Rygestop – rygrad som en regnorm (Del 2)

4
284

Ja, jeg har rygrad som en regnorm, når det kommer til mit rygestop. Ja, jeg har også været stoppet før. Det dummeste, jeg har gjort, var at begynde igen.

Rygere – mig selv inklusive – er fuld af gode undskyldninger. Undskyldninger for, hvorfor vi ikke skal stoppe med at ryge. Undskyldninger for at vente med at stoppe til i morgen. Det er også synd for mig, så jeg må godt få en smøg! Lyder det ikke bekendt?

Jeg vil her på Blog.tohuman.dk lave en lille ”dagbog” af blogindlæg omkring mit eget rygestop. Du er mere end velkomme til at hoppe med på vognen. Ja, det håber jeg faktisk, at du gør, så vi kan holde hinanden op på det og gå gennem den svære tid sammen. Jeg tror på, vi kan gøre det sammen.

Hvordan vil du stoppe med at ryge? Vil du tage en såkaldt ”kold tyrker”? Tygge tyggegummi? Eller noget helt tredje. Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, men jeg vil bruge LifeWaves produkter.

Inden for LifeWave findes der forskellige produkter og protokoller, der kan hjælpe en på vej. Rygning er en dårlig vane, men så sandelig også en afhængighed. Jeg har fundet forskellige protokoller, så kom og vær med, hvis du også har lyst.

Først vil jeg prøve en meget udførlig rygestop-protokol, som jeg håber også giver mening for dig (beskrevet nederst i indlægget her). Dernæst har jeg også i sinde at bruge LifeWaves plaster SP6 Complete bag venstre øre, samt LifeWaves plaster Y-age Glutathione bag højre øre. Det er rigtig godt mod afhængighed, samtidigt styrer SP6 Complete også sukkertrangen, og det jo ikke helt dårligt, for når man stopper med en vane, skulle man nødig få en anden. LifeWaves Y-age Aeon plaster tænker jeg også er en rigtig god idé – det skulle jo nødigt gå ud over mine medmennesker, at jeg ønsker at stoppe med at ryge, og Y-age Aeon giver indre ro, så man ikke stresser over rygestoppet.

Første rygestop ender på tanken

Søndag den 22. januar er en skelsættende data. Jeg skal i dag stoppe med at ryge. Ja, du læser rigtig. Jeg skal stoppe med at ryge. Jeg har gjort mig kampklar med SP6 Complete bag venstre øre og Y-Age Glutathione bag højre øre. Jeg er klar … i sådan cirka to minutter. For nej, jeg føler mig overhovedet ikke klar til at stoppe. Jeg ryger ud i bilen og kører på tanken for at købe smøger. “Seriøst, hvor dum er det lige du er,” siger jeg til mig selv, da jeg sidder i bilen med en smøg i hånden helt afslappet. Jeg tager plastrene af igen og sætter mig en ny dato for mit rygestop. Lørdag skal vi til julefrokost med kærestens arbejde; det skal være sidste dag i mit liv som ryger. ALLERSIDSTE!

Planerne er klar. Jeg har samtidig givet mig selv næsten en hel uge mere, jeg kan ryge i. Hurra for det. Er det i virkeligheden ikke bare endnu en dårlig undskyldning for ikke at stoppe. Er det regnormens rygrad, der er på banen. Jeg lurer allerede, hvad der er ved at ske. NEJ. Nu må det være slut. SLUT.

Det bliver lørdag, og vi skal afsted med kærestens arbejde til julefrokost. Masser rødvin, øl, drinks, godt humør og masser af smøger. Da vi kommer hjem fra denne hyggelige aften, har jeg en smøg tilbage, EN SMØG. Vi går med hunden, mens jeg tænder min eneste og sidste smøg. Hvis du ikke er ryger, så forstår du slet ikke de tanker, der går igennem mit hoved: Afsked, den sidste smøg, hvor stort det er, at man er kommet her til. Det ret svært at beskrive de følelser og tanker, der går gennem ens hoved og krop.

Vi kommer hjem fra at have gået med hunden. Den sidste smøg er røget. Det er sengetid, og det første plaster sættes på. Jeg sætter SP6 Complete bag både højre og venstre øre. Og så på hovedet i seng.

Husk Aeon-plastret – for pokker da

Søndag, min første dag som ikke ryger. Det er egentligt o.k. Overvejer dog et kort øjeblik at flytte på en øde ø for ikke at komme til at slå nogen ihjel. Ups, jeg har glemt at sætte Y-age Aeon plaster på. Det giver straks ro, men jeg kan godt mærke lunten er kort. Har advaret kæresten om, at jeg er en tikkende bombe, og at han nok lige er nødt til at give mig lidt mere plads end normalt. Han må også lige vente et par dage med hans ellers normale drillerier og tossestreger.

Vil du være eks-ryger med mig og LifeWave?

Dag 2 – I dag er det så mandag den 1. februar 2016. Min anden dag som ikke-ryger. I dag må du dog vente med at læse om til den 1. marts 2016, hvor min rygeblog fortsætter.

Den 1. marts 2016 vil du blandt andet kunne lære om:

  • Min rejse mod vejen som ikke-ryger
  • Hvordan jeg er kommet fra start?
  • Hvordan de første 4 uger er gået?
  • Er vægten steget, faldet eller status quo?

Læs afsnit 2 allerede nu – klik her

Jeg håber, du vil hoppe med på vognen, så vores rejse sammen kan begynde, rejsen som eks-ryger og ikke-ryger. Vil du være med, så skriv i kommentarfeltet nedenfor, så vi kan finde fælles styrke, opmuntre og rose hinanden undervejs. Nej, det er bestemt ikke for regnorme. Men sammen er vi stærke – og så gør det jo ikke noget, at man inderst inde er en regnorm.

Den udførlige rygestop-protokol

Start med en 5 dages detox-kur for at opnå det bedste resultat – nemlig totalt rygestop!

Brug: Energy Enhancer, Y-age Glutationer og Y-age Aeon

Hurtigt test før start: Tænd en cigaret.

  • Placer Energy Enhancer på LU1. Hold røgen i munden, hvis smagen ændrer sig i din mund efter 2-3 minutter, så sæt Y-age Glutathione på.
  • Sæt Y-age Glutathione på CV22

Hvis du er modtagelig for plastrene, bør du opleve en negativ fornemmelse af røgen

  • Hvis du oplever en negativ fornemmelse af røg, skal du placere Y-age Aeon plaster på LU7

Behold plastrene på i 24 timer.

Generelle anvisninger
1. Start patching, når du er klar til at stoppe med at ryge!
2. Påfør plastrene på én gang og behold dem på i alle 24 timer.
3. Gentag proceduren så mange gange, som der er brug for – indtil du ikke følner nogen lyst til at ryge.
4. Brug nye plastre hver gang, du starter.

DEL
Tidligere artikelAcuLife – velvære til din hest
Næste artikelSport og resultater – uden doping og koffein
I forbindelse med sit arbejde som selvstændig blomsterdekoratør, manglede Malene energi og overskud til at komme igennem dagen. Det er nemlig hårdt at stå op mellem kl. 3 og 4 om morgenen. Energien og overskuddet får hun i dag ved brug af LifeWaves produkter. LifeWaves produkter bliver også brugt til hunden Zimba. Malene er netværker og forhandler af LifeWave. Kontaktinfi: sandemands@gmail.com.

4 KOMMENTARER

  1. SÅDAN Malene – du kan og gør det ……. Jeg hepper på dig og tænker lige nu – jeg vil med på vognen. Jeg vælger dog at vi ryger de pakker vi har først (undskyldninger – som pengene skulle jo nødigt gå til spilde) hihihi

    Selvfølgelig bliver det med LifeWave plasterne.

    GO girl…….

  2. Hej Malene Den 21. februar skriver jeg om afhængigheder. Det kan være, at der er noget dér du kan bruge. Det håber jeg. Mvh. Kim

  3. Søde Malene,

    Tillykke med din beslutning – jeg har været der for mange år siden og husker så tydeligt den sidste smøg.

    Hvor ville jeg ønske LifeWave plastrene fandtes dengang.

    Rigtig god rejse – glæder mig til at følge dig
    Knus Mai-Britt

  4. Jeg ved du kan gøre det Malene. Jeg stoppede selv for fire år siden – dét bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv ❤. Good Luck ☺

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here