Vand er ikke bare vand! – Del 1

Måske synes du, at det lyder lidt ”van(d)vittigt”. Vand er vel vand. Nej, vand er ikke bare vand. Vand er yderst vigtigt for vores sundhed. Så lad os hoppe på hovedet i vandet og fordybe os i det våde element.

P.S. Lad os nuppe en redningskrans på vejen, så vi kan holde os flydende. Vi kommer nemlig til at berøre en masse forskellige emner relateret til vand. Nogle af emnerne er tekniske andre måske ligefrem spirituelle, mens andre igen er direkte til at relatere til sundhed.

Når vand er kommet mere og mere på dagsorden i dagens Danmark, så er det fordi, at flere og flere bekymre sig om vores vandkvalitet. I ”gamle” dage kunne Danmark prale af at have verdens måske bedste drikkevand, som kunne tappes direkte fra vandhanen.

Sådan er det ikke længere.

Den stigende udfordring med sprøjtegifte og vandforurening

I dagens Danmark står vi over for en meget stor udfordring i forhold til muligheden for at sikre adgangen til rent drikkevand fremadrettet. Sagen er nemlig den, at grundet årtiers brug af sprøjtegifte i forbindelse med konventionelt landbrug og private haveejers sprøjtningsforbrug er grundvandet allerede forgiftet. Nogle steder endda så meget, at ”man” har været nødsaget til at lukke boringer. Orker du at fordybe dig lidt i analyser, så har Danmarks Naturfredningsforening lavet neden for nævnte publikation.

Tal om drikkevand. Sådan ligger landet – tal om drikkevand’ viser, hvordan det står til med vores vand.

På politiske plan kæmpes der også. Det er dog ikke altid, at denne politiske kamp til glæde for folkesundheden.

Politikere tillader 7,5 gange flere kemi-rester i grundvandet

Når vi således kan dokumentere, at vi konkret står over for store udfordringer, hvad kan en klog så gøre helt privat?

Hvad kan vi gøre i hjemmet?

I takt med at problemet vokser med dårligere og dårligere vandkvalitet, skyder der firmaer frem, som i sagens natur giver netop deres bud på at kunne neutralisere problemerne i en eller anden grad. Mere om forurening senere!

I den forbindelse skal vi forstå følgende. Når vi snakker om kvalitet af vand, så er der tale om to områder eller teknologier, som arbejder på at gøre vandet mere naturligt. Ja, det er faktisk sådan, at det vand, som kommer ud af vores haner, mange gange er langt fra at være naturligt. Det ene område handler om partikler eller stoffer, som ikke hører til. Her er altså tale om en forureningsgrad.

Det andet område handler om den energimæssige kvalitet i vandet. Det er særligt det sidste område, som kræver en uddybning.

Det første område forsøges løst ved at anvende forskellige rensnings- eller filtreringsteknikker. Det er det, de fleste tænker på, når de hører at andre drikke filtervand.

Inden jeg fordyber mig yderligere, vil jeg gerne lige dele følgende refleksioner over vand.

Blødt og hårdt vand på én gang

Personligt er jeg forundret over vands forskellighed. På den ene side er vand blødt og føjelig. Det er det, vi oplever, når vi vasker vores hænder, tager bad, renser grøntsager. Men når vi hopper ud i svømmebassinet og tager en maveplasker, så kan vi slå os ganske gevaldigt. Det samme bløde vand kan med tiden skærer sig igennem selv de hårdeste klipper. Det magter at slibe selv de hårdeste stene i flotte runde former.

Og når vi er ved vand og snakker om blødt og hårdt. Så kan det være noget forvirrende, at det samtidig er en beskrivelse af kalk/magnesium indholdet i vandet. Jo mere kalk/magnesium i vandet jo hårde kalder vi det. Blødt og hårdt vand kræver fx forskellig mængde vaskepulver for at løse samme vaskeopgave.

Hvad er vand helt konkret?

I sin mest grundlæggende form består vand af to forskellige molekyler, nemlig brint og ilt. Brint er grundstof nummer 1, og ilt er grundstof nummer 8, når vi kommer tænker på den oversigt, som hedder det periodiske system.
Brint kaldes også for hydrogen og ilt kaldes også for oxygen. Vand sammensættes af to gange brint og en gang ilt. På kemisk tegnsprog forkortes det H2O.

Hvor meget vand består vi af?

• Når vi dannes i mors mave, består vi af ca. 99 % vand.
• Når vi er klar til at blive født, er procenten reduceret til ca. 90 %.
• Som voksen person består vi af ca. 70 %.
• Når vi dør, er vi ofte helt nede på 50 %. Hvor ofte har du ikke hørt, at ældre mennesker ikke drikker nok?
• Ser vi på jorden, som en stor organisme, så består dens overflade primært af vand. Dels ferskvandshave og dels af saltvandshave. Samlet omkring 73 %.

Vandets funktion i vores krop

Vandet har flere forskellige opgaver at løse i kroppen. Det er fx med til at regulere vores temperatur. Når vi sveder, så er det kroppen, som skiller sig af med varme. ”Vandet/sveden” fordamper fra huden, hvorved temperaturen sænkes.

Vores kroppen svinger fra 36,5 grader i den lave ende til 37,5 grader i den høje ende. Vandet er samtidigt et transportmedie, som bærer en række forskellige stoffer rundt i kroppen. Det bærer fx affaldsstoffer via blodet til lever og nyrer. Ligesom det også transportere næringsstoffer rundt til vores celler. Herunder vitaminer og mineraler.

Hvor meget vand skal vi indtage i døgnet?

Det er der rigtig mange bud på. Blandt andet fordi, at det er meget individuelt.
Er det meget varmt i vejret og sidder vi stille eller arbejder med fysiske aktivitet. Er man stor eller lille? Spiser du meget frugt og mange bær, så får du også væske ad den vej.

Kogt ned så peger de fleste kilder på et sted mellem 1½ til 2 liter i døgnet.

I næste del vil jeg se mere på disse forskellige hjælpemidler at forbedre vores vandhanevand med.