, hvis man ønsker at eliminere og gøre sig fri af sundheds belastende stoffer på sin krop.
En daglig kemisk belastning
Det kemiske bombardement af kemi gør, at vi udsættes for en massiv påvirkning af vore vitale funktioner: Hjerne- og nervesystem, hjerte- og kar og vigtigst af alt vores mave- og tarmsystem og særligt vigtigt (!) -vores hormon- og immunsystem. Den yderske konsekvens kan være kroniske og senere u-oprettelige skader i form af hormonel ubalance, stofskifte problemer, lidelser som eksem, udslæt, allergier og andet – senere egentlige sygdomme, som hverken læge eller vi selv kan finde årsagen til.
Man kan diskutere, hvad der er værst: Den mængde belastende kemiske stoffer man får ind gennem munden, eller den mængde, der kommer ind gennem huden via det, vi smører på huden, hvori der er kemiske stoffer. Det kan f.eks. være i kosmetik, hudpræparater, sæbe, tandpasta, rengørings- artikler, vaskepulver, skyllemidler/kemiske duftstoffer, deodoranter, produkter til intimpleje, parfumer, artikler til hår med silikone, konserveringsmidler, skummemidler, allergifremkaldende syntetiske duftstoffer – listen er meget lang. Tjek f.eks. bare din solcreme, som du bruger på dig selv og måske på dine børn. I nogle af de store og kendte “brands”, har man op til 30-40 forskellige kemiske stoffer. Intet fra naturen – alt fremstillet i laboratorier og fabrikker.
Det værste er at noget af denne kemi potentielt er kræftfremkaldende. Hvordan mon de opfører sig i din blodbane og senere hen i dine celler, i din hjerne og i dit nervesystem. Hvad gør det ved dit hormonelle system og dit immunsystem? Hvad er konsekvensen hvis mange kemiske stoffer optræder i kropen samtidig – den såkaldte cocktail-effekt? Nogle stoffer er stadig tilladte i EU – nogle bliver udfaset, men er ofte at finde i produkter i mange af de lande vi rejser til. Alle kemiske stoffer ender efter påsmøring i blodbanen i løbet af minutter.
Et eksempel:
En person har gigtsmerter i knæet og går til læge. Her udskrives et kendt gigtmiddel til påsmøring, en salve, der lover lindring hurtigt. Præparatet er særdeles problematisk. Jeg må ikke her opgive navnet, men dette kan oplyses.
En uafhængig undersøgelse af de påståede ”virksomme” stoffer viser, at ved påsmøring af knæet kan man inden for ca. 2 timer måle en koncentration af 60-80 procent af stofferne i blodet. Hvilket jo var meningen!
Hvis man derimod spiser samme mængde (!) ca. en god spiseskefuld og skyller godt efter med vand – kan man i intervallet 2-5 timer, kun måle en koncentration på under 10 pct. Leveren har som den trofaste soldat gjort sit arbejde, som det rensnings organ det jo er, selvom den måske har gjort lidt skade på sig selv ved jobbet. Hvad fortæller dette eksempel? I relation til belastningen på kroppen? I relation til en giftvirkning? Eller i relation til en evt. allergi eller anden ukendt indvirkning?
Din huden er som en svamp
Vores hud beskytter os fra påvirkning udefra med helt unikke evner. Men den har desværre også en ikke helt erkendt uheldig egenskab. En egenskab, der ikke var problematisk for os mennesker for 1.000 år siden, men som er det i dag. Huden er én stor svamp, som effektivt opsuger alt, man smører på sig, og bedst hvis dette er opløst i olie, alkohol eller andet fedtet transportstof.
Huden er vores største organ med en overflade på 1,5-2 m2. Alt, hvad vi vælger at smøre på os, går direkte i blodbanen. Hvis vi igen kigger på indholdsstofferne i solcremen, så kan listen for nogle typer være ret lang – ca. 30 stoffer i de mest almindelige. Når du smører det på, går der kun ca. 2 min, så er stofferne at finde i blodet og på vej ud til alle dine celler i kroppen. Alle! Stof til eftertanke. Nogle af indholds stofferne er harmløse, andre bestemt ikke.
Alt hvad man vælger at smøre på sig af hudpleje og kosmetik og parfume m.m. ender på kort tid i kroppen. Det samme gælder problematiske stoffer i tandpasta, produkter til ansigt, hoved, hår, mund og intime dele.
Vælger man på daglig basis at påføre sig rigtig mange af disse stoffer, og kombinerer man det samtidig med en ernæring ved konsum, dvs. med mad man IKKE selv fremstiller ud fra kendte, økologiske og/eller giftfrie fødevarer, ofte med højt sukkerindhold, sammen med de tidligere nævnte mere eller mindre skjulte tilsætninger, så er det endda meget store mængder kemiske, syntetiske og andre problematiske stoffer, der ender i kroppen.
En hjælpende hånd
Vores krop er smart, og den gør, hvad den kan for at hjælpe os. Genetisk er den næsten den samme som for mange millioner år siden og med en DNA-sammensætning, der kun ændrer sig 0,5 pct. på en million år. Vi er så at sige en uændret ”maskine” fra dengang. Men det ser desværre ud til at kroppen ikke kan klare nutidens forbrug og livsstil, som indvirker i særdeles uheldig retning på vores samlede sundhed.
Man kunne forestille sig, at vores selv-helbredende kapacitet for længst er overskredet, hvis man ser på frekvensen af livsstilssygdomme, inflammationer, diabetes, hjerte-kar sygdomme, cancer og andre lidelser. Dette gælder også allergier af alle slags.
Forårsrengøring og sommerkur
Tag chancen nu, hvor foråret står for døren, og solen måske skinner. Lad os lufte ud og mentalt og fysisk lave en oprydning. Man kunne kalde det for en ”kold tyrker” ud i at komme sine allergier eller andre skavanker til livs. Om muligt.
For at komme derhen, er det nødvendigt at rydde totalt op i alt den kemi, du har i dit hjem. Det gælder alt! Herefter venter du og fornemmer, hvad der sker, og hvordan kroppen reagerer. Og du skal give dig og mærke efter. Her er et par råd:
- Find en papkasse og fyld den op med alt det kemi, jeg har nævnt! Giv din allergi eller andre skavanker en støttende hånd. Gå på jagt i dit hjem og ryd ud i alt kemi, parfume og andre skadelig stoffer. Alt!
- Lav din mad fra bunden: Kend dine råvarer, økologiske eller ikke sprøjtet. Spis masser af grønt – både råt og dampet og med brug af gode olier – kokosfedt til stegning – raps, hampeolie og olivenolie på salater og de dampede grøntsager. Brug nødder og frø – spis urter og blade, svampe fra skov og mark, strand og giftfrie enge og overdrev. Tag nedfaldsfrugt når du ser det. Pluk bær i sæsonen. Skær ned på opdrættet kvæg – spis vildt som har levet frit eller vælg økologisk fjerkræ og frisk fisk som din proteinkilde. Skær ned på mejeri, men nyd gerne smør og fløde. Har man problemer med laktosedelen i smørret, så køb gee, som er “klaret” smørfedt. Tag også hele mel/brød, pasta, ris mm afdelingen bort hvis du gerne vil tabe dig. Disse er de hurtige kulhydrater, som stresser kroppens blodsukker niveau. Bag dit eget sunde knækbrød af frø og kerner og lidt olie. Brug krydderier – mange af disse er ren medicin. Over 70 pct. af alt du ser i supermarkedet, indeholder tilsat sukker. Undgå helt sukker og al konsum der indeholder tilsat sukker, fruktosesirup og/eller majssirup/cornsyrup. Særlig sidstnævnte er slem og fører til generel vægtøgning. Sødemidlet er i dag tilsat stort set alt der indeholder sødestof.
- Husk vandet – drik gerne ca. 2 liter rent vandhane vand dagligt. 30 ml pr 10 kg dig. Brug ikke købevand på flaske – en unødvendig belastning på miljøet og på dig. Drik slurkvis igennem dagen.
- Dyrk motion som en daglig gåtur eller let løb er en super aktivitet, der på bedste vis støtter både fysisk og mentalt. Der kan komme reaktioner – gode og mindre gode.
Du vil opleve, at der sker en udrensning og en fornyelse af kroppen. Det kan tage nogen tid og mens affaldsstoffer og kemi forlader din krop, kan der opstå udslet, hovedpine, og andet, evt. ubehag fra mave og tarm. Nogen kalder det at ”detoxe”. Det vil sige, at du langsomt udfaser al skadelig kemi og eliminerer stoffer, som intet godt gør for kroppen.
Følg med her på bloggen, hvor jeg vil komme med forslag til, hvad man kan vælge i stedet for nogle af de produkter man køber – at det er muligt, at opsøge de naturlige og helt giftfrie erstatninger der allerede findes og som man kan sætte i stedet og endelig, hvis man har lyst, hvor let det kan være, selv at fremstille et sundt og billigt alternativ.